Ældre Kosmos og Kontaktbreve

1) Jeg forstaar, at der bag ethvert organisk Væsens Organisation af Legemsopbyggelsen staar et "Jeg". Men hvorledes forholder det sig med Planter, Buske og Træer, - er de tilknyttet et individuelt "Jeg" paa samme Vis som f.Eks. det jordiske Menneske, der dog ikke kan formeres ved "Aflæggere", som Tilfældet er med de fleste Træer, Buske og Blomster?

Det er de, men paa en noget anden Maade end Tilfældet er med Jeget i en saa fremskreden Organisation af Livsenheder, som det jordiske Menneskes Legeme repræsenterer. En Organisme udgør jo Materialiseringen af en Idé. Denne Materialisering har forskellige Grader eller Udviklingstrin. De første Trin udløser sig i Mineralmaterie. Idéen - eller Tegningen - er her synlig, f.Eks. Frostblomster. Senere overføres Materialiseringen til vegetabilsk Materie: Planter. Da der imidlertid ikke her er Tale om en Organisme, hvis centrale "Jeg" er bevidst i den Zone, hvor denne Materiekombination kommer til Syne - det fysiske Plan - vil man se, at samme Organismes Reaktionsevne overfor Omverdenen er meget svag. Dette vil i Virkeligheden sige, at denne Organisme udgør en Art "Underbevidsthedsfunktion" for det bagved staaende Jeg. I denne Proces er Jegbevidstheden saa lidt fremtrædende, at Formen nærmest maa udtrykkes som Resultatet af en Fælleslængsel hos flere Jeger efter at besidde en Organisme i Yderverdenen. Denne Fælleslængsel materialiserer sig paa den Maade, at bryder man et "Skud" af Fællesorganismen, vil dette "Skud" i sin egen videre Fremvækst kopiere "Fællesidéen" og altsaa udgøre samme Idées Videreførsel i Yderverdenen. Men da der netop er Tale om Gradsforskelle i Udvikling, vil vi se, at medens visse Arter er meget lette at "formere", fordi Individualiseringen er meget lidt fremskreden, findes der Arter, hvis Individualisering er saa vidt fremskreden, at en saadan Formeringsmetode er udelukket. En Undersøgelse af Grænseomraadet mellem Plante og Dyr er her meget lærerig.

Maaske vil det kunne understrege Forstaaelsen af Problemet, naar vi overfører det til et Omraade, hvor vi selv har Erfaringer. Martinus Arbejde f.Eks. - Vi har her et "Makrojeg", som er i Færd med at materialisere sig. Vi ser, hvorledes hans Arbejdes Idemateriale, som jo er hans Bevidsthed, forplanter sig i vort "Kød og Blod" saaledes, at vi med en Del af os selv tilhører hans Bevidsthed eller "Stamme". Vi "støtter" os til hans stærkere Viden og udgør ved denne Tilknytning den "Materie", af hvilken hans Sags "Organisme" bygges op. Til at begynde med er denne "Materie" ret uindividuelt præget. Vi kopierer blot det hørte. Men efterhaanden absorberes hans Bevidsthed af vor egen I en saadan Grad at vi, omend vi fortsat i vor Ideverden bærer Spor af "Moderstammen", alligevel bliver saa individuelt bevidste i hans Ideverden, at vi fra det direkte "Aflæggerprincip" overgaar til en mere individualitetspræget Tilknytning. I Dag vil næppe nogen af os kunde "skæres af" og "vokse videre" uden at udgøre en "Stikling" analog med "Modertræet". Paa senere Stadier, hvor vor egen Bevidsthed gennemlynes af de samme Kræfter, som er underlagt Martinus Vilje, vil vor egen Tilværelse syne langt mere individuel end nu.

Medens Organismeskabelsen saaledes er uindividuelt præget og kollektiv i Mineral- og Vegetabilmaterie, begynder Individualitetsoplevelsen at tage Fart, naar Skabelsen fortsætter ind i den animalske Materie, for der at kulminere i Oplevelsen af kosmisk Bevidsthed. Men selv med denne stærke Individualitetsoplevelse bag os, vil vi fortsat udgøre en Del af en større Organisme, hvis Egetliv er udenfor vor mentale Rækkevidde. (Se Livets Bog Stk. 477-487).