Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Vi lever i en tid, hvor ikke kun naturvidenskaben og teknologien, men også interessen for livets og tilværelsens mere skjulte sider er i stærk vækst. Åndelig erfaringsmateriale i mange forskellige udgaver fremtræder som orientering for mennesker på deres livsvej. Men udviklingen har også fremkaldt megen materialisme i menneskenes tænkning og væremåde, hvorfor der nuomdage findes væsentlig flere åndeligt rodløse og orienteringsløse mennesker end nogensinde tidligere. Det store udbud af vidt forskellig livsorientering svarer derfor helt åbenbart til et stærkt voksende behov for varieret åndelig vejledning i det moderne samfund.

Det kan næppe overraske, at udbudet af åndelig erfaringsmateriale kan være forskellig også med hensyn til kvalitet eller niveau. Kosmologisk betragtet kan det dog ikke anfægtes, at hvert enkelt vejledningstilbud uanset kvalitet imødekommer et faktisk behov. Erfaringer viser, at nogle mennesker behøver en livsorientering, der understøtter deres længsel efter at finde frem til sig selv i virkelig frihed, hvorimod andre mennesker har brug for at kunne hengive sig til trøsterige illusioner, der for en kortere eller længere tid kan bortlede fortvivlede menneskers opmærksomhed fra de skæbnebetingede og krævende udfordringer, som sådanne mennesker kan se sig stillet overfor og som ellers ville få en lammende virkning, blive en uudholdelig tung last. I visse situationer kan derfor selv en udpræget vildledende åndelig vejledning give den søgende en fornemmelse af fred og frihed, hvis midlertidighed og begrænsning ikke til at begynde med kan gennemskues af det pågældende menneske.

Dog findes der naturligvis også mennesker, der efter kortere eller længere tids vildfarelse er blevet så tilpas desillusionerede og ny-opmærksomme, at de søger at komme fri af illusioners bindende og fængslende indflydelse uden at være i stand til at tage de første nødvendige skridt, idet sådanne nye skridt afhænger af, at mennesket forinden møder nye mentale formler eller tankegange. I et samfund med megen vildfarelse kan det derfor i mange tilfælde være meningsfyldt at stille mennesker overfor formler eller tankegange, der igangsætter og understøtter sådanne første skridt. Thi ligesom trøsterige illusioner fungerer som nødvendig erfaring for mennesker, selv om de derved ledes ind i skinfriheder, isolerede åndehuller og mentale fængsler, ligesåvel udgør en varsom kosmologisk dechifrering af fastlåste livssituationer en velsignet nødvendighed i verden af i dag og i morgen, som på så mange områder fremviser et forceret og dermed misvisende tempo.

– – –

Dette vil jeg gerne illustrere ved et eksempel. I de senere år er en særlig fascinerende form for åndelig vejledning blevet kendt i vide kredse. Det har vist sig, at særlig kyndige terapeuter er i stand til ad metodisk vej at skaffe sig indblik i en klients tidligere inkarnationer. Personlige forhold fra en længst svunden fortid kan oprulles og gøres til genstand for en psykologisk analyse, betragtes under lup så at sige. På denne måde kan bestemte personlige problemer, som optræder i et menneskes nuværende liv, følges tilbage i tiden og vurderes i en større sammenhæng, der eventuelt kan strække sig over flere inkarnationer. Formålet dermed er at udforske de dybere årsager til det pågældende menneskes nutidige psykiske vanskeligheder eller problemer, for derudfra at kunne analysere sig frem til en hensigtsmæssig optrævling og afklaring af den måske uudholdelige eller fastkørte personlige situation.

 

 

Det kan ikke anfægtes, at sådanne reinkarnationsterapier i princippet er mulige og at de af klienten kan opleves som en hjælp i en vanskelig situation. Men set fra en kosmologisk synsvinkel må vi betænke, at sådanne terapier ikke er hævet over ufuldkommenhed og begrænsning i selve den psykologiske sfære, som terapeuten og klienten samvirkende repræsenterer, uanset parternes eventuelt anerkendelsesværdige etisk-videnskabelige intentioner. Det psykologiske samvirke i sig selv sætter usynlige og ugennemskuelige grænser for de fremkomne analysers objektivitet og tilforladelighed. Den psykologiske sfære mellem terapeut og klient kan være mere eller mindre medbestemt af diskarnerede menneskers tanker, af usynlige mentale påvirkninger, der trækkes med ind i terapeutens og klientens psykologiske samvirke i overensstemmelse med deres respektive skæbneelement. Terapien kan derfor ikke garderes mod misvisende eller ligefrem vildledende resultater.

Hvert menneskes skæbne fungerer sådan, at mennesket ifølge sin egen iboende natur vil kunne nå frem til at overvinde endog dybtgående psykologiske vanskeligheder – helt uden sådanne eller lignende terapier, som her er omtalt. Det er jo således, at hvert menneskes nuværende inkarnation er både summen af og en udvidelse eller fortsættelse af alle tidligere inkarnationer. Den nuværende inkarnation rummer derfor talrige små og større hverdagsudfordringer, hvis dybere årsager er usynligt rodfæstet i fortiden eller i tidligere inkarnationer. Vore hverdagssituationer i arbejde og fritid – ikke mindst de helt uventede og uønskede situationer – er det samme som vor egen fortids ufejlbarlige talestrøm ind i vor levende nutid. Her foregår den "terapi", som vi har brug for og som tjener os bedst. – Men er vi opmærksomme på denne yderst tilforladelige tale? Eller overhører vi den uafvidende ved at lytte til specielle andenhånds talemåder, der virker mere dragende på os end selve virkeligheden? – Hvis det forholder sig sådan, at vor egen fjerne og usynlige fortid ganske af sig selv sørger for, at de rigtige impulser dukker synligt op i vor hverdags levende overflade til rette tid og på rette sted, hvorfor skulle vi da fortsat underkende vor egen skæbnes nutidige tale og fortsat hengive os til at lade udenforstående specialister kortlægge, udforske og fortolke vort skæbneforløbs mere fjerne eller fortidige – og derfor ikke mere fuldtud tidssvarende eller ajourførte – tale?

– – –

Heroverfor er der sikkert nogle mennesker, som vil indvende, om da ikke den pågældende terapimulighed kan fremtræde som vor egen skæbnes nutidige tale? Det kan den naturligvis! Men det kan også forholde sig sådan, at vor nutidige skæbnetale snarere fremtræder varsomt og flertydigt frem for os, i overensstemmelse med, at vi er i færd med at stille spørgsmålstegn ved vor hidtidige tilbøjelighed til efterfølgelse af overtalende og entydige appeller. Vi må ikke glemme, at vi i takt med vor åndelige vækst skæbnebetinget udsættes for et voksende udbud af indflydelse fra vore omgivelser. Vi er kaldet til at skabe varig harmoni i vor hverdag ved at udvikle en evne til selvstændigt og selvkritisk at finde frem til den for os selv rette plads i det overflødighedshorn af indtryk, som vor tid stiller det åndeligt søgende menneske overfor.