Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Går det for langsomt med Martinus' sag? Ved festen d. 8. august 1987 i anledning af Martinus' fødselsdag lød både optimistiske og pessimistiske toner. Aage Hvolby valgte i sit indlæg at betragte spørgsmålet på grundlag af nogle videnskabeligt kendte vækstkurver. Det blev til noget, der kan betegnes som en helt ny synsvinkel i den diskussion, man naturligt må forvente mellem pionérer, der arbejder med en sag af global betydning. – Engang vil man nok spørge: "Hvad snakkede de om den gang?" Vi var faktisk meget optaget af sagens vækst.

 

Kære venner!

Jeg vil berette om sagens vækst, som den opleves og vurderes med Instituttets øjne.

 

 

Et konkret eksempel på en sådan logistisk kurve har vi i fig. 2 for perioder fra 0 til 12 timer. Det drejer sig her om vækstkurven for bakterier, der vokser i et næringssubstrat. Kurven viser, hvor hurtigt antallet af bakterier vokser, logaritmisk udtrykt. Den starter forneden til venstre med noget, der kaldes "nølefasen". Her sker praktisk talt ingen forøgelse af bakteriernes antal. De ligger i en slags dvale, idet de først skal tilpasse sig det omgivende miljø. Men når de så endelig går i gang med at formere sig, går det temmelig stærkt. De fordobler gennem forløbet af den såkaldte "log fase" ustandseligt deres antal, som til sidst kommer op på et niveau, hvor kurven flader ud. Denne udfladning er udtryk for, at under disse betingelser er bakterieantallet nået til en "stationær fase", hvor bakterierne formerer sig med samme hastighed, som andre af dem dør. Antallet af levende bakterier holder sig altså i en periode konstant.

 

 

Hvis vi nu antager, at en sådan logistisk kurve også i princippet gør sig gældende for sagens aktiviteter, når vi til den erkendelse, at disse aktiviteter på alle områder undtagen ét (se senere) befinder sig i "nølefasen".

Svarende til denne "nølefase" brugte Martinus udtryk som "pionértiden" eller sagens "fostertilstand". Om den stejle del af kurven, hvor det går hurtigt, udtrykte Martinus sig med et citat fra Matthæusevangeliet (Matt. 24,27): "Lynet, der lyser fra Østen til Vesten". Endelig kan man tale om "efternølerne", der her repræsenteres ved den del af kurven, hvor den afsluttende flader ud.

(Herefter gik Aage over til en detaljeret redegørelse for sagens nuværende aktivitetsniveau med henblik på en mere underbygget sammenligning med de viste vækstkurver.)

Instituttet har godt 200 båndoptagelser af forskellige Martinus-foredrag. Om sit skriftlige materiale fortalte Martinus, at han gennemgik det adskillige gange, før han afleverede det til publikation. Hans foredrag er naturligvis ikke så omhyggeligt gennemarbejdede som hans skriftlige værker. Dette betyder, at før man kan omforme båndoptagelser til artikler, må man kigge nøje på, hvordan de bliver skrevet af, og hvordan vi får dem bearbejdet og færdigredigeret, eller kort sagt: hvilke "spilleregler", vi skal bruge for at lave båndforedrag om til artikler.

Instituttet har netop i løbet af det forgangne år udarbejdet disse regler. Det skulle indebære mulighed for, at vi i løbet af de nærmeste år vil se en række af båndforedragene overført til artikler.

En ny aktivitet er, at der i årets løb er lavet et første udkast til en film om Martinus' liv og hans analyser. Det er en meget bekostelig opgave at føre filmen ud i livet, så vi kan ikke nu sige noget om, hvornår den bliver en realitet.

Til svensk er næsten alt oversat.

Til engelsk har en stor del været oversat tidligere, men kvaliteten har været utilfredsstillende. Derfor er LIVETS BOG I nyoversat, og DET EVIGE VERDENSBILLEDE I og II er under udarbejdelse.

Til tysk har vi fået rå-oversættelser af hele LIVETS BOG, LOGIK og BISÆTTELSE fra nylig afdøde Eric Gentschs hånd. Vi ønsker også i dag at sende ham en taknemmelig tanke for det store arbejde, han hermed har præsteret. Andre personer arbejder nu videre med DET EVIGE VERDENSBILLEDE.

Til tjekkisk er alt oversat.

Til hollandsk, esperanto og serbokroatisk arbejdes der bl.a. på LIVETS BOG I, og der er til disse sprog i forvejen oversat en del mindre bøger.

Endelig har vi netop nu fået at vide, at LIVETS BOG I er oversat til islandsk.

Efter omtalen af oversættelserne er der grund til at nævne nogle nyudgivne bøger.

På dansk har vi fået den lille bog TO SLAGS KÆRLIGHED. På svensk har vi fået DET EVIGE VERDENSBILLEDE I, og på engelsk har vi fået "Fortalen" til LIVETS BOG. Samme bogs bind I på engelsk er i øvrigt sat og dermed klar til trykning. Det indebærer, at bogen formentlig udkommer inden for det kommende års tid.

På tysk afhænger fremskridtene af, om et forlag vil vise tilstrækkelig interesse for disse udgivelser. Vi har begrundet formodning om, at det vil ske inden for en overskuelig periode.

På tjekkisk cirkulerer oversættelserne blandt 100-150 personer.

Set i forhold til, at alle Martinus' bøger på et eller andet tidspunkt vil være oversat og udgivet på alverdens sprog i betydelige oplagstal, må vi konstatere, at vi er i "nølefasen". Ganske vist et godt stykke henne i "nølefasen", men dog i "nølefasen".

For at støtte dette vigtige område, er det tildelt høj prioritet i rådets arbejde. Der lægges i den forbindelse stor vægt på kvaliteten, såvel den rent sproglige kvalitet som overensstemmelsen med Martinus' danske originalværker.

Nu kan vi glæde os over, at en række unge, inspirerende undervisere er kommet til. Det har medført et stigende antal undervisningstimer – ikke mindst i kraft af vinterskolen, som vi tillader os at betragte som en succes.

Endvidere er der kommet nogle nye bøger baseret på Martinus analyser. Inden for det seneste års tid er der således udkommet bøger forfattet af Sv. Å. Rossen, Gunner Frederiksen og Per Bruus-Jensen. Andre personer er sandsynligvis i gang med at skrive nu. Og vi kan alle glæde os over Sam Zinglersens initiativ med udgivelsen af bogen om Martinus' erindringer, som simpelthen er en guldgrube fyldt med mange detaljer og et utrolig stort antal illustrationer.

Fra Instituttets side vil vi også sige tak, fordi interesserede sørger for, at der udgives studieplaner, sådan at man kan blive klar over, hvad der er af studiegrupper og foredrag rundt om i landet.

I øjeblikket undersøger vi mulighederne for at skaffe støtte fra enkelte private fonde i ind- og udland. Om det fører til noget, kan vi ikke sige noget om nu, men der arbejdes med konkrete planer.

Det gælder nu – og det gælder permanent – at Instituttet er kolossalt afhængigt af gaver, såvel økonomiske gaver som gaver i form af den frivillige indsats, der ydes fra mange forskellige sider.

– I hvilken grad skal Instituttet håndhæve sin copyright til Martinus' værker og hans symboler?

– Hvilken litteratur kan der undervises i på Instituttet og Centeret?

– Hvor omhyggelige skal forklaringer, der ledsager symboler, være? Det er et område, Martinus har udtalt sig meget om.

– Hvilke aktiviteter kan Instituttet deltage i, og hvilke bør det ikke deltage i?

– Hvordan skal samarbejdet være med centre i udlandet?

– Hvilket stof er det rigtigt at have med i KOSMOS?

– Hvordan skal Instituttets økonomiske midler prioriteres?

– Helt generelt: Hvordan skal vi samarbejde med den omgivende verden? Hvordan skal vi virke, når der er enighed om målet, men ikke fuld enighed om vejene og den hastighed, hvormed vejene skal gås.

Martinus har med sit eget eksempel vist, hvor kolossalt vigtigt det er, at problemerne bliver endevendt mest muligt for at sikre, at man ikke har overset vigtige forhold i beslutningsprocessen. Det er også grunden til, at han har pålagt rådet at tilstræbe enighed i alle beslutninger. Det er selvfølgelig en stærkt medvirkende årsag til, at rådet helt naturligt kommer til at arbejde langsomt, bedømt i forhold til den omgivende verden. Vi arbejder jo med beslutningsprocesserne på en helt anden måde end den omgivende verden, hvor man har firmaer med en bestyrelse, en direktion og nogle medarbejdere, som bliver betalt for at udføre fastlagte opgaver til en bestemt tid.

Det vigtigste for os må være, at vi har Martinus' værker, og hver for sig har lejlighed til at studere dem. Derfor har Martinus gang på gang præciseret, at det vigtigste er, at vi er venner, og at vi har indbyrdes harmoni. Det vejer langt tungere end effektivitet.

Kun på ét område er vi kommet til den omtalte vækstkurves afslutning, og det er selvfølgelig dér, hvor det drejer sig om Martinus' fremstilling af det evige verdensbillede.

Martinus startede i virkeligheden også med noget, vi kan kalde en "nølefase", nemlig perioden kort efter hans oplevelse af "den store fødsel". Hans krop skulle da tilpasse sig den kosmiske bevidsthed, og han skulle vænne sig til ikke at beskæftige sig med andre ting end analyserne – ikke spille klaver, ikke læse bøger og ikke arbejde med tal på mejeriet. Han skulle først og fremmest ved sine samtaler med Lars Nibelvang finde ud af, hvad det er for spørgsmål, vi jordmennesker gerne vil have besvaret. Og han skulle finde ud af, hvordan man giver de bedst mulige svar på disse spørgsmål. Han skulle vænne sig til at tale hyppigere og hyppigere, for flere og flere mennesker og uden manuskript. Han skulle vænne sig til at skrive, vænne sig til at undgå disse halvsides lange sætninger, som han troede, vi ville forstå, fordi det var sammenhængende tankerækker. Som der står i hans erindringer, tog det ham syv år, før han var moden til at påbegynde sit forfatterskab. Disse syv år kan vi godt betegne som en slags "nølefase".

Derefter præsterede han jo en utrolig høj litterær aktivitet. Efter 45-50 års intensivt skabende arbejde var hans krop nedslidt, men hans kosmiske hjerne stadig fuldstændig klar. Han måtte da sætte tempoet ned vel vidende, at han i virkeligheden allerede da havde afsluttet sin egentlige mission.

Vi kan altså godt anvende en logistisk kurve til at udtrykke, at Martinus har fuldført sin mission i overensstemmelse med en sådan kurve.

Han arbejdede koncentreret i næsten 60 år med overbringelsen af det evige verdensbillede vel vidende, at han selv kun skulle opleve sin sags fosterfase, idet hans arbejde først og fremmest var skabt med henblik på fremtidens mennesker.

Vi kan bedst højtideligholde hans minde ved at huske på, at vi skal være venner, og at vi skal leve i harmoni med vore omgivelser. Vi skal, som han sagde i sit sidste foredrag, vænne os af med at være utålmodige. Vi skal vænne os til at betragte tingene med Guds øjne.