Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I de seneste årtier har forskerne søgt efter årsagen til cancer i dens nærområde – i detaljerne.

Studeret, hvordan cellerne opfører sig eller reagerer på forskellige stimuli eller ved forskellige sygdomstilstande.

Forsøgt at finde ud af, hvordan arvemassen i kromosomerne styrer, for derigennem at finde frem til et lægemiddel, som lokalt kan helbrede den syge celle.

For to tusinde år siden anførte Platon: "Den store fejl i behandlingen af menneskekroppen består i, at lægerne er uvidende om helheden. For delen kan aldrig være rask, hvis ikke helheden er rask."

Dette holistiske syn (helhedssyn) i forbindelse med en sygdomstilstand er som regel ikke blevet brugt i den moderne sygepleje og af dem, der har forsket i forskellige sygdomstilstande.

Det har da også efterhånden vist sig, at den lokale sygdomsbehandling ikke har givet de ønskede resultater.

Som oftest har denne lokalbehandling – i forbindelse med giftmedicin – bare ført patienten endnu længere ind i sygdommens heksekedel.

Det er derfor glædeligt at se, hvordan forskerne nu begynder at forstå, at vi er på gale veje i vores årsagsanalyse og derfor begynder at indse værdien af Platons helhedssyn.

En af de første, der har publiceret en undersøgelse, der går ud på at finde løsningen på cancerens gåde ved hjælp af helhedssyn, er den amerikanske psykolog og forsker Lawrence LeShan. I sin forskning kunne han spore en forbindelse mellem den cancerramte og dennes indre og ydre miljø.

Cancerspecialisten dr. Eugene P. Pendergrass, USA, udtrykker sig meget kategorisk herom: "Der findes vederhæftige eksempler på, at sygdommens udvikling i almindelighed påvirkes af psykiske faktorer; vi læger bør altså lægge vægt på at behandle patienten som helhed, såvel som den sygdom han lider af. Vi må lære, hvordan vi skal kunne påvirke kroppens almene funktioner og derigennem påvirke svulstens udvikling i kroppen".

"Patienten som læge" er en bog, hvori psykiateren ved universitetet i Los Angeles, Dennis T. Jaffe videreudvikler dette miljø- og helhedssyn. I sin forskning er han kommet frem til, at en sygdom er en proces med såvel psykologiske, interpersonelle, sociale, åndelige som fysiske aspekter.

Ved at søge eller behandle en sygdom lokalt forhindrer man derfor at behandlingen kan få et godt resultat, mener han.

For over hundrede år siden sagde den britiske læge Sir William Osler til sine studenter: "Spørg ikke hvilken slags sygdom, patienten har, men spørg om, hvilken slags patient det er, som har sygdommen".

"Jeg tilslutter mig denne filosofi", siger dr. Jaffe og fortsætter: "Jeg ser på, hvad man kan gøre for at helbrede sig selv uden at koncentrere mig altfor stærkt på de særlige årsager til specifikke sygdomme."

Vor krop er via organerne opbygget af milliarder af celler af forskellige typer. Disse celler samarbejder i en harmonisk helhed, hvis vi opfylder de betingelser, som deres konstitution kræver.

Med videnskabelig teknik har man kunnet studere cellens liv, og det har vist sig, at cellen fungerer som et kompliceret maskineri eller som en hel industri, som selv udfører og styrer alle livsfunktionerne. Den har en kerne, der fungerer som kontrolrum og som styrer cellens aktiviteter – en slags hjerne. Cellen har sin egen kraftstation, hvor råmateriale forvandles til energi.

I cellen produceres vor krops byggestene, proteinerne. For at drage en rent menneskelig sammenligning kan man sige, at cellen både har åndedræt og fordøjelse.

Den arbejder og producerer, og den bevæger sig ved egen kraft. Den forplanter sig – fra en såkaldt koblingscelle ved vor krops første udformning til ca. 50 milliarder celler af forskellige typer hos det voksne menneske.

Cellen har også et udviklet "følelsesliv" – reagerer på vor adfærd fra sorg til glæde – fra negativ til positiv tænkning fra vor side.

Hvis vi nu kan acceptere cellen som et lille oplevelsesorgan i vor krop, kan vi forstå de forskere, som ved sygdomsbehandling tager hensyn til hele patientens livssituation.

Via forskningen bliver det mere og mere åbenbart, at sundheden er et helhedsproblem – og at sundheden vindes, ved at vi opfylder de betingelser, som vor organisme kræver, – altså hvad vore organer og vore celler kræver for at fungere.

Tankens betydning for vort velbefindende er en faktor, som tidligere er blevet overset, men som forskerne nu begynder at få mere og mere forståelse for gennem analyse af sygdomsårsager.

Den kendte devise, "Vi bliver, hvad vi tænker", begynder at få aktualitet. Således skrev filosoffen Sir Galahed:
 

"Tanker er virkelige – ja, endnu mere virkelige end vand, luft og mineral."

"Tanker virker i og udenfor kroppen."

"Tanker går fra os til andre – nær og fjern."

"Tanker opbygger og nedbryder vor krop."
 

Disse sekelgamle deviser får bekræftelse og udvikles videre af vor tids største tænker, Martinus, som påviser, at hver tanke, vi tænker er en livskraft, en elektrisk strøm, som fra vort JEG strømmer gennem vor hjerne og vort centralnervesystem og videre ud i vort blod, hvor det påvirker organismen, bevidst eller ubevidst, og forårsager opbygning eller nedbrydning, bliver livgivende eller nedbrydende afhængig af, om tankerne er besjælede af had eller kærlighed. En dødbringende tankegang er således årsag til sygdom såvel i krop som i sjæl, samt i samlivet med vore medvæsener.

En livgivende, d.v.s. kærlig tankegang, er derimod livgivende for hele vor organisme, samt virker frugtbar i samlivet med vore medvæsener. Den er vejen til vor lykke.

Samtidig med den ydre skade eller det ydre velbefindende, som en tankemanifestation fra vort jeg udløser mod vor næste, kan den altså allerede på sin vej sætte sit dødbringende eller livgivende præg inde i vor egen organisme.

At udvise had, bitterhed, hidsighed, intolerance osv. er vejen til sygdom i vor krop – og i vort forhold til levende væsener i både mellemkosmos, mikrokosmos og makrokosmos.

Martinus går her så langt, at han strækker sit helhedssyn til også at omfatte makrokosmos – altså hele universet. Måske bliver vi nødt til at udvide vort helhedssyn til områder langt udover, hvad vi hidtil har anset for rimeligt.

Videnskabens forskning på makroområdet og dens forskning i mikroverdenen er på vej til at udvides og endog på vej til at samordnes til et helhedssyn, som kan føre frem til løsningen af ikke bare cancerens gåde, men til en forklaring på, hvorfor vi i det hele taget rammes af sygdomme.