Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Med Foredraget i Roskilde d. 4. Marts sluttede Studiekresarbejdet i Provinsen for denne Sæson. Aarsagen til den tidlige Afslutning er, som Studiedeltagerne vil vide, den, at jeg i Aar nødvendigvis maa op til Kosmos Feriekoloni, for at medvirke ved Skabelsen af det Gartneri, der til Sommer skal forsyne Koloniens Gæster med friske Grøntsager, et Arbejde som skal gøres nu, og som jeg glæder mig til at fuldbyrde.

Omend Arbejdet i Provinsen i Aar har været en Del besværliggjort af Vintervejret, der af og til greb forstyrrende ind i Planen, har det for mig været en dejlig Tid. I Provinsen som i København, mærker man indenfor Arbejdet, Aarenes Gang. For den Enkelte vokser Evnen til at gaa i Dybden nu stærkt. Den gensidige Kærlighed og den stadigt voksende Følelse af Samhørighed gør Studiekresaftenerne til Festaftener, som, det viser den overordentlig høje Mødeprocent, ingen ønsker at undvære. Stille, uden publicity, er dette Arbejde nu vokset frem til en Skole, der, for hver den, der søger den, faar Betydning for hele Livet. Fra et famlende Forsøgsstadium har den nu fundet sin Form, og Aarene foran os vil kun komme til at betyde en Uddybning af det Grundlag, som de nu svundne Aar har tilvejebragt. Medens jeg for nogle faa Aar siden kun tænkte med Bekymring paa Undervisningen i Provinsen, ingen kan jo være to Steder paa een Gang, er det med en uendelig dyb Følelse af Glæde, at jeg nu tænker paa de tilstundende Aar. Med Mogens Munch, der nu er i Færd med at afslutte sit Studium, og maaske allerede i Slutningen af næste Sæson kan begynde sit Arbejde, vil Provinsen faa den Lærer, den nu i flere Aar har maattet savne, – der er rigt Brug for ham!

I København vil Undervisningen komme til at fortsætte til d. 19. April, hvor Martinus som sædvanlig vil slutte af. Derefter vender vi os mod den tilstundende Sommer, hvor Kosmos Feriekoloni kommer til at byde paa nye, betydningsfulde Overraskelser, og hvor Undervisningen i Martinus kosmiske Analyser for den, der ønsker det, nu kommer til at glide planmæssigt ind i vore Bestræbelser for at gøre Opholdet deroppe saa indholdsrigt for vore Gæster, som det overhovedet er os muligt!
 

Opgave Nr. 9.

Hvilken Indflydelse har Kendskabet til de seks Grundenergier haft paa Deres daglige Tilværelse?
 

H. 28.

Hvilken Indflydelse har Kendskabet til de 6 Grundenergier haft paa deres daglige Tilværelse?

Spørgsmaalet ser indbydende ud, og man gaar glad igang med Opgaven, for her er der skam noget at skrive om, men inden man er kommet ret langt, opdager man, at skal Svaret blive fuldt ud tilfredsstillende, maa det næsten forme sig som en Dagbog – saadan gaar det i hvert Fald mig. Kendskabet til de 6 Grundenergier, til Verdensaltets matematiske Analyse, har i den Grad ændret min Tilværelse, at jeg ikke kan indskrænke mig til at betegne nogle enkelte Punkter som de, der har undergaaet Forandring, men maa tage det hele med. En Tilegnelse af ovenstaaende Analyse maa nødvendigvis resultere i en fuldstændig forandret Bevidsthedsindstilling.

Nu lader det sig jo ikke saa godt gøre, at nedskrive en Dagbog i Artikelform, og jeg vil derfor gennem det efterfølgende søge at klarlægge den Indflydelse, de 6 Grundenergier har haft paa min daglige Tilværelse.

Ser man ud over Verden i Dag, vil ingen være i Tvivl om, at Intelligensen sidder i Højsædet. Menneskene er, om man kan bruge det Udtryk, blevet forvænt med Intelligens. Hele den moderne Videnskab kan, overfor den nyankomne kritiske Besøgende fremvise et kraftigt, veludviklet Espaliertræ, hvis mange Grene udgaar fra en solid urokkelig Rod af enkle selvindlysende Forudsætninger, og hvis Grene gennem Tiderne er blevet fastbundet til Espalieret af utallige Gartnere, saaledes at de nu ligger solidt og urokkeligt og næsten er blevet eet med Espalierets Stænger.

Gaar vi op i Træets Top, vil vi se, at her arbejder Gartnerne endnu. Heroppe sidder de unge Grene; mange af dem vokser vildt og utæmmet ud i Luften, andre er til Dels blevet indfanget af Gartnerne, men Opbindingen gaar langsomt for sig, og ikke alle Gartnerne er lige dygtige.

Men derindtil vil den Besøgende, hvor kritisk en Gartner han end maatte være, finde et velopbundet og veludviklet Træ. Hist og her sidder der noget gammelt Bindegarn, der er skaaret løst – en forkert Teori, – men en anden og stærkere Binding sørger for en nærmere Forbindelse mellem Træet og Stilladset.

Træet er den stadig voksende jordmenneskelige Viden, og Stilladset er det evige Verdensbilledes virkelige Analyse. Gartnerne er de store Videnskabsmænd, der gennem Tiderne har arbejdet for at faa en saa nøje Kontakt som mulig mellem Træet og Stilladset.

Ser vi paa Træet i Dag, vil vi se, at en af Grenene, den midterste, er ved at løsne sig fra Stilladset. Den er næsten overdækket med pragtfulde Baand, prydet med Ædelstene og kostbare Metaller, men der er ingen Bindekraft i alt dette mere. Denne Gren er Religionen. Medens Gartnerne har taget rationelt paa deres Arbejde med de andre Grene, og delt deres Interesse ligeligt mellem det gavnende og det prydende, saa har der ikke i lang Tid været en Gartner, der kunde lægge en forsvarlig Binding paa denne Gren.

For nu at forlade Billedsproget – –

En hvilken som helst Videnskab, vi i Dag undersøger, vil vise os en større eller mindre Afklaring af den sande matematiske Forskning. De successive Approksimationers Metode, d. v. s. Opbyggelse af Viden paa Grundlag af Tilnærmelser, som gennem fortsat Forskning bringes i større og større Kontakt med den Sandhed, der ligger bag ved, er den Arbejdsplan, Forskerne arbejder efter.

Resultatet af deres Arbejde ser vi bl. a. derigennem, at Springet mellem den lærde og den ulærde er blevet mindre og mindre. I Middelalderen var det ikke enhver givet at kunne læse eller skrive; i Dag bringer populærvidenskabelige Værker Meddelelse til alle og enhver om de Problemer, de mest fremragende Forskere arbejder med.

Gennem Skoler og Læreanstalter bliver der Adgang for flere og flere Mennesker til at tilegne sig Viden gennem et klart fornuftsbestemt Studium – hvor det drejer sig om de mere materielle Videnskaber, thi den Spørgelyst og Videbegærlighed, der er velset indenfor disse Omraader, og som her faar en sund og kraftig Føde, vil, hvis den viser sig indenfor det religiøse Omraade, blive mødt med Forbavselse, og tit faa Stene for Brød.

Ganske naturligt fremkalder dette et Ubehag hos den spørgende, et Ubehag, der er resulteret i Udtrykket "Videnskab og Religion". Man skelner mellem disse to Begreber, og at det er forkert, ses, om ikke af andet, saa af dette, at i Tidernes Morgen var Religionen – Filosofien – alle Videnskabers Moder.

Her er det, at Kendskabet til Martinus' Analyse af de 6 Grundenergier er kommet mig til "Undsætning", idet den har vist mig, at denne Adskillelse ikke bunder i Virkeligheden, men kun skyldes, at der ikke tidligere har levet Videnskabsmænd, der har formaaet at foretage disse Analyser. Med den Analyseringsevne, som Bevidstheden bliver beriget med efter at have tilegnet sig Kendskab til de 6 Grundenergier, føler man sig ikke længere paa "ukendt Terræn" naar man beskæftiger sig med aandelige Problemer. Den Usikkerhed, der bundede i et fuldstændigt Ukendskab til Verdensaltets Analyse, som før beherskede Bevidstheden, naar Talen faldt paa aandelige Problemer, er erstattet af en Sikkerhed, som ikke er understøttet af den guddommelige Suggestion i Form af en fast Tro, men som hviler paa et Fundament, der i Kontakt med Logikkens Love er opbygget af urokkelige Analyser.

Et Indblik i en saadan Viden, kan ikke undgaa at sætte sit Spor i den daglige Tilværelse. I samme Grad, som man formaar at analysere alle de Foreteelser, man er Vidne til, og se deres inderste Hensigt, i samme Grad bliver man jo Herre over dem, saaledes at man ikke mere lader sig lede af Stemninger eller gaa paa af de ubehagelige Oplevelser, man Dagen igennem kommer ud for. Kort sagt – man bliver mere afbalanceret.

Dette gælder ikke alene ens indre Liv, men ogsaa i ens Opførsel overfor andre. Den første – om jeg saa maa sige praktiske – Anvendelse man faar for den nye Viden, man har tilegnet sig, er jo nemlig – i hvert Fald for mit Vedkommende – at analysere sine Medmenneskers Bevidstheder. Udfra Kendskabet til Grundenergiernes Stilling vil man vide, hvilken Opførsel man kan vente fra deres Side, og det er altid meget lettere at beherske sig, naar man i Forvejen er advaret. Tillige vil man jo være klar over det fuldkommen ufornuftige i, at bebrejde dem deres Væremaade eller Opfattelser, idet denne jo ikke lader sig ændre ved en Samtale alligevel, men kun gennem Udvikling af vedkommendes Bevidsthed.

Saaledes faar Kendskabet til Grundenergierne stor Betydning for det daglige Samkvem med ens Medmennesker, og hjælper der til at gøre Livet lettere og behageligere, men ogsaa paa anden Maade præger denne Viden ens Liv. Kendskabet til Grundenergiernes indbyrdes Stilling og dermed til Udviklingens Gang viser jo den sandhedssøgende, hvilken Vej han skal følge, for at opnaa en højere Bevidsthed, en lykkeligere Skæbne.

Medens man tidligere nok havde en følelsesmæssig Opfattelse af, at det var rigtigst at leve i Tilknytning til det Gode i Tilværelsen, saa kunde man alligevel tit bringes til at undres over, at det, rent intelligensmæssigt set, og set fra et lokalt Synspunkt, absolut "betalte sig" bedst at leve efter "enhver er sig selv nærmest". Denne tilsyneladende kaotiske Tilstand forsvinder fuldkommen, i samme øjeblik man faar Øjnene op for de bag de ydre Foreteelser herskende Love. Den Tillokkelse, der før kunde være forbundet med Betragtelsen af en høj materiel Position, forsvinder helt, idet man nu tillige ser de Tankeklimaer og hele den mentale Tilstand, der følger med.

Et harmonisk indre Liv, og en Tilværelse levet i saa nøje Overensstemmelse med de Love, som man har erkendt gælder for hele Tilværelsen, bliver Resultatet af Kendskabet til de 6 Grundenergier.
 

H. 29.

Kort sagt den, at alt i den daglige Tilværelse viser sig at være Liv, at være Bevidsthed. Men hvad vil det saa igen sige? Det vil sige, at der bag ved enhver Foreteelse findes en Bevidsthed, der netop har farvet, formet eller præget Foreteelsen, givet den den for samme særlige Karakteristik.

Vi ved jo, at der staar en Bevidsthed bag ved alle de almindelige daglige Ting. Møblementet er Snedkerens Tanke om et saadant Udseende, Billederne er Malerens, Grafikerens eller Tegnerens, Lamperne er Lampefabrikantens, Manufakturvarerne er Tekstilfabrikantens, Huset er Arkitektens, Baner, Sporvogne, Biler, Maskiner, de store Broer og andre gigantiske Jern- og Betonkonstruktioner er Ingeniørens, Bogen eller Skuespillet er Forfatterens, Musikstykket eller Operaen er Komponistens Tanker, og saaledes kunne vi jo blive ved. Der er med andre Ord ingen af de i det daglige Liv værende Ting, som vi benytter, uden at det i hvert enkelt Tilfælde er let at paavise den bag ved disse staaende Bevidsthed. Af selve Tingens Brugbarhed og praktiske Udformning har vi ydermere en Maalestok for samme Bevidstheds Erfaring eller Evne til at udforme Tingen, forudsat at økonomiske Forhold ikke har hemmet Tanken i dens Flugt og stækket dens Ydeevne.

Gaar vi videre til selve Stoffet, som disse Ting fremstilles af, præsenteres vi atter for Bevidsthedsudslag. Træet til Møblerne, Gulvene, Dørene o. s. v., Bomulden til Manufakturvarerne, Raastofferne til mange Arter af Papir og Kartoner etc., overalt i disse Stoffer skinner Plantetilværelser os i Møde, ja i Masser af Tilfælde er vi jo direkte i Stand til at sige, hvilken speciel Plantetilværelse, der netop her er brugt som Stof. Bag alle Uldvarer og "ægte Silkestoffer", bag alle Lædervarer og Pelsvarer finder vi Dyretilværelser, som det jo ogsaa i Masser af Tilfælde er let at identificere som værende netop denne eller hin Art. Gaar vi til Stenarterne eller til Jern, Kobber, Guld, Sølv eller andre Mineralier finder vi ogsaa her Bevidsthedsudslag. Dette sidste er for mange maaske ikke slet saa indlysende, men for mit eget Vedkommende hersker der ingen Tvivl, thi dels har den moderne Videnskab spaltet alle disse Stoffer ud i en Serie af elektriske Mikroindivider, og dels er alle Stofferne undergivet en Forvitringsproces, der viser sig at følge ganske bestemte Love. Overalt, hvor vi ser Forvandling finde Sted, maa der være Liv, thi uden Liv ingen Forvandling. Naar denne Forvandling er undergivet Love, maa der være Intelligens med i Spillet, men Intelligens kan kun fremtræde med et levende Væsen som Ophav, og her staar vi saa atter ved en Bevidsthedsudformning.

Gaar vi ud i Naturen, møder vi atter Lovmæssighed i hele dens Opbygning og Kredsløb. Hele vort Solsystem, Stjerne- og Mælkevejssystem, Naturens Afveksling i alle dens Udslag, der netop fordeler Lys og Skygge paa en saadan Maade, at det hensigtsmæssige uvilkaarligt slaar den opmærksomme Iagttager. Er hele den Del af Verdensaltet, vi overhovedet er i Stand til at fatte, ikke et eneste stort Bevis paa Lovmæssighed? Se paa Sneglens eller Konkyliens Hus, paa Muslingens Skal, paa Dyrenes Legemer, paa Planternes Opbygning, paa Ebbe og Flod, paa Dag og Nat, paa Kulde og Varme, paa Tørke og Regn. Jo i Sandhed en Lovmæssighed af et gigantisk Omfang. Men Lovmæssighed er jo som før sagt et Intelligensprodukt, og her støder vi saa igen paa et levende Væsen, der er i Besiddelse af og benytter denne Intelligensevne, hvis Udslag vi daglig ser, hører og fornemmer.

Disse Grundenergier kommer herved til Syne som Livets eneste og sande Sammensætning eller Kemi, ganske vist styret af et Jeg, der gennem sin Evne til at skabe, stadig blander disse kemiske Produkter i nye og overraskende Kombinationer, der er saa overvældende i sin Detailrigdom, at ikke to Udslag er nøjagtig ens.

Den Dag dette gik op for mig, og da jeg samtidig forstod, at hele dette gigantiske Hav af Energi, af Tankeklimaer, af Bevidsthedsudvidelse samlede sig sammen til et eneste levende Væsen – Gud – ja, da forstod jeg, at der var – en levende Gud – og at han talte til mig gennem alle disse Energiformer, gennem det Liv, der omgav mig. Da forstod jeg, at Gud er mig nærmere end noget andet Væsen, da følte jeg, at jeg kunde klappe ham, tale med ham, leve i ham, jeg følte Sandheden i at være skabt i hans Lignelse, jeg forstod, at det man ret koncentrerer sig om, er den Del af Gud, man i Øjeblikket korresponderer mest intenst med, er ens Gud, idet det jo optager hele ens Bevidsthed.

Kendskabet til disse Grundenergier har for mig været Mødet med Gud, den Gud, om hvis Eksistens jeg aldrig har haft Tvivl, men som nu er blevet lyslevendegjort gennem disse overvældende og samtidig saare simple Analyser, som Martinus har skænket os, og som jeg ikke formaar at sige ham en Tak for, der blot tilnærmelsesvis udtrykker, hvad det har betydet for mig.
 

H. 30.

Grundenergiens Indflydelse paa min daglige Tilværelse? – Ja, ligesaa enkelt som dette Spørgsmaal lyder, naar man er indforstaaet med Martinus' Arbejde, ligesaa omfattende er Problemet, fordi man opdager med sig selv, at hele ens Indstilling overfor Dagliglivets Oplevelser og Foreteelser saavel fysiske som psykiske altid bliver belyst udfra den Viden, vi her har erhvervet os om de seks Grundenergier, opdager at ens Bevidsthed er saa gennemsyret af disse Analyser, at man aldrig finder paa at lægge sin forrige Viden til Grund, men belyser al Ting ud fra den nyerhvervede. Denne giver igen et helt nyt Verdensbillede, som i Virkeligheden er ligesaa epokegørende som det, Kopernikus, Kepler og Newton gav os fra det 15.–17. Aarhundrede, ja, man kan vel endog sige, at dette nye Verdensbillede er mere epokegørende, da det jo sætter alle de før saa svævende Begreber paa Plads, saaledes at man har en Maalestok eller en Enhed at gaa ud fra, naar man i Dagliglivet bliver stillet overfor de mange Spørgsmaal om "hvorledes" og "hvorfor" og alle de forskellige andre Begreber som svirrer en om Ørerne. En taler om "Kemi", en anden om "Stoffernes Udstraaling" og om "kosmiske Straaler" og meget andet, men vi ved jo nu, at alle disse Begreber hviler i Grundenergiernes forskellige Konstellationer, som de fremtræder for vore Sanser, ja, at alt, hvad vi ser med vore egne Øjne, kun er en Korrespondance med en af Grundenergierne (Tyngdeenergien).

Man mente jo nok før, at alt, hvad man saa, var Realiteter, men nu forstaar vi, at Problemet "Livsoplevelse" er langt mere kompliceret og omfattende, end vi før forstod, fordi der ikke er een, men seks Hovedgrupper af Energi.

At Begreber som "Følelse" og "Intelligens" o. s. v. skulde have noget med Energi at gøre var mig i Begyndelsen ubegribeligt, men nu da vi har lært at se og forstaa alle Ting i logisk Sammenhæng, bliver det store Verdensbillede en Oplevelse, som fordunkler al anden Viden i Verden i Dag.

Men alt dette er jo kun rent ydre Betragtninger af Problemet. Hvilken Indflydelse har Kendskabet til de seks Grundenergier haft paa ens daglige Tilværelse? –

Her ved vi jo godt, at hvor vi taler om "X. 3", her er det kun rent teoretisk, at vi kan behandle det for os selv, men hvor det gælder vor daglige Oplevelse af Livet, ja, saa er det jo mig: "X. 1" med min Skabeevne: "X. 2", der staar midt i Livsoplevelsen: "X. 3" og former min Tilværelse.

Men hvad er det for en Tilværelse? Hvad faar jeg ud deraf? Hvad evner jeg? – Det er disse alvorlige Spørgsmaal, man gør sig selv. Man opdager, man er kommen i Besiddelse af en Viden, der ikke bare er interessant og fornøjelig at studere, men som stiller meget store Krav, som man ikke kan løbe fra eller komme udenom. Men nu spørger man sig selv, hvad evner du? –

Her ved vi vist alle, som har lært Martinus' Arbejde at kende, hvor optimistiske vi var til at begynde med, at nu havde vi fundet "De vises Sten", og nu var det ingen Sag at leve Livet og naa frem til den Dag, som vi vel alle ser hen til som det store Maal, hvor vi skal nyde Lykken som det fuldkomne Menneske; men jeg og vel mange med mig har maattet erkende, at mange af ovennævnte Krav er svære at opfylde, ja, saa svære, at man mangen engang maa give op, maa give fortabt.

Det kunde maaske nu se ud, som jeg var Pessimist, men det er jeg nu slet ikke, tværtimod har Erhvervelsen af denne Viden forandret mit Livssyn fra den sorteste Pessimisme til Optimisme; men jeg erkender bare, hvor svært det er at gaa Vejen, fordi der i den daglige Tilværelse eller det praktiske Liv er Hundreder af Faldgruber. Det, der før var god Moral i Handel og Vandel, gælder ikke mere. Man staar daglig overfor Tilfælde, hvor man maa sige til sig selv, "det kan du ikke" og "det og det kan du heller ikke". Det spillede ingen særlig Rolle før med dette eller hint, fordi man da sagde til sig selv, "der var du vel nok smart, da du lavede den og den Fidus".

Men nu er man i Klemme hver Dag, for man skal tjene til sit Ophold, og det er ikke Tider til at skabe sig en ny Levevej. Man maa blive ved det, man har, og her er det ikke altid saa ligetil at praktisere de ny Moralbegreber. Disse kan godt i første Omgang skaffe en baade økonomiske og andre Ubehageligheder. Men igennem mit Kendskab til Grundenergierne har jeg altsaa lært, at Besværlighederne er til for at skulle overvindes og derigennem høste ny Erfaring og Dygtiggørelse til at skabe mit Liv om til at blive Udtryk for virkelig sand Harmoni og Lykke.