Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat fra forrige nummer)

I denne fremtidige helårsskole arbejdes der allerede nu på at skabe en undervisningsform hvor undervisere og deltagere i højere grad end i almindelighed arbejder på lige fod. Inden for Instituttets rammer skal der være så lille fokusering på enkelt personer som muligt. Der må ikke opbygges noget der blot ligner et præsteskab. Instituttet skal vise vej til en individualiseret kultur. Her vil enhver betragte alle som lige. Man vil erkende at ligheden består i at alle har en uindskrænket og lige kosmisk ret til livet, at alle er lige uundværlige og betydningsfulde. Man vil betragte det som en helt naturlig ting så vidt muligt at erkende hvor man selv og andre står i de forskellige former for udvikling og så udgå netop herfra. Det er det naturlige grundlag for en individualiseret kultur, og det skal Instituttets undervisning naturligvis baseres på.

I en overgangsperiode kan der selvfølgelig være tale om at Instituttet må tage initiativer i særlige tilfælde og f.eks. selv foretage udgivelser på fremmede sprog. Men det betyder i hvert fald at der ikke skal opbygges en større, og slet ikke en international forlags- og trykkerivirksomhed. Man må regne med at udgivelserne kommer til at foregå gennem de virksomheder og de kanaler der allerede findes i samfundet. Ingen enkeltvirksomhed – heller ikke Instituttet her – kan selv opbygge et så omfattende udgivelses- og distributionssystem som det der allerede findes i verden.

Allerede nu, kun et par måneder efter, har der vist sig en så stor interesse, at forlaget ser grundlag for at gå videre. Der er derfor nu truffet aftale om udgivelse af anden del af Livets Bog i samme form. Når man senere kender reaktionen på denne udgivelse må de øvrige udgivelser drøftes.

Udgivelser på andre sprog, og i særlig grad oversættelser til andre sprog kan være en vanskelig sag. Efterhånden som naturlige muligheder viser sig vil der naturligvis blive indgået kontrakter med fremmede forlag.

Ophavsretten eller copyrighten til alle Martinus værker tilhører Instituttet. Det betyder at kun det kan forestå udgivelsen af disse værker. Skal andre udgive noget skal det ske efter kontrakt med Instituttet. Det forfatterhonorar der bliver tale om for sådanne kontrakter må ventes at blive en betydelig indtægtskilde engang i fremtiden.

Vi har søgt bistand hos en af landets største specialister i ophavsret og copyright for at sikre at Instituttet kommer til at handle så rigtigt og så godt som muligt i disse forhold.

Der ligger betydelige problemer i at få værkerne oversat i en så høj kvalitet som dels er ønskelig, og dels er realistisk. Heri må der lægges store anstrengelser. Mangelfulde eller fejlagtige oversættelser vil give tilsvarende mangelfulde opfattelser og misforståelser langt ud i fremtiden. Normalt vil der gå flere årtier før sådanne oversættelser kan revideres og udgives på ny. – Hvordan den nødvendige kvalitet i oversættelserne skal sikres er endnu ikke afklaret, men det er et spørgsmål som vil blive behandlet med megen omhu.

På samme måde som vi nu har søgt bistand hos den højeste ekspertise i spørgsmål om ophavsret og kontrakter har Instituttet i mange år haft en fremragende revisorbistand i revisions- og økonomispørgsmål. Det garanterer at der handles med omtanke i alle tingene. Og det betyder at der er garanti for at Instituttet ikke kommer ud i forhold der kan betegnes som økonomisk spekulation.

Enhver bidragyder og enhver interesseret skal have grundlag for at nære tillid til at der hverken er tale om økonomisk spekulation eller uhensigtsmæssige dispositioner med de midler der er til rådighed.

I de senere år er Instituttets virksomhed vokset støt og roligt. Det skyldes en stadig voksende interesse for Martinus arbejde i almindelighed. Og det skyldes også betydelige gaver og bidrag og meget stor frivillig hjælp til arbejdet i de forskellige grene af virksomheden.

Sådanne oplysninger kan måske give det indtryk at der snart ikke længere vil være brug for at støtte Instituttet. Men intet kan være mere forkert. Det vil der være et praktisk taget ubegrænset behov for langt ud i en fjern fremtid. – Ikke for Instituttets skyld, men for de interesseredes skyld, både de nuværende og de fremtidige.

Hertil kan man umiddelbart mene, at det er udslag af et ønske om persondyrkelse. Dem der har kendt Martinus tilstrækkelig godt vil dog kunne se en række ting der viser noget ganske andet.

Martinus holdt sig meget langt væk fra offentlig omtale. Han gjorde hvad han kunne for at den kun fik det omfang der netop var nødvendigt og hensigtsmæssigt for at sagen kunne få fodfæste i en kreds af interesserede. Alt ud over dette blev pure afvist, og han henviste altid til at sagen først skal blive offentlig kendt efter hans egen tid.

Det er måske ikke kendt af ret mange men på en hel række områder havde Martinus særdeles rige evner. Ville han det havde det været let for ham for det første at skabe sig en overdådig luksustilværelse og for det andet en tilværelse med en persondyrkelse uden lige. Men det afholdt han sig totalt fra. Hele livet har han levet under ret så beskedne forhold, og hans tilværelse har været meget tilbagetrukket, i den sidste årrække endog nærmest afsondret.

Når Martinus så alligevel skal bisættes i et mausoleum har det nogle ganske bestemte og tungtvejende grunde. Hovedårsagen er den store betydning det har at behandle mikrolivet på en helt anden og meget mere omsorgsfuld måde, end det nogensinde før har været tænkt her på jorden. Denne bisættelse vil i sig selv vække en sådan opmærksomhed blandt alle fremtidige interesserede at den herved medvirker til at skabe en helt ny bevidsthed i forhold til mikrolivet – en helt ny dimension i menneskets bevidsthed.

Der er iøvrigt også det at sige til det at Martinus anbefaler alle at blive bisat efter samme metode – af hensyn til organismens mikroliv. Også her ønsker han for sin egen organisme netop det som han også ønsker for alle andre.

Mange mennesker langt uden for rammerne af dette Institut og dets kreds af interesserede taler om at det virkelig er menneskelighed der mangler.

Og er menneskelighed ikke lige netop det enkelte menneskes sag. Det kan jo f.eks. ikke være et organisatorisk spørgsmål. I sig selv kan ingen organisatorisk form skabe menneskelighed. Den kan kun skabes af de mennesker der lever her på jorden – af hver enkelt af os.

Og har man indsigt og forståelse er det så ikke blot at komme i gang, at komme videre? Behøver man at vente på andre? Menneskelighed kan brede sig lige som så mange andre ting. Hver enkelts handlinger har derfor stor betydning. Men der er behov for en personlig styring af den enkeltes liv, af den enkeltes udvikling af menneskelighed, og den kan kun finde sted på grundlag af indsigt og forståelse.

Megen menneskelighed er skabt her på jorden i de sidste 2000 år. Den har f.eks. givet sig udslag i et moderne retsvæsen, socialvæsen, undervisning, kultur, hospitalsvæsen, offentlig trafik og en masse andre ting. Men alt dette er kun en spæd begyndelse til den lyse tilværelse, der vil opstå. Den vil blive skabt af alle de mennesker der efterhånden får inspiration og indsigt til at føle en livsopgave i at skabe menneskelighed i deres daglige forhold til omgivelserne.

Det har afgjort også været en betydelig fordel for mine omgivelser. Forholdet til dem ville ganske bestemt have været noget anderledes uden disse analyser.

Jeg mener ikke at jeg på nogen måde selv ville have været i stand til at skabe mig et overblik over tilværelsen og dermed få plan og mening i livet.

Derfor føler jeg en meget varm og inderlig taknemlighed mod det menneske som har brugt hele sit liv på at udarbejde de kosmiske analyser, på at give denne indsigt. – Og jeg føler en lige så varm og inderlig taknemlighed mod det forsyn der sendte dette kærlige menneske.

Hermed vil jeg ønske alle der er til stede her – og alle fremtidige interesserede – rigtig hjertelig til lykke med Martinus fødselsdag.

Jeg er sikker på at denne fødselsdag for 91 år siden vil vise sig at være en lykke for den fremtidige udvikling her på jorden – i skabelsen af menneskelighed.

 

Litteraturhenvisninger:
Artikler af Martinus i KOSMOS.
1) Frihed – frigjorthed og fred. 1979 side 51.
2) Alt er såre godt. 1979 side 19.
3), 4), 5) Menneskehedens kærlighedshunger. 1972 side 66 og 67.
6) Den store frigørelse. 1978 side 127.