Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Fotobioligisk afdeling, niende etage, Kline Biology Tower, Yale University, U.S.A. I den smalle korridor ved de tre elevatordøre finder man en stor opslagstavle. Mellem reklamer for nyudgivne videnskabelige værker, stillingstilbud, en vejledning for legatansøgere og meddelelser om kommende forskningsmøder og -symposier, hænger et svagt gulnet avisudklip: En tegneserie. Jeg har netop afsluttet en lang arbejdsdag, men min tågede bevidsthed opfatter karikaturtegnerens skarpe pen. En hvid lampe lyser, en klokke ringer og en af elevatordørene åbner. Da jeg når stueetagen, skubber til svingdøren og træder ud i forårsnatten, beskæftiger jeg mig atter med den lille tegneserie. Måske er det fordi, jeg mærker det ny forårsgræs under mine tyndslidte gummisåler, måske fordi det er en ualmindelig stjerneklar aprilnat, eller måske er det blot fordi luften er tilpas fugtig og dejlig lun, at jeg føler en pludselig og spontan kærlighed til al den fremspirende vegetation; dette nye liv er forårets komme og naturens genfødsel. Følelsen er ganske overvældende, men står i en vis kontrast til mit daglige arbejde som biolog – på niende etage. Studiet af planters struktur og funktion er ganske vist ofte både inspirerende og facinerende, og den overordentlige kompleksitet af enhver af disse organismer bibringer en dyb respekt for naturens formåen; men det er vanskeligt at presse kærlighed for naturen ned i reagensglas og kuvetter og måle den i et spektrofotometer. Dette er konflikten, som den lille tegneserie har bragt op i min bevidsthed.

I de urolige år i slutningen af 1960'erne skyllede en oprørsbølge mod videnskab og teknologi over den vestlige verden. Offentlighedens dom over videnskabens metoder og produkter var delvis retfærdig, da visse af de såkaldte teknologiske fremskridt havde ført til mærkbar forringelse af grundlæggende livskvaliteter. Kritikere var hurtige til at sætte lighedstegn mellem videnskab og anti-humanisme. En verden plaget af forurening, overbefolkning, arbejdsløshed og en voksende kriminalitet lånte kun alt for villigt øren til disse kritikere.

På denne scene fremstod i 1973 en bog: "The secret life of plants". Det hævdes i denne bog, at planter er i besiddelse af evner, man ellers troede forbeholdt mytologiens guder, mennesket og visse højere dyrearter.
 

Planter påstås således at kunne modtage signaler fra verdensrummet, at kunne tale sammen, at kunne tælle og at kunne reagere på mere eller mindre fjerne, traumatiske begivenheder – i form af invalidering og drab af andre organismer. Men disse "fakta" bygger på ukontrollerede eksperimenter, anekdoter og tilfældige observationer. F.eks. hævder en af bogens helte, Cheve Backster, at have påvist (elektrofysiologisk) at planter har en primær sanseevne (underforstået, på det fysiske plan). En sådan påstand frembragte naturligvis røre i videnskabelige kredse, og i årene efter bogens udgivelse forsøgte flere uafhængige forskergrupper at gentage Backster's iagttagelser – men i alle tilfælde med negativt resultat; ingen forsker har hidtil kunnet bekræfte Backster's påstande, til trods for at både instrumenter og forsøgsmetodik er forbedret på væsentlige punkter. Backster's kommentar til resultatet af denne omfattende arbejdsindsats var simpelthen: "Modernatur lader sig ikke tvinge til at vise, hvad hun duer til den éne gang efter den anden, blot fordi én eller anden prøver at få hende til det". Hermed har Backster tilsidesat ikke blot den naturvidenskabelige metode, men sund fornuft – og han efterlader sine læsere i en verden regeret af Ben Kenobi og Darth Vader (hovedpersonerne i sciencefiction filmen "Stjernekrigen").

Mens omtalte bog har vundet pressens gunst og den dermed følgende effektive spredning, har de omfattende kontrolforsøg og deres negative resultater næppe nået offentlighedens øren. Det tragiske er måske, at som så ofte før gælder det også her, at fantasien overgås af virkeligheden. De virkelige og bekræftede opdagelser indenfor plantevidenskaben viser os, at vore vegetabilske medskabninger er væsener med samme krav på respekt og beundring som de højere dyrearter. Planter har egenskaber, som selv vi mennesker ikke besidder, på samme måde som vi har egenskaber som planter ikke besidder. Men mennesket har gennem tiderne stedse nydt at se sit eget spejlbillede, hvor end det kaster sit blik. Påstanden, at planter reagerer (følelsesmæssigt) på begivenheder vi mennesker har kaldt onde (drab og lemlæstelse), forekommer således – med al respekt – at være endnu et udtryk for vor races egocentriske arrogance.

Af Livets Bog fremgår det, at planter er væsener, hvis primære bevidsthed kun er undervejs til den fysiske verden. Jeg'et bag planten har netop passeret Salighedsriget, og drives frem mod det fysiske plan af en længsel mod livskvaliteter, som vi mennesker er begyndt at anse for ondskab og lidelse; men disse begreber er jo ganske relative, og heraf burde det naive i bl.a. Cleve Backster's påstande også fremgå. Drabet af en fysisk organisme giver det følsomme menneske en negativ oplevelse, men planter vil næppe opleve samme begivenhed som noget negativt; faktisk vil den næppe opleve drabet, medmindre det får direkte konsekvenser for dens egen fysiske organisme;, dens dagsbevidsthed er på et andet plan.

På niende etage (Kline Biology Tower) har man gennem mere end en halv snes år studeret planters evne til at reagere på ydre stimuli (lys, tyngdekraft, etc.) samt planters indbyggede "tidsmålere". Det er emner, der egentlig minder om de fantasier, der er hovedindholdet af "The secret life of plants", men som ved seriøs forskning fører til, at vi stadig kan føje nye bind til værket, der måske burde kaldes "The not so secret life of plants" – den samlede naturvidenskabelige viden om planters struktur og funktion.

Lad mig nu vende tilbage til mit udgangspunkt, kærligheden til naturen kontra arbejdet på laboratoriet. Den lille tegneserie har ved nærmere overvejelse fortalt en hel historie. En anti-videnskabelig bølge har ført mange mennesker i retning af overtro og mod en benægtelse af den videnskabelige metodes værdi, hvadenten den anvendes af naturvidenskaben eller i forbindelse med anden udvikling af den menneskelige ånd. En stor gruppe mennesker har dog ikke fulgt med denne bølge og står i klar modsætning til "de troende"; den skarpe pen, der skabte karikaturtegningen, tilhører de "ikke troende". I Livets Bog benævnes disse to grupper, væsener med følelsesmæssigt- henholdsvis intelligensmæssigt overskud. Alle har vi naturligvis begge sider i os, en følelsesmæssig og en intelligensmæssig. Vi fungerer bedst, hvis der er balance mellem disse to sider af vort sind; men det moderne samfund, og måske specielt teknisk- og videnskabelig forskning, favoriserer intelligensen frem for følelsen – hvorved der opstår konflikter. Som tidligere udtrykt er det ikke muligt at presse kærlighed for naturen ned i reagensglas og kuvetter og måle den med et spektrofotometer. Men hvis man gør sig klart, at vi har flere talenter end de, der fremmes af det industrielle samfund, og sørger for at arbejde med disse evner, så opnår vi muligvis ikke blot en mere harmonisk tilværelse, men også en dybere forståelse af den verden vi kalder vor; og stræben efter denne forståelse var i al fald oprindeligt en drivkraft bag al naturvidenskabelig forskning. Lad om muligt Ben Kenobi og Darth Vader inspirere vore kreative evner, men lad os bruge vore evner i pagt med sund fornuft.