Ældre Kosmos og Kontaktbreve

ed dette Nr. af "Kosmos" slutter saa Aargang 1936. Igennem vor Vekselvirkning med Tilværelsen er nu atter et Aar gledet igennem vor Bevidsthed og har – føler jeg mig overbevist om – i os efterladt et Erfaringsmateriale, der lader os møde 1937 med en Ro og Styrke, som mange idag vil misunde os. Arbejdet i Studiekresene Landet over har i stadig stigende Grad været præget af Trykket fra den mørke Atmosfære, der idag hviler over den ganske Verden. Alvorligt har Studiet af de kosmiske Analyser altid været, men det sidste Aars ydre Begivenheder har gjort det en Tone alvorligere. Den store Anelsesviden om det, de førstkommende Aar sandsynligvis vil bringe den samlede Menneskehed, har ladet den Enkeltes Bevidsthed fornemme, at Tiden til at konsolidere sin sjælelige Tilstand er inde; man føler, at den, der "glemmer at fylde Olie paa sin Lampe", vil staa i Mørke paa det Tidspunkt, hvor "den lysende Flamme" bliver en Livsbetingelse.

Overalt er Arbejdet i Vækst. Baade kvantitativt og – hvad der er mindst lige saa vigtigt – kvalitativt. Studiekresarbejdet over "Livets Bog" er idag ikke noget, der mere kan ophøre. Intet ydre Modtryk vil længere være istand til at sprænge det, og indefra behøver det intet at frygte, saa sandt som det udelukkende opretholdes af Deltagernes fælles Kærlighed til det Værk, hvis Navn det bærer.

Og med det Haab, at den Kærlighed og Sympati, som er hele vort Arbejdes Adelsmærke, i det Aar, der nu stunder til, stadigt maa vokse, beder jeg enhver af mine Tilhørere Landet over modtage min inderligste Tak for al mødt Kærlighed og Forstaaelse i 1936 og mine bedste Ønsker for et lykkeligt Samarbejde i det nye Aar.

H. 25.

At være tolerant er det samme som at have udviklet sit Syn saa meget, at man i enhver, mod en rettet, Foreteelse ikke alene ser Foreteelsen som saadan, men den bag denne værende Bevidsthed eller Hensigt. Overalt hvor dette Billede sløres, opstaar Intolerancen. Man kan ogsaa sige, at Tolerance er en absolut Forstaaelse af alle Livets Foreteelser, thi der, hvor der er absolut Forstaaelse, er ogsaa en 100 % Tolerance. Da vi alle er undergivet en Udviklingsproces, en Slibning, der lader os komme til Syne paa højst forskellige Stadier, vil det jo sige, at vi hver især opfatter Livets Foreteelser udfra vort eget specielle Trin, udfra vor specielle Opfattelse, og her har vi Aarsagen til saavel Tolerancen som Intolerancen.

Gennem Martinus Analyser har vi lært – i hvert Fald teoretisk – disse Stadiers eller Trins Tilstedeværelse. Vi begynder at arbejde med disse Realiteter i det praktiske Liv. Vi begynder at ville være tolerante, forstaaende, imødekommende og kærlige Væsener, men hvorledes slipper vi nu af Sted med denne Væremaade?

Ja – her melder Genvordighederne sig omgaaende, thi det, man troede var saa let, fordi man "klart" ser Aarsag og Virkning, viser sig i Praksis at være overordentlig svært. Den gamle Adam sidder som en Pæl i Kødet, og ham slipper man saa sandelig ikke let af med. Det koster en en daglig Kamp, en aldrig svigtende Agtpaagivenhed, thi uden man i Grunden gør sig det rigtig klart, er man paa Glatis.

Bliver man traadt over Tæerne i en Sporvogn, bliver man puffet lidt vel rigelig af en forbihalsende Sjæl, bliver man overfuset i en Teatergarderobe eller en Butik, bliver man maalt fra oven og nedefter af et Par ransagende Øjne, bliver man dampet lige ind i Ansigtet af en lidenskabelig Ryger paa en Sporvogn, eller i det Hele taget udsat for disse spontane smaa Foreteelser, som det daglige Liv er saa rigt paa, ja da mærker man, hvor uhyre nemt man har til Indignation, endskønt man i hvert enkelt Tilfælde ved rolig Overvejelse udmærket godt ved, at det er enten manglende Kultur eller Tankeløshed, der ligger bag ved. Dette gælder naturligvis kun, saafremt det ikke er ens egen med eller mod ens Vilje udløst irriterende Aarsag, der er Skyld i disse Tilfælde. Men dette er kun de smaa Eksplosioner. Der findes andre langt mere dybtgaaende Omraader, hvor man efter nogen Tids Forløb, undertiden op til et helt Aar, opdager en Form for Intolerance, hvis Tilstedeværelse, man ikke selv har anet.

Man synes f. Eks. at Martinus Analyse for Julens Helligholdelse, staar med en saa lysende ren Glorie om sig, man fornemmer Sandheden i sin dybeste Form, man faar en brændende Lyst til at gøre netop denne Fest ren, befriet for al Overlevering. Denne Opfattelse søger man indsneget i Omgivelsernes Bevidsthed ved lange, grundige og logiske Udredninger af hele Problemet. Det, der for en selv staar saa lysende klart, har man let ved at iklæde Billeder, der skulde være ligesaa indlysende for Modparten, men – her møder man saa en – efter ens tidligere Mening – jernhaard Modstand, en Modstand, der aldeles ikke lader sig forandre, en Opfattelse, som kun Livet selv kan ændre. Under hele Processens Forløb, der naturligvis foregaar under parlamentariske Former, faar man jævnlig Tid til at gøre op med sig selv. "Er Analysen ikke rigtig?" – Jo – siger det inden i en. "Er det da ikke Kærlighedens og Livets Veje, du følger?" – Jo – siger det atter. "Vil du da ikke det gode, det rene, det skønne, det rigtige?" – Jo, Jo og atter Jo. "Jamen i Himlens Navn, hvad er det da, der er forkert?" – Ja – kære Læser, det behøver vist ingen Forklaring, man er ved at udløse en Væremaade, der i Skjul af "retfærdig Harme" er blevet til 100 % Intolerance. Man befinder sig som i en Robaad, hvor ens Kræfter er Strømmen underlegen, hvorved ens Kurs ændres lidt efter lidt, uden at man mærker det, først naar man endelig vender sig om og kikker tilbage, opdager man, at Kursen har ændret sig totalt.

Jeg kan høre en eller anden sige: "Ja, men det kunde han da ha' sagt sig selv." – Ak ja, det lyder saa let, men kære Læser, grib i din egen Barm, og jeg ved, du vil finde Masser af Paralleller.

Man rives med af Begejstringen, af Sandheden, af det selvindlysende i en eller anden Idé eller Tanke, som for en selv bliver – Selvfølgelighed. – Denne "Selvfølgelighed" mener man, at Omgivelserne ikke kan lade være med at forstaa, idet det føles af en selv, som en ligesaa matematisk Sandhed, som at 2 og 2 er 4, og at dette forstaas af Omgivelserne, har man Masser af Beviser paa. Men det er jo netop her Faren ligger, det er jo netop her "Tampen brænder", idet man maa gøre sig klart, at det, der for en selv er "Selvfølgelighed", for en anden kan være og ofte er en Absurditet, en fiks Idé, en Overvurdering eller slet og ret en forskræmt Overfølsomhed.

Gennem Sjælekampe, gennem Hjertets gribende Bøn om Hjælp, gennem forstaaende Venners gode Raad falder Tanken, Sjælen eller Sindet lidt efter lidt til Ro. Symbolerne derhjemme hænger og taler deres faste, urokkelige Sprog, et Sprog, der i sin matematiske Formel – Alt er saare godt – undertiden kan virke haardt og umedfølende paa et overfølsomt Sind. Først naar Følelse og Fornuft begynder at tage hinanden i Haanden, forandrer Billedet sig atter, og se nu bliver Symbolerne Vejviseren til Guds eget Synspunkt, til den rette og helt rigtige Opfattelse, hvor det ikke alene er ens egen Udvikling, men ogsaa et 100 % Hensyn til Næstens, det gælder.

Man kan naturligvis supplere dette Tilfælde med mangfoldige andre, men Princippet er og bliver stadig det samme, man fortaber sig helt i sine egne Forestillinger og glemmer, at Omgivelserne ikke har og ofte aldeles ikke ønsker at tilegne sig disse Forestillinger. Begrebet – "Det kan han da sige sig selv" – skal man være uhyre varsom med at anvende, thi det er netop det eneste "han ikke kan". Husk een Ting til, at i Begivenhedernes Brændpunkt synes man altid, at ens eget er det absolutte, det er først, naar der kommer Perspektiv i Begivenhederne, at Sagens rette Sammenhæng føles eller ses. Det er ikke nok at ville det rigtige, det er ikke nok, at ens egne Synspunkter er i Kontakt med Verdensaltets Logik, men Udførelsen, Fuldbyrdelsen heraf maa ogsaa være det, ellers bliver det alligevel ulogisk.

 

København:
Martinus taler i Studiekresen Mandag den 21. December Kl. 21,30. Alle har Adgang.
Januar.
København:
Mandag den 4.       Tirsdag den 5.
Mandag den 11.      Tirsdag den 12.
Mandag den 18.      Tirsdag den 19.
Odense: Onsdag den 6.
Roskilde: Torsdag den 7.

Paa Grund af Pladsmangel vil Besvarelserne paa Opgave Nr. 8 først fremkomme i næste Nummer.