Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(fortsat)

 

En anden stor realitet i denne menneskelige bevidsthed er den, der kaldes TVIVLEN.... Tvivlen opstår, når den tankeverden, der har båret mennesket, styrter i grus... Med visse mellemrum opstår der mentalt gråvejr eller solformørkelse i menneskets indre verden. Hvorledes kan man hindre, at mennesket mister lykken og taber glæden ved livet, når tvivlen går ind i dets sind?... Det gælder om at nå til et stadium, hvor man kan undgå alle former for tvivl... For væsener, der forsker og studerer de åndelige ting upartisk og logisk, er det virkelig muligt at nå til en tilstand, hvor al tvivl er udelukket – hvor der ikke eksisterer nogen form for tvivl... Man skal nå til et stadium, hvor man lærer at fjerne alt det, der hedder krig og krigens årsag fra sin indre verden – nemlig tvivlen!... Det må blive en standardoplevelse for Dem, at De ikke kommer ud for tvivl... Det er min opgave at skabe vished hos Dem om, at De er udødelig – når De har opnået denne vished, så kommer De ikke ud for tvivl... Det er verdensgenløsningens opgave at klarlægge verdensbilledet og livets love for de væsener, der har forudsætninger for at forstå disse ting, så de ikke mere kommer ud for tvivl...

Der er ikke nogen som helst, der skal tro på de ting, jeg står og siger – De skal derimod undersøge det, jeg lærer Dem... Den viden, jeg har, har jeg fra mit eget liv... Jeg kan SE det hele uafhængig af bøger og andre væsener... Jeg lever ikke på tro eller formodninger, men på kendsgerninger... Så længe man lever på tro, må der komme sorger og lidelser... Mennesket skal komme dertil, at Guddommen ikke er en tro, en formodning, det har fået fra andre mennesker – men noget det selv kan opleve...

Det at leve er underkastet kunstneriske love. At leve livet er den største kunst, der findes... Det vi viser menneskene, må være LIVSKUNST... De skal allesammen blive livskunstnere... Den indre verden, tankeverdenen, er Deres virkelige verden – ikke verden udenfor...

Vi må lære at forstå, at også genstande er tanker... Alt, hvad der overhovedet eksisterer og finder sted i livet er tanker... Huse, gårde, himlen – alt er tanker! Vi tænker, Guddommen tænker, mikroindividerne i os tænker!...

... Man må ikke blive så følsom, så følelsesmæssig afhængig, at man ikke nænner at sige det og det, ikke nænner at gribe ind der og der. En følelsesoverladet tankegang er ikke kærlighed... Kærlighed er ikke en blid sentimentalitet... Kun den kærlighed, der er identisk med intellektualitet og logik, er ægte kærlighed...

Man må frigøre sig fra tvivlens lænker. Jo mere man er frigjort af tvivlens lænker, jo større kraft får man til at "smitte" andre væsener... Det særlige ved alt er, at vi smitter med vort væsen... Det "gode" smitter, det "onde" smitter... Vi kan ikke eksistere uden at blive set eller omgås med andre, som bliver "smittet" af vor bevidsthed. Men så gælder det jo om at smitte med en god bevidsthed...

De må stræbe efter at komme til at synes om de ting og de væsener, De ikke kan lide... Det gælder om hele tiden at foretage en vågen dagsbevidst udrydning af det, De ikke kan lide!...

Når det er blevet til vished, at "alt er såre godt": – at en hvilken som helst udløsning af begivenheder er den mest fuldkomne, den kan være – med henblik på fortiden og også med henblik på fremtiden – da er der ikke mere nogen, man ikke kan vise kærlighed – og da er man Guds synlige redskab på Jorden...

"Samvær med Guddommen er det, De alle stiler efter og længes imod... For at opnå et effektivt samvær må visse livslove opfyldes... At mærke Guddommens nærhed lader sig kun gøre, når man kan manifestere logisk kærlighed...

Det er blevet min mission at synge den vise, at man må indstille sig på at se det bedste hos sine medmennesker – ligesom det er min opgave at forklare, at dette er den mest ufejlbarlige vej til at lære at "SE" Guddommen. Ligeledes er det blevet min mission at bevise, at "alt er såre godt"... Det kan måske synes kedeligt for Dem stadig at høre denne vise, men det er min pligt hele tiden at overbevise Dem om det, som jeg ved er det absolut vigtigste – det absolut eneste fornødne...

Sætningen "Fader, forlad dem, thi de ved ikke, hvad de gør" er en videnskabelig sandhed!... Det er på basis af denne videnskabelige formel samværet med Guddommen kan opleves...

Dette samvær er ikke blot at vide, at der er en Gud et eller andet sted henne men at man fornemmer, at Guddommen er inde i en selv og i alle andre – i solen – i planterne – i dyrene – i ALT... og det må man lære at kunne SE SELV! Når man selv kan SE det, bliver samværet med Guddommen det faste punkt i tilværelsen...

De skal ikke tro det, fordi jeg står her og siger det... De skal selv efterhånden komme til at opleve det...

Man må lære at se, at lidelser er et led i Guds plan, og at de væsener, der lider, er undergivet en forceret udvikling...

At "Alt er såre godt", betyder ikke, at man skal råbe Hurra, når man ser en forbrydelse finde sted... men man skal føle sympati og kærlighed, uanset hvad der sker...

Et menneske, der dræber et andet menneske, kan ikke gøre andet på det udviklingstrin, han befinder sig – og der er intet, der forhindrer os i at sende kærlige tanker til morderen for at mildne hans tunge skæbne. – Vi må forstå, han er et barn, der ikke er nået til skelsår og alder i tilværelsen...

Vi fortjener hverken ros eller dadel...

Pænt tøj vil alle gerne ha' på – vi vil alle gerne se pæne ud i det ydre. Men vor bevidsthed er ikke altid lige køn!... Det er ikke nok, De vasker Deres fysiske legeme – husk også på at "vaske" Deres bevidsthed! – Der findes mange såkaldt civiliserede mennesker, der er åndeligt ubarberede, ja, som åndeligt set stinker!... Tænk over, at på den anden side graven bliver Deres indre verden synlig!... Her – i den fysiske verden kan vi godt skjule vort indre, men det kan vi ikke, når vi er "døde". I den åndelige verden kommer Deres personlige indre verden til skue for alle væsener dér...

Man skal nå frem til ikke alene at se Hansen og Petersen som fysiske foreteelser. Der skjuler sig noget andet bag disse navne – og dette andet er Guddommen! – Er man gal i hovedet på en af disse Hansener og Petersener, er det i virkeligheden Guddommen, man er utilfreds med – og så kan man ikke forvente at være i kontakt med Guddommen...

De analyser, jeg manifesterer, skal være vejledende frem til Guds-bevidstheden...

Dette at "elske hverandre" må ikke være en høflighedstilstand... Vi må prøve at forstå vore medmennesker på samme måde, som vi har forståelse af dyr og planter. Når vi ser en rose, en tidsel eller et kålhoved, forventer vi jo ikke, de skal være andet og mere end de er. Denne forståelse skal vi også overføre på menneskene, således at vi ikke venter os andet og mere end de kan manifestere... Når De forsøger at forstå alle mennesker, som de er, og sender kærlige tanker til alt og alle – da vil De også forstå og opleve livets mening og opnå samvær med Guddommen."

Vi har endnu en tendens til at tro, at Gud befinder sig et eller andet sted henne. Men det er et fattigt billede i forhold til den realitet, der kaldes "den hellige ånds overskyggelse af bevidstheden"... "Talsmanden den hellige ånd" er ikke nogen person – det er en tilstand, gennem hvilken der skabes tanker af en materie, der kaldes "den hellige ånd"...

Den udviklede forsker kan ikke i naturen blive vidne til noget, der ikke er logisk... Naturens love udløser sig i kredsløb... Planternes, dyrenes og klodernes organismer udtrykker logik og plan og fremtræder i fuldkomne, logiske baner... At mene, at der kan manifesteres logik uden en skabende bevidsthed bagved, er det samme som at sige, at tingene skaber sig selv...

Hvis man viser Dem en lille globus, vil enhver sige, at den har ikke skabt sig selv. Men hvorfor skulle da den store globus, der hedder Jorden, have skabt sig selv?... Alle de ting, der er skabt af mennesker, er ikke blevet til "af sig selv". Og vi har ikke ret til at bruge nogen som helst anden form for logik, hvis vi vil bedømme skabelse på andre felter – som f.eks. når det gælder naturen... Ved at bruge den logik, der kommer til udtryk i naturen, kommer vi langsomt til klarhed over, at der må være intelligens og vilje bag alt...

Det eneste sted, hvor der kan findes noget, der ikke er skabt logisk, er på det menneskelige skabeområde... Men hvis mennesket ikke kunne skabe ulogisk, ville det aldrig nogensinde komme til erkendelse af, at det var et selvstændigt væsen...

Idet den guddommelige bevidsthed er indrettet således, at såfremt vi handler ulogisk, vil følgerne ikke undlade at vise sig, kommer mennesket til kundskab om, at der eksisterer en guddommelig vilje uden for vor egen vilje – og som følge heraf kan mennesket aldrig undgå at komme til at møde og komme i kontakt med Guddommens vilje...

Den moderne videnskab er begyndelsen til at forstå logikken i verdensaltet... Men efterhånden vil videnskaben nå frem til at blive åndsvidenskab. Det vil den, når dens facitter ikke alene fremtræder som mål- og vægtfacitter, men tillige kan fattes som livsytringer...

Man skal nå frem til at "tale med Guddommen", som en mand taler med sin næste... Jeg har oplevet dette at "være ét med Faderen". Det er en oplevelse, jeg har haft – at SE, at "alt er såre godt"... Jeg ved – fordi jeg ser det... Jeg kan ikke andet end leve i kontakt med den guddommelige vilje. Jeg er derved blevet fri for al sorg og disharmoni og har fået ro og sindsligevægt...

Selvfølgelig kan jeg komme ud for lidelser i mit fysiske legeme – men min bevidsthed kan aldrig blive berørt af noget, der kan skabe melankoli og sorg...

Man må ikke tro, man mister sin individualitet og kommer til at føre en slags slavetilværelse ved at indstille sig på Guddommens vilje... Det er en individuel tilstand... Når Guds vilje og individernes vilje mødes og kommer i harmoni, da møder vi det virkelige liv...

Når vi ser vor egen udødelighed, giver det en stabilitet og en glæde, som mennesket næppe drømmer om... Den guddommelige verden er her... det er kun en tankeindstilling, det drejer sig om. Denne indstilling er den nøgle, hvorved der åbnes for udsyn til Guddommen som et levende væsen... Når man kan praktisere denne bevidsthedsformel: "Fader, ske ikke min, men din guddommelige vilje" – da kan man midt i en fysisk tilværelse komme til at opleve en forklaret, evig tilværelse"...

(Emnet indtager en så central plads i Martinus kosmologi, at der nødvendigvis må henvises til hans hovedlitteratur... Dette foredrag blev året efter totalt omarbejdet af Martinus personlig, og de her gengivne citater er således "talte passager" – hentet fra selve inspirationens hellige øjeblik – sætningseksempler på den mentale autoritet, hvormed Martinus ved den lejlighed udtrykte sig.)

"... Lever vi usundt, forringer vi livsbetingelserne for mikroindividerne i det univers, VI er "sat til at bestyre"... De kirkelige autoriteter har hovedsagelig talt om, at vi skal undlade at fortrædige vore medmennesker. Men dette gælder også for vore mikroskopiske medvæsener – mikroindividerne i vor organisme...

Vi ved alle, en bil skal have den rette pleje og pasning og den rigtige smørelse – men legemet – ?... Mange af de mennesker, der trofast plejer og passer deres bil, er skødesløse, når det gælder om at drage omsorg for deres organisme. Den smører de ofte for meget eller for lidt!...

Vort Jeg har ikke andre midler til at opbygge en ny organisme, end de talentkærner, der fra vor nuværende inkarnation overføres til næste inkarnation... Vi skaber hele tiden vor egen organisme...

Der er meget få mennesker, der kan sige, at deres organisme er sund og rask... Man må lære at forstå, at næstekærlighedsbudet "Elsk din næste som dig selv" også omfatter vor organismes mikrovæsener... Det er ikke alene i den ydre verden, der er noget, der hedder sommer – også i vort indvendige legeme må der skabes sommertilstand...

Hvis man vænner sig til at indtage stoffer, der skader og nedbryder organismen, skaber man en krigsskueplads i sit indre. – Ved indtagelse af giftstoffer kan man skabe en krigstilstand i sin mikroverden, der i frygtelighed ikke står tilbage for den, vi i øjeblikket oplever i den ydre verden...

Vi er repræsentanter for Guddommen i vor egen organisme... I vort eget mikrokosmos er vi Guddommen – og må tage følgerne af fejlagtige handlinger...

Skulle jeg give Dem et godt råd, må det være dette: Tænk kærligt også på Deres mikroindivider!...

Vil man opnå at "blive ét med Faderen", må man spise og drikke sundt og rigtigt og tænke kærligt på sine mikrovæsener. Først da vil man få en sund sjæl i et sundt legeme – først da kan man blive ét med Guddommen..."

"... Sålænge menneskene ikke forstår, hvad livet er, forstår de heller ikke at leve livet rigtigt... På de store områder i naturen og universet, hvor menneskene ikke forstår livet, der er de "døde"... Så længe man regner naturen og universet for døde kræfter, må man tro at alt er tilfældigt – men en tro på tilfældigheder kan aldrig blive stimulerende for væsenerne...

På det kosmiske område befinder menneskeheden sig endnu som et ufødt barn – i en fostertilstand. Og denne fostertilstand vedvarer til det jeg kalder "den store fødsel"s indtræden, hvor gudesønnen via kosmisk bevidsthed kommer i et dagsbevidst forhold til Guddommen...

Livet er udtryk for levende bevidsthed – tanker... Gennem logikkens love vil man kunne se, at intet er tilfældigt!... Betragt tingene i naturen! F.eks. bladenes struktur, snefnuggets opbygning, o.a.! Vor egen organisme er så umådeligt kunstfærdigt konstrueret, at De ikke kan finde et eneste lille sted, der er ulogisk!... Stjernernes opbygning og gang er én stor udfoldelse af logik... Hele tilværelsen er faktisk en stor strålende undervisning i logik – det er en strålekraft, der er "Guds tale" til væsenet!... Men mennesket må undervises i at forstå denne strålekraft...

Før eller senere kommer man til spørgsmålet: Hvor har de store Vise fået deres viden fra – om hvad livet er? – Det kan jo ikke blive ved med at have været genfortælling! – Det må jo have været oplevet en gang – denne deres viden!... Ja – der findes nogle mennesker, der selv kan SE denne viden i naturen...

For mit vedkommende behøver jeg ikke spørge, hvorledes det og det foregår eller er foregået – mit kosmiske syn fortæller mig alt – jeg kan "tale med Guddommen", som en mand til sin næste... Men jeg kan kun give Dem en teoretisk beskrivelse af denne oplevelse af Guddommen – jeg kan ikke give Dem den følelsesmæssige – det kan kun Guddommen selv... og i første instans gennem de lidelser, der levendegør Guddommen for Dem...

Hele mit arbejde, alle mine analyser, går ud på at lære Dem at få Deres tænkeevne gjort analog med Guds tanker...

Det kan godt være, det er kedeligt atter og atter at høre, at man skal være god og kærlig, at man skal tænke rigtigt – men det er absolut den eneste vej til at blive forædlet... I samme grad De begynder at arbejde på at forædle Dem – i samme grad bliver livet lykkeligt..."

"... Gennem mit arbejde har De lært meget om, at ethvert menneske er skyld i sin egen skæbne – at man selv er skyld i alt, hvad der hænder én, og så skulle man da mene, at et begreb som "syndernes forladelse" var noget meningsløst... Findes der noget, der kaldes "syndernes forladelse"? Ja, det gør der i høj grad!

Igennem vor evige tilværelse har vi udsendt en masse skæbnebølger, hvis virkninger som følge af kredsløbsprincippet er på vej tilbage til os, og vi vil komme ud for at opleve megen mørk skæbne, hvis ikke "syndernes forladelse" kom til som kosmisk princip...

Omkring hvert eneste levende væsen er der en aura, der kan ses af det clairvoyante væsen... Denne auras kærlighedskvalitet er bestemmende for, om de tilbagevendende skæbnebølger skal trænge igennem eller ej...

Syndernes forladelse består i, at tilbagevendende skæbnebølger bliver opløst i en forvandlet aura, så de ikke kan ramme individet... Vi ville aldrig komme ud af det dræbende princips zone, hvis vi skulle "betale alt tilbage til sidste Hvid"... Hvis f.eks. Napoleon og andre store feltherrer, der er skyld i mange menneskers død, skulle betale alt tilbage, blev de jo aldrig færdige. Men heldigvis kan auraen forandres, så man kan få "syndernes forladelse"... Der er jo ikke tale om straf. Intet individ kommer til at gennemgå hverken mere eller mindre, end det skal... Ingen får hverken mere eller mindre gengæld end nødvendigt... Vi får lige akkurat de lidelser, der er nødvendige for at forandre vor bevidsthed... Der hvor auraen udviser mørke felter, er vi modtagelige for skæbnebølger, der bevirker smerte og lidelse... I den forbindelse kan nævnes, at nedtrykthed er tegn på tilbagevendende skæbnebølger.

.. Vor aura forandres gradvis ved hele tiden at tilgive alle, der gør ondt imod os – ved hele tiden at forlade de mennesker, der gør noget ubehageligt mod os "deres synder". Disse menneskers handlinger er jo bare en del af vor egen mørke skæbne, der vender tilbage...

Ethvert menneske har en oval aura eller glorie, der efterhånden bliver rund... De skal træne Deres indre verden i at tænke kærligt på de mennesker, De ikke kan lide. Tænk ikke alene kærligt på dem, De har sympati for, men særligt på dem, der ikke kan lide Dem! Da vil Deres auraglorie efterhånden blive lys og rund og sollignende...

Der kan ikke blive nogen fred blandt mennesker, der ikke har freden inden i sig selv. Der bliver ingen fred i verden, sålænge der er krig i vort indre... Ved kun at se det gode hos vore medvæsener, får vi krigen ud af vor bevidsthed – og først da får man krigen ud af verden...

Når sådanne tanker bliver til "C-viden" – til vanebevidsthed – hos Dem, da er Deres aura blevet som en funklende sol, der lyser og varmer for medvæsenerne..."
 

Jeg vil gerne afslutte præsentationen af den historiske sommermåneds glimt fra et "lysmenneske" på talerstolen med nogle citater fra foredragsreferatet fredag den 1. august 1941.

Medens diktaturernes hære i lyntempo tromlede dødeligt og alt ødelæggende hen over Østeuropas slagmarker og de besejredes livsmod sank, indledte Martinus med den kosmisk bevidstes smittende sikkerhed og autoritet som sædvanlig med: "Kære venner! – Jeg vil i dag gerne tale til Dem om LIVSMODET...

"... Det menneske, der har det rigtige livsmod, er uovervindeligt af kræfterne... Så længe man bedrøves og irriteres, har man ikke fået det rigtige syn på livet, og så har man ikke det rigtige livsmod...

Livet former sig ikke, som menneskene havde tænkt sig og ønsket det – og derfor taber de livsmodet. Den tankeart, der underminerer livsmodet, er martyriets "tankedril"... Martyriet eller martyrfølelsen er menneskets værste fjende... for i virkeligheden findes der intet martyrium! – Ingen kan lide uret – og ingen kan gøre uret!... Hvis nogen kunne det – hvis der fandtes noget, der var uretfærdigt og tilfældigt, kunne mennesket aldrig være sikker på noget som helst. Men der er ikke noget, der er tilfældigt!...

Gennem åndsvidenskaben kommer man til kundskab om, at der ikke eksisterer noget som helst fundamentalt ondt i verden... Universet er udtryk for den allerhøjeste og mest strålende fuldkommenhed... Alt er kærlighed og intellektualitet...

Jesus på korset var ikke på nogen måde martyr... Han begik med fuldt overlæg et intelligensbrud ved at lade sig korsfæste. Hans intelligens havde på forhånd sagt ham, at hans fysiske legeme ville blive udsat for korsfæstelse, når han lod sig føde her på Jorden. Men hvis han ikke havde ladet sig korsfæste – ville verden ikke have fået nogen fundamental demonstration af, hvorledes et udviklet væsen kan gennemgå selv de største lidelser med en så lysende bevidsthed, der i selve dødsøjeblikket kan udtrykke en guddommelig, eviggyldig sandhed: "Fader, forlad dem, thi de ved ikke, hvad de gør"!... Gennem Jesu liv og dødsdemonstration har vi fået denne uforgængeligt evige sandhed at leve efter...

Det er ånden, der skal herske over materien og ikke omvendt... Når mennesket er sorgfuldt, er det tegn på, at materien er herre i stedet for det omvendte... Livets oplevelse var umulig uden oplevelse af kontraster. Der må være kontraster... I samme grad som man har oplevet hadets virkninger, kan man opleve kærlig heden... I jo højere grad man har været ude for mørke og lidelse såvel som for lys og glæde – i desto højere grad bliver det muligt at komme i kontakt med livets love...

Når der ikke er noget, der er ondt i sig selv, så kan der jo ikke være noget martyrium! Hvad er der så? – En illusion – mage til den, der opstår som f.eks. hos et lille barn, der græder, fordi dets far siger nej til at give det en barberkniv at lege med. Så græder barnet og føler sig som martyr... Det er rigtigt, at der er meget, vi finder forfærdeligt – men det er kun med det lille barns syn!...

Vi er alle gudesønner – en del af universet bor i os... Vi er en del af Guddommen... Og jo mere vi viser os værdige til denne vor høje identitet, jo mere bliver der at ignorere... Vi må lære at blive voksne i den virkelige tilværelse – lære at se, at det ikke betyder noget, at "den og den siger det og det" om os!... Vi må lære at forstå, at når et væsen er "sådan og sådan" – så er der en mission med det...

De, der nu kæmper på slagmarkerne, vil komme til at erfare, at man ikke udrydder krigen ved at dyrke den...

Man skal vænne sig til – bag om alle de mennesker man har at gøre med – at se dem, som de bliver en gang...

Selvfølgelig kommer jeg ud for både behagelige og ubehagelige ting... men jeg ved, der er noget, der hedder det behagelige gode og det ubehagelige gode...

Man bør takke Gud for alt, hvad man får lov at opleve... Vi må lære at forstå den daglige tilværelse, der er blevet os beskåret. Den er det mest fuldkomne, den kan være i dag... Alt, hvad der sker i dag, er netop det bedste for os, for at vi siden hen kan nå den tilværelse, Gud tiltænker os...

Der vil aldrig være grundlag for at tabe livsmodet!... Vore livsoplevelser er Guds tale til os... Det er os, der må komme i kontakt med livet. Når man gør det, føler man ikke irritation mod nogen længere – da styrkes livsmodet, så man bliver immun over for enhver martyr-bevidsthed. Da bliver der sommer og solskin i vort indre..."

--- --- ---

Beskeden – nærmest som følte han sig genert ved sin fysiske krops offentlige fremtræden – stod den sommers ungdommelige, 50-årige Martinusskikkelse på talerstolen i Kosmos Ferieby – og således – som her læst – strømmede den evige visdoms hverdagsord jævnt, uhæmmet og ubesværet fra den kosmisk fødtes mund ... Juli måned – rædselsåret 1941.