Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat).

499)  Hvad oplever Individet naar dets Intuitionsevne er saa højt udviklet, at det fremtræder som et permanent Syn?
Da "ser" det sin egen udødelige Tilværelse, Verdensaltets evige og ufejlbarlige Kærlighedslove, Verdensaltet som "et levende Væsen" og oplever saaledes som en Kendsgerning "Synet af en altoverstraalende Guddom".
(Paa samme Maade som Individet igennem Intuitionslegemet "ser" Guldkopierne, vil det engang, naar dets Hukommelseslegeme er tilstrækkeligt udviklet "føle" eller fornemme de af Guldkopierne, der repræsenterer dets eget fortidige Evighedspanorama, – men denne Oplevelse har ingen Betydning for Indledningen og vil først blive belyst senere i "Livets Bog").
 

500)  Hvilken Forskel bliver der mellem en Aandsforskers og en Kunstners Oplevelse af Intuitionen?
Medens Intuitionsoplevelsen for en Aandsforsker eller Sandhedssøger udløses til Fordel for Genkendelsesevnen og kommer til Syne i Bevidstheden som kosmisk Viden, altsaa en Sanseoplevelse "Nedefter" – saa udløser Kunstneren sin Intuitionsoplevelse til Fordel for Skabeevnen, hvorefter Intuitionen kommer til Syne i hans Bevidsthed i Form af "Skabeviden", hvilket vil sige færdige, udarbejdede Ideer eller Planer til Manifestation eller Skabelse, – altsaa en Sanseoplevelse "Opefter".

(Et Væsens Manifestationer kan saaledes have sit Udspring fra "Neden" og fra "Oven" og koncentrerer sig ligesom i et "Noget" mellem disse to Yderpunkter. Dette "Noget" er det levende Væsen eller X. 1.)