Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1969/4 side 46
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for den glædelige og inspirerende interesse, der har været for det indeksværk, der blev anmeldt i Kosmos nr. 26/1968. Vi er nu i besiddelse af et nogenlunde sikkert indtryk af det oplag, der i første række kan blive tale om, og da dette er af største vigtighed for den redaktionelle behandling af sagen, føler vi trang til at takke for læsernes prompte reaktion. Af samme grund skal det imidlertid også betones, at vi meget gerne hurtigst muligt hører fra dem, der eventuelt endnu går og tænker over sagen; de relativt store omkostninger i forbindelse med udgivelsen levner nemlig kun en meget begrænset margin for eventuel senere tilslutning.
SCH.