Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1968/20 side 222
Inge Sørensen:
KRITIK
Kritik er basis for den moderne videnskab
Hele den vestlige verdens videnskab er baseret på en kritisk analysering af fænomenerne, er så at sige opstået af en kritisk indstilling over for tingene. Ordet kritik er af fransk oprindelse, og i Berlingske Tidendes Leksikon står om ordet kritik: "Herved forstås en prøvende, vurderende undersøgelse af en ting, ofte anvendt i betydningen nedsættende, dadlende vurdering. Kritik er den videnskabelige metode, der gennem indgående undersøgelse søger at skille værdifuldt og værdiløst fra hinanden, og som består såvel i en rent videnskabelig (f. eks. tekstkritisk) som en rent æstetisk analyse (f. eks. litterær, kunstnerisk eller musikalsk kritik) osv." Uden denne kritiske indstilling til fænomenerne var videnskaben aldrig blevet til. Men hvordan er denne kritik forenelig med Det evige Verdensbillede, som Martinus har skabt.
Kritik i lyset af Martinus analyser
Kritik har altså været et nødvendigt led i skabelsen af den teknik og videnskab, som ifølge Martinus i fremtiden vil blive til stor glæde og velsignelse for jordens mennesker. Men Martinus siger jo ligesom Kristus: "Dømmer ikke, thi med hvad dom du dømmer, skal du selv dømmes". Kritikken eller det stadium i den vestlige verdens menneskers udvikling, hvor man gennem kritisk analysering skaber den moderne teknik og al anden videnskabelig udvikling, har været et nødvendigt trin, for med teknikken skabes den fysiske del af det rigtige menneskerige.
Teknisk forskning afløses af åndelig forskning
Der kommer en dag i ethvert menneskes liv, hvor det begynder at hungre efter åndelig viden. Og er hungeren tilstrækkelig stor, må man vist sige, at hvor man så end befinder sig på kloden, vil man på en eller anden måde blive bragt i berøring med Martinus Verdensbillede, der er den eneste åndelige viden, som helt er i stand til at mætte det åndeligt hungrende menneske. Men det betyder ikke, at man så straks kommer i paradisets have - tværtimod, fristes man næsten til at sige, for der opstår en lang række problemer. Vi er så at sige blevet opdraget til at kritisere og analysere alt og alle, det er i den grad blevet til vanebevidsthed hos os, og ingen mennesker ser noget forkert i det, man finder det simpelt hen påkrævet. En sådan ting skal man altså til at vænne sig af med der, hvor det drejer sig om at kritisere andre mennesker, både med hensyn til deres væremåde og deres kunstneriske frembringelser - dvs. noget, der i dag er en helt naturlig ting i hele vort daglige liv. Alle kritiserer alle lige fra kongen og hans families gøren og laden, regeringen og dens medlemmer og alle andre kendte og fremtrædende personligheder på jorden. Men også alle tilsyneladende af mennesker skabte begivenheder, krige osv. gøres til genstand for kritik, man tager parti for eller imod det ene eller det andet, man skriver i bladene om sin personlige mening om dit eller dat; man skal tage stilling til tingene, så hører man med til intelligensen, og det er jo meget vigtigt i en verden, hvor alt er baseret på intelligens. Studenterne demonstrerer, bl. a. mod krigen i Vietnam, det bliver til gadeoptøjer og slagsmål med politiet; det vil i virkeligheden sige, at de med deres protester mod en igangværende krig selv starter en krig. De forstår ikke, at krigen i Vietnam i egentlig forstand er foranstaltet af Forsynet som et nødvendigt led i alle de deltagende menneskers udvikling. Der sås og der høstes. Alt hvad der sker på jorden i dag må tages som udtryk for, at hele menneskeheden er inde i en forceret udvikling.
Ved studiet af Martinus analyser kommer man til at se, at enhver form for kritik i ens daglige livsområde må forstumme, for det er en dom, men dermed være ikke sagt, at man ikke skal analysere, for som videnskabelig metode er den kritiske analyse af fænomenerne jo helt nødvendig. Ligeledes er det nødvendigt at anvende en kritisk analysering over for sin egen være- og handlemåde. Det er jo som bekendt ikke de andre, vi skal omvende, kun os selv, og over for en selv er en kritisk analysering af ens opfattelse af tingene meget påkrævet. Desuden behøver vi ikke at dømme nogen, for enhver handling bærer dommen i sig. Enhver handling - af hvad art den end er - vender tilbage til sit ophav og bliver således en dom over den, som udfører handlingen.
Pionererne
Hvis man vil prøve på at hjælpe Forsynet for på denne måde at forsøge at fremskynde sin egen udvikling, har man et enormt og meget omfattende arbejde foran sig. Enhver indstilling til mennesker, dyr og planter, til ideer, begreber og moral, kort sagt til alt det, som hidtil har udgjort ens tilværelse, må tages op til revision. Vil man tage åndsvidenskaben alvorligt og forsøge at leve op til dens principper og love, må det betyde en total omlægning af ens liv. Vi befinder os i en kravlegård - siger Martinus. Når vi falder, har vi noget at støtte os til - nemlig Martinus Verdensbillede med alle de kosmiske analyser - så vi atter kan komme på ret køl. Og vi kommer måske til at opleve mange ikke helt behagelige karmabølger, hvad der bevirker, at vi får en mere eller mindre forceret udvikling. At man i det hele taget har fået en hunger efter åndelig viden, efter sandheden, er ensbetydende med, at man i sine tidligere liv har gennemgået svære lidelser, siger Martinus. Men han siger også, at når nogle af åndsvidenskabens tilhængere rammes af den ene ubehagelige karmabølge efter den anden, skyldes det, at vor organisme og bevidsthed i næste liv ville være blevet så forfinet, at de ubehagelige karmabølger, vi nu oplever, ville blive en alt for hård skæbne for os, hvis vi først skulle opleve dem i vort næste liv. Der er således ikke stor mulighed for, at en udsættelse af mørke karmabølger kan komme til udfoldelse i større udstrækning for vort vedkommende i dette liv. Der er ligesom ikke tid til det. Nu skal udviklingen gå stærkt, og det har også sin ganske bestemte årsag, nemlig den, at vi bliver de pionerer, som i kommende liv kommer til at være med til at bringe Martinus Verdensbillede ud i verden. For hvis det ikke skulle blive de mennesker, som har oplevet og været nærværende, medens Martinus har skabt sit verdensbillede, hvem skulle det så være?
Selv om den øjeblikkelige forberedelse til dette pionerarbejde kan være nok så ubehagelig, er det dog alligevel en dejlig tanke, at store opgaver venter forude.
Når Martinus har besluttet sig til atter at holde foredrag på Instituttet om vinteren, skyldes det ikke mindst, at han gerne vil give de kommende pionerer så megen indsigt i Det evige Verdensbillede, som det er ham muligt. Derfor har det en helt formidabel betydning, at alle de, som virkelig ønsker at studere Martinus analyser, deltager i alle hans foredrag. Det er nemlig undervisning for pionerer.
Dette at udøve unødvendig kritik er selvfølgelig kun en af de mange ufærdige sider af vor bevidsthed, som det måske kunne være formålstjenligt for nogle af os at rette vor opmærksomhed imod.
Men de der står midt i den materielle videnskabelige forskning vil naturligvis fortsætte deres arbejde inden for deres felt, som også er guddommeligt, indtil også de en dag bliver modne til Martinus analyser. Deres arbejde fortsætter sådan som det må og skal fortsætte efter sin bestemmelse, indtil de en dag kan forbinde den materielle forskning med åndsvidenskaben, og de to videnskabsgrene bliver til en helhed.