Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1935/5 side 78
<<  13:43  >>
Studiekresarbejdet over Livets Bog.
Ved Erik Gerner Larsson.
(Fortsat).
ATTENDE TIME
"Livets Bog" Stk. 139 – 141.
287)  Hvorfor hører Begrebet "Sexualforbrydere" i Almindelighed ikke ind under denne Kategoris Væsener?
Fordi Aarsagen til Sexualforbrydelser som Regel maa søges paa helt andre Bevidsthedsomraader end de, man almindeligvis betegner som "forbryderiske".
288)  I hvilket Forhold befinder "Forbrydere" sig – aandeligt set – til Samfundets øvrige Individer?
De er "yngre" Sjæle i Udviklingen, hvilket igen vil sige, at deres Bevidsthed staar Dyreriget nærmere end Tilfældet er med Gennemsnitsmenneskets Bevidsthed.
289)  Hvorledes skal Samfundet forholde sig overfor disse Væsener?
(Et udtømmende Svar paa dette Spørgsmaal kan først gives, naar Martinus i senere Afsnit af "Livets Bog" vender tilbage til dette Spørgsmaal, men som midlertidigt Svar maa Lederen paapege, at det ikke er Samfundets Pligt at "hævne" sig paa Lovovertrædere, men derimod at "opdrage" dem og derigennem vise dem deres Handlingers Umulighed i et ordnet Samfund.)
290)  Vil Væsener indenfor 5. Afd. i 3. Ktg. i Gruppe A være modtagelige for den religiøse Forkyndelse der idag udløses gennem Kirker, Menighedshuse etc.?
Nej, Vejen til "Omvendelse" for disse Væsener gaar udelukkende gennem Livets egen direkte Tale og den ny Verdensimpuls med dens for Intelligensen tilfredsstillende Analyser.
291)  Hvilken principmæssig Forskel er der paa Gruppe A.s og Gruppe B.s religiøse Indstilling?
Den samme som kommer til Syne, naar man iagttager det lille nyfødte Barns og det voksne Menneskes Ernæring. Ligesom det lille nyfødte Barn ikke kan fordøje eller indtage grovere Føde, men maa ernæres ved flydende Føde, saaledes kan Jordmennesket i de første Udviklingszoner fra Dyr til Menneske heller ikke optage religiøs Næring fra de grovere daglige materielle Begivenheder, men maa paa en Maade ernæres med "flydende" religiøs Næring. Denne "flydende" Næring har Martinus i "Livets Bog" givet Navnet "Den guddommelige" Suggestion".
292)  Hvad udtrykker dette Begreb?
Da Suggestion udgør en Individet – ikke ved Intelligens, – men udelukkende ved Følelse paaført Forestilling, der igen som Følge heraf faar Virkelighedspræg og Magt over samme Individs Sind uden nogen intelligensmæssig Begrundelse, bliver den "flydende" religiøse Næring eller den guddommelige Suggestion saaledes en Individet paaført religiøs Forestilling, der, uden at være fornuftsbegrundet, helt behersker det. Da en saadan Beherskelse igen er det samme som "Tro", bliver alle Individer, hvis religiøse Tilstand lader dem fremtræde under Begrebet "Troende" identiske med Væsener, hvis Religiøsitet endnu opretholdes i Kraft af den guddommelige Suggestion.
293)  Hvilken Forskel er der paa Natur- og Kulturmenneskets Tro?
Da det sidstnævnte Menneskes religiøse Ideal er af en anden og højere Beskaffenhed end det førstnævntes, aabner det for Tilstrømning til Bevidstheden af højere Aandskræfter, idet der til enhver Grad af Tro svarer en bestemt Indstrømning af aandelig Energi.
294)  Hvilken principmæssig Forskel er der paa den gamle og den ny Verdensimpuls Førelse af Menneskeheden fremad?
Medens den gamle Verdensimpuls mere fører Individerne frem ved Tro end ved Viden, gør det modsatte Forhold sig gældende ved den ny Verdensimpuls.
 
NITTENDE TIME
"Livets Bog" Stk. 141–144.
295)  Ved Hjælp af hvilke Realiteter opretholder Individerne indenfor Gruppe B. deres Tro?
De Realiteter, ved hvis Hjælp Troen kan opretholdes og den religiøse Kraft eller Næring kan paaføres Individerne uden Fornuftsbegrundelse, kendes i Tilværelsen under Begreberne: Kultus og Mysteriehandlinger, "hellige" Bøger, Ritualer, Ceremonier, Sacramenter, Daabshandlinger samt indtil en vis Grad Profeter og Verdensgenløsere.
296)  Hvilken Forskel er der paa Gruppe A.s og Gruppe B.s Indstilling overfor de daglige materielle Begivenheder?
Medens disse for Gruppe A. begynder at udgøre en "guddommelig Tale", er de derimod for Gruppe B. mere eller mindre henhørende under "det Onde".
297)  Hvad medfører dette Forhold?
Det medfører, at de daglige Begivenheder til en vis Grad udgør "ufordøjelig religiøs Føde" for Gruppe B., hvilket vil sige, at Væsnerne indenfor denne Gruppe ikke er istand til ud af disse Begivenheder at faa nogen særlig religiøs Stimulans eller Inspiration.
298)  Hvorfor er Væsnerne i Gruppe B. ikke istand til at "læse" i de daglige Begivenheder paa samme Maade som Gruppe A.s Væsener?
Da Gruppe B.s religiøse Intelligens er næsten latent, og det hovedsageligt er ved Hjælp af Intelligens, Gruppe A.s Væsener er istand til at opfatte de daglige Begivenheder som "Guds direkte Tale" er det givet, at Gruppe B.s Individer maa fremtræde som ganske uimodtagelige for enhver fremragende intelligensmæssig Udredning af Livets guddommelige Love og højeste Problemer.
299)  Hvorledes vil Væsnerne indenfor Gruppe B. forholde sig overfor den nye Verdensimpuls?
Da den nye Verdensimpuls og dermed "Livets Bog" er indstillet paa at give en højeste intelligens- eller fornuftsmæssig Fortolkning af Livets direkte Tale, er det givet, at Individerne indenfor Gruppe B. ikke kan have nogen særlig Brug for eller Interesse af at læse i nævnte Bog, idet de jo ikke har Intelligens nok til at forstaa den, men i religiøs Henseende er henhørende under den guddommelige Suggestion, af hvilken de faar Aandskraft nok. De vil derfor i mange Tilfælde være Modstandere af den, i Særdeleshed fordi den er udenfor "Suggestionen", hvilket i dette Tilfælde vil sige udenfor Indbegrebet af deres Opfattelse af "Guddommelighed" og derfor for dem maa tage sig ud som hørende det "Jordiske" eller det "Onde" til. Den hører saaledes til den for disse Væsener "ufordøjelige" religiøse Næring.
300)  Hvorledes fremtræder Jordmennesket i de allerførste Zoner af dets jordmenneskelige Tilværelse?
Da det i disse Zoner kun er i Besiddelse af en overordentlig primitiv Intelligens, udgør det paa disse Stadier mere et Følelsesvæsen end et Intelligensvæsen.
301)  Hvorledes giver dette sig blandt andet Udslag?
Det er for Eks. ikke istand til at analysere eller forstaa ret meget af alt det, det bliver Vidne til. Og det, som det ikke kan forklare, tillægger det straks "overnaturlige" Ophav saasom: Guddomme, Aander og Djævle, hvoraf de førstnævnte altsaa bliver deres Idealer.
302)  Hvorledes former Jordmenneskets aandelige Førelse sig fra disse lave Stadier og frem, til det selv begynder at kunne modtage Intelligenspaavirkning?
Da Jordmennesket paa disse Stadier ikke selv er istand til i Kraft af egen Viden at finde Vej frem, ledes det igennem den guddommelige Suggestion, hvilket altsaa vil sige Følelsespaavirkning, som igen giver sig Udslag i "Tro". Da denne Suggestion saaledes i Virkeligheden er at ligne ved en guddommelig Arm, der bærer det lille, endnu uselvstændige og hjælpeløse Individ trygt gennem Mørket, frem til Tilstande, hvor det begynder at kunne se ved egen Hjælp, begynder at kunne bevæge sig ved egen Kraft og saaledes absolut ikke bliver overladt til sig selv, før disse Egenskaber er kulminerede, bliver den guddommelige Suggestion med dens for de paagældende Udviklingstrin tilpassede inspirationsgivende og fred- og harmonivækkende Sacramenter, Daabshandlinger og øvrige religiøse Ceremonier her synlig som en guddommelig Kærlighedskraft, som en ny fundamental Bekræftelse paa det evige Ord: "Alt er saare godt".
(Fortsættes.)
  >>