Kosmos 1953/1
Forklaring til forsidebilledet
Da der inde i bladet findes en biografi af Zamenhof og i et senere nummer af KOSMOS kommer en artikel, der nærmere belyser sproget esperanto, skal emnerne her kun behandles fragmentarisk.
Zamenhofs største ønske var at se en større forståelse vokse frem blandt mennesker, og han gjorde sin store indsats på dette område ved at skabe det internationale sprog esperanto, idet han fra første færd var klar over, at et nationalt sprog ikke ville have nogen muligheder her; men han var ikke forblindet af sit geniale værk og ønskede ikke i nogen retning at skabe sig selv en position. Da han således efter at have fuldendt esperanto fik kendskab til den tyske pastor Schleyers sprog VOLAPÜK, som dog viste sig at være for vanskeligt, lagde han omgående sin egne arbejder på hylden og gav sig til at lære dette sprog. For ham var spørgsmålet enkelt og ligetil: Nationale sprog til nationale forhold, – og i alle internationale forhold eet, og – –
Kun eet internationalt sprog
At Zamenhofs vanskeligheder var store, endog meget store, er næsten selvfølgeligt. Selve tanken om et internationalt sprog måtte jo vække uvilje og modstand i nationale kredse, og mange lingvister, som i det store hele havde klaret sprogproblemet for sig selv i kraft af et omfattende kendskab til nationale sprog, havde ikke meget tilovers for en så demokratisk plan som esperanto, der i deres øjne kun var en andenrangs løsning på et problem, de iøvrigt ikke tillagde nogen større betydning. Men de største hindringer blev dog lagt af mennesker, som i misforstået reformiver mente at kunne overgå Zamenhof. Et utal af projekter, der alle gjorde fordring på at være bedre end esperanto, har siden da set dagens lys; men fælles for dem alle er, at de ikke har vundet nogen særlig udbredelse.
Resultaterne viser, at Zamenhof var en virkelig kunstner på sit område. Han skabte et sprog af de ordrødder i nationale sprog, som har størst international udbredelse, gav det en grammatik, som i sin enkelthed er genial, men glemte alligevel ikke, at der er forskel på sprog og matematik. Trods sin simpelhed i opbygning er esperanto så rigt på udtryksmuligheder, at det så godt som noget nationalt sprog er i stand til at udtrykke alle den menneskelige tankes nuancer, og mon de ansvarlige myndigheder verden over, som løsning på sprogproblemet, vil tilsidesætte praktiske resultater og foretrække et eller andet teoretisk projekt frem for et sprog, der i alle forhold tilfredsstiller de stillede krav? – Sikkert ikke! – – Og med dette som baggrund må man vel allerede nu erkende, at – –
Esperanto er det internationale sprog
Ib Schleicher.
Tilbage til forfatterregister
Forrige