Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat).

130)  Hvorpaa beror i Virkeligheden Nutidens fortvivlede økonomiske Forhold?
Derpaa, at Jordmennesket endnu ikke er vokset fra Dyreriget, og i samme Grad, som det ikke er vokset fra dette Rige, maa det naturligvis manifestere sig med dettes Tendenser.

130)  Hvad bliver Konklusionen heraf?
At den nuværende Samfundsordning ikke kan lægges nogen til Last, hverken den Rige eller den Fattige, hverken Forbryderen eller Helgenen, idet nævnte Samfund udelukkende er Udtryk for den Højde i Udviklingen, den jordmenneskelige Gennemsnitsbevidsthed er naaet til at manifestere.

131)  Hvad betød Jordmenneskets første Møde med Straalerne fra Skabeprincippets lyse Udstraaling?
At de i dette Lys saa sig selv som "Nøgne", hvilket vil sige, at Princippet "Magt for Ret" for første Gang afslørede sig for deres Bevidsthed som "Syndigt".

132)  Hvad er denne Oplevelse Udtryk for?
At Dyret igennem denne faar den første svage "menneskelige" Bevidsthed.

133)  Hvad resulterer dette i?
At Jordmennesket, jo mere den rigtige menneskelige Bevidsthed tiltager, desto mere fjerner det sig fra Dyrerigets Zoner, hvad der igen vil betyde, at det mere og mere fjerner sig fra den Harmoni, under hvilket det har levet i en umaalelig Periode af Tid.

134)  Finder denne Oplevelse stadig Sted?
Ja, dette Møde med Straalerne fra Skabeprincippets lyse Udstraaling foregaar den Dag i Dag og kan iagttages af enhver tilstrækkelig udviklet Forsker.

135)  Hvad affødte den forvandlede Bevidsthedstilstand for Jordmennesket?
Da deres tidligere Væremaade blev i stærkere og stærkere Grad i Strid med deres nye Opfattelse af Tilværelsen, blev Jorden ligesom "forbandet" for dem, idet Dyrerigets Degeneration i deres egen Bevidsthed nødvendigvis maatte føre dem ind i Lidelse.

136)  Hvad vil det sige, at Dyreriget i Jordmenneskets Bevidsthed degenererer?
Igennem Degenerationen af de dyriske Tendenser i sin Bevidsthed udslettes Jordmenneskets Trang til at manifestere "Magt for Ret", idet dets Trang til at udløse den modsatte Bevidsthed efterhaanden overvinder de fra Dyreriget nedarvede Anlæg og Evner til Udfoldelse af dyrisk Væremaade.

137)  Hvorledes udtrykker Martinus Jordmenneskets nuværende Tilstand?
Som en Overgangstilstand fra Dyr til Menneske. Mennesket er en saaret Flygtning mellem to Zoner i Udviklingen. Det er ikke mere noget rigtigt Dyr, men det er heller ikke et færdigudviklet Menneske. Det er en hjemløs Gudesøn.

138)  Er de Forhold, hvorunder det jordiske Menneske idag lever, paradisiske?
Nej, da den højeste materielle Lykke, det kan opnaa, er Rigdom og Luksus, – og den kun kan købes paa Basis af andre Væseners Armod, Nød og Elendighed, vil denne "Lykke" ustandseligt resultere i alle de Former for jordiske Lidelser, vi idag bliver Vidne til omkring os.

139)  Hvilken Betydning har "Syndefaldet" eller den dyriske Væremaades Kollision med den rigtig menneskelige for Jordmennesket?
Den udvikler Kendskabet til "Godt" og "Ondt" og udgør saaledes i sin kosmiske Analyse "Nydelsen af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt".

140)  Hvad vil dette i Realiteten sige?
Det vil sige, at Jordmenneskets Udløsning af "Magt for Ret", "Hellere at tage end at give" etc. er identiske med de "Æbler", som fra og med Skabeprincippets lyse Udstraaling blev en "forbuden Frugt", hvis Nydelse indenfor nævnte Princips Omraade har "Uddrivelse" af Dyreriget til Følge.

141)  Er denne "Uddrivelse" en Straf?
Nej, denne Uddrivelse er i Realiteten Udtryk for den højeste Form for Kærlighed.

142)  Hvorledes skal dette forstaas?
For at hindre, at Jordmennesket i al Evighed skulde opholde sig i Dyreriget, gaves der intet andet Middel end at lade det faa et Glimt af højere Zoner, og dette "Glimt" vil altsaa være identisk med en guddommelig Faders Røst eller Tale, der drager det levende Væsen mod en stedse højere og højere Form for Oplevelse af Tilværelse.

 

 

Kommentar: Originalen havde også to punkter med nr. 130.