Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat).

117)  Og Konklusionen heraf bliver?
At Samfundet forekommer i to Lejre, hvoraf den første besidder samtlige Værdier, medens den sidste er besiddelsesløs.

118)  Hvilke Faktorer i det jordmenneskelige Samfund repræsenterer disse to forskellige Lejre?
Den første Lejr repræsenterer den største materielle Magt og fremtræder i Tilværelsen under Begrebet "Pengemagten". Den anden Lejr, der ikke ejer noget, udgøres af den store Hob og repræsenterer i Kraft af sit Flertal den egentlige "Statsmagt".
 

119)  Har Pengemagtens Interesse for Handel sit Udspring i idealistiske Motiver?
Nej. Pengemagtens Repræsentanter er i Almindelighed kun interesseret i den Form for Handel, der beriger dem selv med nye Værdier, hvilket kun kan ske ved "Overpris".

120)  Hvad bliver Resultatet heraf?
Det, at Modparten, der hovedsageligt kun har sin Arbejdskraft at kunne betale med, tvinges til at købe sine Livsfornødenheder til Overpris, medens den samtidigt maa sælge sin Arbejdskraft til Underpris.

121)  Hvad bliver den yderste Konsekvens af dette Forhold?
Den, at Værdierne taarner sig op i den førstnævnte Lejr, samtidigt med, at de forsvinder fra den sidstnævnte, hvilket saa igen bevirker Overflod, Fraadseri og Lediggængeri i den første og Armod og Subsistensløshed i den sidste af disse to Lejre.

122)  Er den Lykke, som Pengemagtens Repræsentanter ad denne Vej erhverver sig, af ædel Natur?
Nej, thi alt, hvad der kommer ind under Begreberne Overflod, Fraadseri og Lediggængeri, udgør en Lykke, der kun kan opretholdes paa Basis af Samfundets Undergang.

123)  Hvad betinger Generalprincippet i den nuværende Samfundsordning?
At et Væsen, der kommer til Verden uden at være Arving til Værdier, er et undertrykt Væsen eller et Væsen, der i Virkeligheden er Pengemagtens Undersaat.

124)  Hvad bliver den nødvendige Følge heraf?
Den, at Individet, for at komme til at føle sig "fri", maa erhverve sig Penge, thi kun i Kraft af Penge bliver det respekteret, æret og anset.

125)  Hvilke Konsekvenser drager dette, at Formuebesiddelse saaledes er et Ideal for Jordmenneskene, bl. a. med sig?
Bl. a. den, at al Opdragelse bliver baseret paa at udvikle Individet til i Kampen for Tilværelsen, ved Hjælp af større teoretisk og praktisk Indsigt, at kunne "slaa" sine Konkurrenter ud for selv at naa frem til de bedste økonomiske Poster.

126)  Kan det under de nuværende Forhold bebrejdes nogen, at han søger at blive "Kapitalist"?
Nej, – da dette at være Formuebesidder er den eneste Vej til den af alle normale Individer ønskede Frihed, er Begæret efter Penge gledet ind i den jordmenneskelige Bevidsthed som et naturligt Maal for næsten al Stræben.

127)  Skyldes det frivillig given Afkald paa Værdierne, at den store Hob idag fremtræder som besiddelsesløse?
Nej, – havde den store Hob haft de samme Betingelser for Erhvervelse af Værdier som Pengemagtens Repræsentanter, vilde den idag selv fremtræde som "Kapitalist".

128)  Hvad afsløres det økonomiske Problem som?
Det økonomiske Problem afsløres som i Virkeligheden værende et Udviklingsproblem, idet det bunder tilbage i Individernes religiøse og moralske Standard.

129)  Hvad betyder det?
At dette Problem kun kan forvandles i Forhold til hele Jordmenneskesamfundets gradvise Udvikling.