Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1934/9 side 142
<<  5:43  >>
Studiekresarbejdet over Livets Bog.
Ved Erik Gerner Larsson.
(Fortsat).
90)  Hvad afhænger det levende Væsens Position i Dyreriget af?
Den største fysiske Styrke, de skarpeste Tænder og Klør etc.
91)  Hvorledes manifesterer den største dyriske Position sig blandt Jordmenneskene?
I Form af den største Hær og Flaade med dertil hørende Geværer, Giftgas, Kanoner osv.
92)  Hvad er Grundlaget for den højeste Magtudfoldelse blandt Jordmenneskene?
At være i Besiddelse af den største Mængde af de i foregaaende Svar nævnte Mord og Drabsredskaber.
93)  Vil De give en Definition af Dyrerigets Helteskikkelser?
Dyrerigets Helteskikkelser er de, som i Kraft af deres Styrke har overvundet de Svage og gjort dem til Trælle og Slaver, har erobret deres Ejendom, underlagt sig deres Hjemstavn og dermed tilintetgjort det for disse Væsener nødvendige Grundlag for en lykkelig Tilværelse.
94)  Hvad bliver Konklusionen heraf?
Den, at de Svage i Dyreriget er uden Ret, idet Retsbegrebet i denne Zone kun kan forlenes med Magt.
95)  Hvad er Kernen i den mørke Udstraalings Moral?
Den, at i Dyreriget er Magten det samme som Ret. De Væsener der ikke har Magt, har ingen Ret, men er underkastet de Væsener, der har Magt.
96)  Hvilke Tendenser i den jordmenneskelige Bevidsthed adskiller denne fra den rene Dyrebevidsthed?
Alle de, der har deres Rod i Skabeprincippets lyse Udstraaling.
(Det vil sige alle de Tendenser, der har Opfyldelsen af Budet "Elsker hverandre" til Følge.)
97)  Hvad er paa nuværende Tidspunkt det mest fundamentale Resultat af den lyse Udstraalings Virkninger?
Begrebet "Statsmagten".
98)  Hvad er de yderste Konsekvenser af Begrebet "Statsmagten" og hvad tilsigter de?
Statsmagtens yderste Konsekvenser kommer til Syne som det vi i Dag forstaar ved Begrebet "Lov- og Retsvæsen" og som i sin Natur tilsigter at yde enhver Borger Hjælp og Støtte i Princippet at gøre den erkendte Ret til Magt.
99)  Opfylder det jordiske Lov- og Retsvæsen denne sin Hensigt?
Nej, den staar ganske magtesløs overfor store Felter i Jordmenneskenes Udfoldelse af det dyriske Livsprincip, hvorved Magten i tilsvarende Grad endnu fremtræder som Ret i samme Væseners daglige Tilværelse.
100)  Hvad resulterer dette i?
At Almenheden i disse Felter tilstræber Magten i Stedet for Retten.
101)  Hvad er, for det enkelte Jordmenneske, Magt identisk med i det nuværende Samfund?
Materielle Værdier koncentreret i Begrebet "Penge".
102)  I hvilke Omraader af den daglige Tilværelse bliver Tilstræbningen af Penge et Ideal for Jordmenneskene?
I de Felter, hvor de endnu er underkastet Dyrerigets Livsbetingelse.
103)  I hvilket Forhold staar Statsmagten til disse Felter?
Den søger at gribe ind og holde de værste dyriske Drifter i Ave.
104)  Hvad er Grundlaget for Statsmagtens Udvikling, og hvad betinger dette Grundlag?
Grundlaget for Statsmagtens Udvikling er de Erfaringer som Samfundet gør. Naar saadanne Erfaringer er gjort, og de viser sig at være i Strid med det, man anser for at være Ret og Moral, skaber Statsmagten Love og Paabud mod disse Erfaringers Gentagelse, men dette betinger igen, at Statsmagten altid befinder sig et Stykke bagefter Begivenhederne.
105)  Hvad bliver Konklusionen heraf?
Den, at der saaledes altid maa være et Bevidsthedsniveau i Tilværelsen, hvor de materielle Begivenheder ikke kan rammes af Loven, nemlig der hvor de manifesteres under en saadan Forklædning, at de endnu ikke af det store Flertal er erfaret som værende i Strid med den virkelige Ret eller Moral.
106)  Hvilke Former for Tilegnelse af Værdierne beskytter Staten det enkelte Individ imod?
Staten beskytter mod og bekæmper enhver Form for Tilegnelse af Værdi ved Plyndring og Overfald, simpelt Røveri etc.
107)  I Ly af hvilken Manifestation kan de bag Røveri og Plyndring eksisterende Bevidshedslag komme til Udløsning i det nuværende Samfund?
I Ly af Begrebet "Handel" eller "Køb og Salg", – nærmere betegnet ved det vi i Dag forstaar ved "Forretningsverdenen".
108)  Kan De give mig en Definition af "Forretningsverdenen"?
Forretningsverdenen af idag repræsenterer i Virkeligheden en forfinet Form for Jordmenneskenes Kamp om Penge. Den er Krigen overført til det mentale Plan.
109)  Er "Forretningsprincippet" kosmisk set af uædel Natur?
Nej. Da hele Tilværelsen i Kraft af kosmiske Love kun kan opretholdes paa Basis af, at enhver Værdi betales med en tilsvarende Værdi, er Forretningsprincippet i sin dybeste Analyse af ædel Natur.
110)  Paa hvilke Omraader kommer Forretningsprincippet til Syne som i sin Natur uædelt og skadeligt?
Paa de Omraader, hvor det udarter sig saaledes, at store Grupper af Samfundets sunde og kraftige Individer holdes ude fra at kunne betale Værdier med Værdier, eller hvor store Grupper af Individer bliver i Stand til at "købe" sig fri af denne guddommelige Realitet.
111)  Hvor kan saadanne Forhold finde Sted?
Saadanne Forhold kan altid finde Sted der, hvor noget betales med en Pris, der ikke er i Harmoni med dets virkelige Værdi.
112)  Hvad bliver Konklusionen heraf?
At der ved enhver Form for Nutidens "Handel" er Tale om en "Overpris" og en "Underpris". I begge Tilfælde er der Tale om et Overskud, men i første – og hyppigste – Tilfælde vil dette tilfalde Sælgeren, medens det i sidste – og sjældneste – vil tilfalde Køberen.
113)  Hvad er et "Overskud"?
Et Overskud er en ubetalt Vare eller et "Noget", der ikke er ydet "Noget" til Gengæld for, og maa, der hvor det overgaar til Køberens eller Sælgerens "Privatejendom" skabe et tilsvarende Underskud i den samlede Verdensøkonomi.
114)  Hvad er Begrebet "Privatformue" identisk med?
Privatformue er – naar undtages de daglige Livsfornødenheder – en samlet Ophobning af "Overskud".
115)  Er den almindelige Hensigt med at skabe Privatformue den, at give Brød og Arbejde til Samfundets øvrige Medlemmer?
Nej. Hensigten med Formuedannelse er i Almindelighed den ved Hjælp af sin Formue at skabe sig en fysisk sorgfri Eksistens. I den Forbindelse udgør Samfundets øvrige Medlemmer blot et Middel til Privatformuens Forøgelse og dermed "et nødvendigt Onde". (Ledsag dette Svar med Eks. fra "Livets Bog" Stk. 76.)
116)  Hvad er Generalprincippet i den jordmenneskelige Selvopholdelsesdrift? At erhverv sig en Formue, der sætter sit Ophav i Stand til at bekæmpe sine pligtskyldige Afgifter til Samfundet, saasom Skatter, Arbejdsløn etc., og nedtrykke disse til det mindst mulige for derved at berige sig selv yderligere.
  >>