Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Forfatteren til vor Artikel "Astrologi før og nu" optræder for første Gang i vore Spalter. Han er cand. polit. fra Københavns Universitet og er nylig hjemkommen fra et fleraarigt Ophold i Udlandet, hvor han rent tilfældig kom i Berøring med Kredse, der beskæftigede sig med astrologisk Forskning. Da han af Naturen er Skeptiker, følte han sig i Begyndelsen nærmest frastødt af Astrologien, der forekom ham absurd, og naar han satte sig ind i den astrologiske Lære, var det kun for at finde et Grundlag til at gendrive den. Det viste sig at være en vanskelig Opgave. Han erhvervede sig efterhaanden en betydelig Færdighed i at opstille og tyde Horoskoper og mødte aldrig et, der afkræftede de astrologiske Love, hvorimod han atter og atter saa disse Love bekræftet i sine Horoskoper, og det i et Omfang, der langt oversteg, hvad blotte Tilfældigheder kunde forklare. – Skønt han, som han selv siger, er noget magelig anlagt og ikke gerne gik i Lag med at revidere sin Livsanskuelse og sit tilvante Verdensbillede, var Kendsgerningerne dog saa stærke, at han maatte bøje sig for dem, og han nærer nu ikke længere nogen Tvivl om, at der ligger en betydningsfuld Sandhed til Grund for den klassiske Astrologi og Horoskopi, selv om mange Enkeltheder maaske lader sig forbedre af den moderne Videnskab.

Man kunde efter dette vente, at Astrologien forlængst var opgivet af alle eller i det højeste kun interesserede taagede Hoveder, af hvilke der jo altid vil være en Del. Men Forholdene ude i Verden viser noget andet. Astrologien har i Løbet af de senere Aar oplevet en Renaissance af bemærkelsesværdigt Format, og en overvældende Litteratur paa engelsk, fransk, tysk osv. er opstaaet omkring Emnet. Fysikeren Albert Einstein, Lægen og Nobelpristageren Alexis Carrel og Psykologen C. G. Jung har blandt mange andre udtalt sig til Gunst for Astrologien, og seriøse Videnskabsmænd i en lang Række Lande arbejder systematisk med astrologiske Problemer. Det er ikke længere forsvarligt at afvise Astrologien som Nonsens eller Overtro. Dens Resultater er for overraskende til, at de kan affærdiges med et Skuldertræk. Den har sprængt de gamle Rammer og har konstitueret sig som en empirisk Videnskab, hvis Slutninger hviler paa Iagttagelser og Erfaringer. Astrologien synes at være i Færd med at fuldbyrde den samme Proces, der ud af Alkymien skabte den moderne Kemi og ud af Kvaksalveri og Magi den moderne Lægevidenskab. Mange af Nutidens Astrologer undgaar derfor helst det lidt odiøse Navn "Astrologi" om deres Videnskab og taler hellere om "Astro-Biologi". Hertil er der dog ingen tvingende Grund, thi deres videnskabelige Undersøgelser af Korrelationerne mellem de astrale og de biologiske (og psykiske) Fænomener bekræfter i vidt Omfang Rigtigheden i de gamle astrologiske Theser.

Astrologiens Oprindelse fortaber sig i de ældste Tiders Mørke. Dens Vugge henlægges almindeligvis til Kaldæa, hvorfra den udbredte sig til hele Middelhavsomraadet. Det er imidlertid en Kendsgærning, at i Kulturkredse, der ingen Berøring har haft med Middelhavslandene, saasom den kinesiske eller Inka'ernes i Mellemamerika, er astrologiske Systemer af en beslægtet Karakter opstaaet. En tidlig Blomstring oplevede Astrologien i Ægypten, hvor den dominerede alt Aandsliv. Herfra bredte den sig til Hellas, hvor den bl. a. har sat sig Spor i Aristoteles' bekendte Lære om de fire Temperamenter. Alexandrineren Ptolemæus foretog den første kendte Kodeficering af de astrologiske Regler i sit endnu bevarede Værk "Tetrabiblos".

Tycho Brahe er nu fortrinsvis kendt for sine Fortjenester paa Astronomiens Omraade. Hans Livsværk var imidlertid viet Astrologien, hans Indsatser paa Astronomiens og Instrumentalmekanikens Omraader skyldes kun hans Bestræbelser paa at fuldkommengøre Fremgangsmaaden ved Opstilling af Horoskoper og Beregning af fortidige og fremtidige Planetkonstellationer. Han naaede da ogsaa i denne Henseende et Mesterskab, der gjorde ham berømt i hele den lærde Verden, Datidens Fyrster kappedes om at gøre Brug af hans Færdigheder, og Tidens dygtigste unge Videnskabsmænd gik i Lære hos ham. Indtil sin Død stillede han Horoskoper og søgte Udveje til en stadig mere tilforladelig Teknik, ligesom han arbejdede paa ad empirisk Vej at verificere de overleverede astrologiske Love.

Fra da af skilles Astronomiens og Astrologiens Veje. Kikkertens Opfindelse revolutionerede fuldstændigt Verdensbilledet, Jorden detroniseredes fra sin Midtpunktstilling, de nærmeste Planeter viste sig at være langt længere borte end nogensinde anet, for slet ikke at tale om de næsten ufattelige Afstande ud til de nærmeste Fiksstjerner; det syntes absurd at regne med psykiske Indflydelser fra disse fjerne Himmellegemer.