Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det synes allerede længe siden, at Ferien ved Klint sluttede, og dog har vi paa sin Vis stadigt Sommerens milde Lys omkring os. Men Dagene er blevet kortere, og i Haverne fortæller de første gule Blade os, at Efteraaret er nær. Telefonen er forlængst begyndt at kime om, hvornaar Studiekresarbejdet igen skal begynde, men det har været vanskeligt for os at svare, for aldrig nogen Sinde før har vi oplevet Mage til Rod og Forvirring som den, Bureauets Flytning til den nye Adresse har afstedkommet. I snart en Maaned har vi nu pakket ind og ud, og hvad ved jeg, men nu synes det endeligt, som der begynder at blive Bund i det hele, Haandværkerne er færdige, omtrent da, og Planerne kan begynde at tage Form.

Først vil jeg dog gerne sige, at var Flytningen besværlig, saa er Resultatet ogsaa derefter. Rammen om Studiekresarbejdet har altid været smukt, men hvor dejligt vi end før har haft det, kan ingen af vore tidligere Lokaler dog taale Sammenligning med dem, vi nu flytter ind i. Tidligere Aars taagede Drømme om at faa et Sted at være, der var vort eget, har her taget fast Form. Lad være at det tog Tid, før vi kom under eget Tag, nu er vi det, og jeg tror, hver eneste Studiedeltager vil blive lykkelig ved Synet af det, der her er skabt.

En og anden kan maaske synes, at det er forholdsvis ligegyldigt, hvilken Ramme man har omkring et aandeligt Studium, men saadan er det nu ikke. Som vor egen Paaklædning og Optræden spiller en stor Rolle i en Yderverdens første Indtryk af os, paa samme Maade med den Ramme man vælger omkring det aandelige Liv. Baade for Martinus og for os andre har det i de svundne Aar været et stærkt Ønske, at den Ramme, vi valgte omkring vort Arbejde, ikke alene tiltalte de Studiekresdeltagere, vi allerede kendte, men ogsaa i høj Grad disse Deltageres Venner. Vi ved alle her, at denne Sags Vækst ikke kan foregaa igennem en Dagspresses publicity, den foregaar fra Ven til Ven, og det er derfor af afgørende Betydning, at det Indtryk, nye Deltagere faar af selve Sagens Form og Karakter, er det bedst mulige.

At det i lejede Lokaler kan være vanskeligt at bringe de ydre Forhold i fuld Kontakt med sine indre Ønsker om, hvordan man helst saa det hele arrangeret, siger sig selv. Ganske anderledes stiller Forholdet sig der, hvor man har det fulde Herredømme over Rummene. Det har vi her, og takket være en hel Række sammentræffende Faktorer er den nyerhvervede Ejendom nu snart indrettet saaledes, at hvert eneste Rum i den paa en eller anden Vis tjener selve Sagen. Fra alle Sider har kærlige Hænder været rakt frem, og takket være al kærlig Hjælpsomhed vil Martinus Søndag den 3. Oktober, – saafremt Forhold, vi ingen Magt har over, tillader det, – kunde byde Sagens Venner, Fjern og Nær, velkommen til Indvielsen af dette Sagens første, virkeligt faste Centrum her i København.

Med Hensyn til selve Undervisningens Tilrettelæggelse betinger de nye Forhold en vis Ændring. Medens Pladsforholdene i vore gamle Lokaler nødvendiggjorde en Opdeling af de respektive Studiegrupper, faar vi her saa god Plads, at de nævnte Grupper nu kan forenes. Af Hensyn til Martinus Søndagsforedrag udgaar Mandag Aften indtil videre af Studieplanen. De tidligere Mandags- og Tirsdagshold forenes da i eet stort Hold, hvis Undervisningsaften bliver Tirsdag Aften, medens Onsdags- og Torsdagsholdet ligeledes forenes i eet Hold, hvis Undervisningsaften bliver Torsdag Aften. Onsdagseftermiddagsholdet fortsætter som hidtil.

Hvor gerne jeg end selv vilde, er Studiekresarbejdet nu blevet saa omfattende, at mit Ønske om Oprettelsen af smaa Hold indtil videre maa stilles i Bero. Men gemt er ikke glemt, og den Dag vil komme, hvor Sagen disponerer over saa stort et Lærerpersonale, at denne ideelle Undervisningsform kan blive gennemført. Allerede sidste Aar dannedes det første "Medarbejderhold", som med en Undervisningsaften hveranden Uge fortsætter i den kommende Vinter. Deltagerne paa dette Hold omfatter Mennesker, som hver paa sin Vis er besjælede af Ønsket om at dygtiggøre sig i Martinus Arbejde for til sin Tid paa hver sit specielle Omraade at yde en Indsats i Sagens Tjeneste. Det er altsaa ikke noget specielt "Lærerhold", og Deltagelsen paa det forpligter hverken Deltagerne eller Sagen som saadan. Da Arbejdet med dette Hold har udløst en stor gensidig Glæde, er det mit Haab, at det efterhaanden vil blive suppleret op med flere, men derom senere.

Med Hensyn til helt nye Deltagere er det først muligt for os at lægge Undervisningsplanen for dem, naar vi har Klarhed over, hvor mange det kommer til at dreje sig om. Indtil videre tilmeldes de Torsdagsaftenholdet, hvis Undervisning foregaar over Livets Bog I og II. Skulde Antallet imidlertid overskride det, som dette Hold kan rumme, staar Mogens Munch parat til at lede Oprettelsen af et nyt Hold. Med Hensyn til Esperantoundervisningen, som fremdeles ledes af Fru Thora Hammarlund, henviser jeg til hendes egen Meddelelse andetsteds i Bladet.

Medens ovenstaaende Plan gælder det direkte Studiekresarbejde, medfører de nye Forhold en Tilføjelse, hvis Planlægning dog endnu kun er i Svøb, det er vore Lørdagaftener. Takket være de langt rummeligere Forhold og den dejlige Sal, vi nu er kommet i Besiddelse af, har vi nu faaet Mulighed for, udover den direkte Undervisning, at skabe en Række Underholdningsaftener, hvis Indhold kan bringes i direkte Kontakt med den øvrige Undervisning. Det er vort Haab, at vi i Samarbejde med Sagens egen Ungdom og Mennesker, som har sympatisk Tilknytning til vort Arbejde, vil kunne arrangere en baade kunstnerisk og videnskabelig Underholdning hveranden Lørdag Aften. Men som nævnt befinder Planlæggelsen af dette vigtige Omraade sig endnu i Svøb, hvorfor jeg maa henvise til senere Meddelelser.

Med Hensyn til Arbejdet i Provinsen er det jo i Øjeblikket meget svært at lægge en Plan, man med Garanti kan følge. Imidlertid vilde det ligne os daarligt, om vi ikke ogsaa her imødesaa den kommende Sæson præget af Optimisme. Foreløbig er Mogens Munch og jeg blevet enige om at dele Arbejdet imellem os paa en saadan Maade, at vi hver for sig kommer til Aalborg, Aarhus, Horsens, Vejle, Odense og Roskilde een Gang om Maaneden. Angaaende Datoer henviser jeg til Hovedplanen andetsteds i Bladet. Vi vilde gerne udbygge dette Arbejde langt mere end Tilfældet er, men Forholdene stiller sig her vanskeligere end nogen Sinde. Udover Svendborg, som fortsat forbliver i Hr. Sparekassefuldmægtig Viggo Gaardes Varetægt, ser vi ikke i Øjeblikket nogen Mulighed for Udvidelse. Vi ved at denne Meddelelse vil blive modtaget med Sorg i forskellige Byer, men vi haaber, at tidligere Deltagere her forstaar vore Vanskeligheder.

Dette var i Korthed et lille Indblik i Planerne for Vinterarbejdet under de nye Forhold. Jeg tror de fleste Læsere vil forstaa Vanskelighederne for os ved at tilrettelægge en Sæson som den kommende. Mange Ting, vi absolut intet Herredømme har over, kan spille ind og tvinge os til hastige Ændringer. Men det er mit inderlige Haab og forøvrigt ogsaa min Overbevisning, at vi, den Dag, Dørene aabnes for den første Sæson i dette nye, dejlige Hus, at vi da faar Lov til at gaa i Gang med et Arbejde, der ubrudt følger Linien fra tidligere Aar, et Arbejde, hvis inderste Hensigt ene er den: at bibringe hver eneste af dets Deltagere den Sindets Kultur og den Viden om det levende Væsens Udødelighed, uden hvilken Livet kun er en tom og nytteløs Skyggetilværelse.