Ældre Kosmos og Kontaktbreve

446.  "Kosmisk Bevidsthed" hos Naturmennesket og hos det højintellektuelle Jordmenneske. "Instinktet".

447.  Den "kosmiske Bevidsthed" og Skønheden i Spiralens første Zoner.

448.  Væsenernes Længsel imod Primitivitet stiller den "kosmiske Bevidsthed" i Skygge. Dyrets Bevidsthed i Renkultur.

449.  Dyret har kun sin Bevidsthed rettet imod den ydre Verden og kender derfor ikke sig selv. Med Opdagelsen af sit eget "Selv" bliver det til Jordmenneske.

450.  Den mentale Forskel imellem det jordiske Menneske og Dyret.

451.  Den døende "kosmiske Bevidsthed" faar en Renæssance i Form af det religiøse Instinkt i det jordiske Menneske.

452.  Den "kosmiske Bevidsthed" naar sit latente Stadium i Jordmennesket. Materialisme og Krig som Konsekvensen heraf.

453.  Krig udgør fortidige Religioners efterladte Vanebevidsthed og har ikke noget med Kristendom at gøre.

454.  Væsenernes humane og brutale Tendensers Aldersforskel og dennes Indflydelse i deres daglige Liv.

455.  Medlidenhedsevnens Tilblivelse og Natur baseret paa fortidige Erindringer.

456.  Naar Jordmenneskets Medlidenhed ikke er lige fremtrædende i alle Lidelsesfelter.

457.  Naar Medlidenhedsevnen bliver til Alkærlighed, indtræder den "kosmiske Bevidsthed" atter i Dagsbevidstheden, og Væsenet bliver "et med Faderen".

458.  Hvorfor Tilskyndelsen til Manifestation af de mørke Anlæg er større end Tilskyndelsen til de lyse Anlæg eller Humanitet. Er Væsenet ikke sig selv, naar det befinder sig i Hidsigheds- eller Raserianfald?