Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2002/10 side 234
Referat af mindedagen
Mindedagen 2002
af Sven-Erik Rævdal
Sven-Erik Rævdal
Jeg elsker dette sted, som giver en forsmag på livet i menneskeriget. Martinus' analyser har lært mig at forstå bedre, hvad der sker i mit liv, og at tænke optimistisk, selvom vi oplever meget negativt i verden. Jeg forstår virkelig, at alt er såre godt.
Sådan udtrykte 25-årige Andrea Peslová fra Tjekkiet sin egen og de øvrige deltageres glæde over mødet med Martinus' verdensbillede, da hun talte på årets mindedag i Martinus Center Klint den 10. august.
Musikkens glæder
Mindedagens mange gæster fra ind- og udland fik traditionen tro de talte ord kombineret med musikalske indslag. Teddy Andersen og Inge Lise Christiansson bidrog til dagens lyse atmosfære ved at fremføre to smukke og stemningsfulde musikstykker for fløjte og klassisk guitar.
Livets Bog – et epokegørende værk
Svend Åge Rossen nævnte i sin indledning, at det i år er 70 år siden, Martinus udgav Livets Bog 1 og dermed påbegyndte offentliggørelsen af hele sit epokegørende verdensbillede over for en større offentlighed. Det er svært at sammenligne Livets Bog med andre værker i historien, men skulle man forsøge, ville det efter Svend Åges mening være naturligt at skele til Biblen og til Platons skrifter, som hver på deres måde må opfattes som hovedværker i den vestlige kulturhistorie. Også disse værker forudsætter en guddommelig styring af universet med kærligheden (eller godheden) som en bærende kraft, og de omtaler reinkarnationen, omend dette element senere er fjernet fra biblen. Men Martinus' værk udmærker sig ved en langt mere omfattende helhedsbeskrivelse af det kosmiske verdensbillede, en større klarhed og langt flere detaljer end det tidligere er set. Hans symboler er i sig selv unikke eksempler på overblikket og detaljerigdommen i hans kosmiske indsigt. Svend Åge fremhævede bl.a. Martinus' enkle forklaring på livsmysteriets løsning, som gør den forståelig ud fra almindelig fornuft og kærlighed til livet uden større filosofiske og videnskabelige forudsætninger.
Martinus værk er skabt til at udgøre et fundament for menneskers tænkemåde og kulturelle udvikling i kommende århundreder. Vi kan glæde os over at være blandt de første, der har får indsigt i denne nye verdenskultur, sluttede Svend Åge.
H.C. Andersen om velkendte tankeklimaer
Ib Frendø læste H.C. Andersens dejlige eventyr "I andegården" og introducerede det som god lærdom omkring studiet af egne fejl og tankeklimaer som forfængelighed, snobberi, hovmod og nationalistisk herrefolksmentalitet.
Året der gik
Willy Kuijper glædede sig på rådets vegne over den store interesse for Sagen, som fremmødet til mindedagen viser. Han udtrykte en hjertelig tak for den store frivillige arbejdsindsats, som er forudsætningen for, at såvel undervisningen i Klint som de mange øvrige aktiviteter inden for Sagen overhovedet kan finde sted. Det samme gælder de mange økonomiske bidrag som både er med til at holde den løbende drift i gang og støtte nye opgaver. Hele denne udfoldelse af gaveprincippet er i smuk harmoni med Martinus' tankegang.
"Men har I da ikke snart penge nok" – får Willy ofte stillet som spørgsmål. Svaret er enkelt, sagde han. Pengene går ubeskåret til arbejdet med at bevare og udbrede kendskabet til Martinus' værker. Jo flere midler, Idealfonden råder over, jo flere nye aktiviteter kan vi støtte eller selv sætte i gang. Støtte til oversættelser og bogudgivelser i andre lande har her en høj prioritet. En af de nye aktiviteter er konvertering af værkerne til elektronisk format. I den forbindelse foretages en total gennemgang af alle tekster, både for at sikre den nødvendige retskrivningsmæssige opdatering, men også for at dokumentere de sproglige justeringer og småændringer, som er foretaget i årenes løb. Som eksempel nævnte han den nye Martinus Artikelsamling 1, der fremtræder med en gennemarbejdet retskrivning. En anden vigtig aktivitet er renovering af de gamle bygninger i Klint, som gradvis vil højne standarden til glæde for centrets gæster. Endelig nævnte han, at vi har en form for byggefond, som med tiden kan udnyttes til nybyggeri i Klint, når behovet for den internationale helårsskole bliver større.
Medens Idealfonden på grund af gaverne har en god økonomi, så har Aktivitetsfonden endnu en ret sårbar økonomi. Det skyldes dels den korte kursussæson i Klint, dels at salget af Martinus' værker og abonnenttallet på Kosmos endnu er beskedent. En god måde at støtte på er derfor at flere udnytter disse gode tilbud. Willy sluttede med et eksempel på Martinus' spøgefulde omtale af fremtidens humane idealer, hvor ønsket om at være den mest ydmyge bliver fremtrædende. Det bliver ikke let at lave olympiske lege, når ingen ønsker at være den, der løber først over målstregen, kunne han sige.
Giv kejseren hvad kejserens er
Finn Bentzen beskrev, hvordan han for 32 år siden blev engageret som Instituttets revisor af en for ham ukendt Martinus og oplevede, hvordan et almindeligt klientforhold kunne udvikle sig til et totalt ændret livsyn. Det er uhyre livsbekræftende at samarbejde med et åndsvidenskabeligt Institut, men rent fagligt er det nu ikke altid det letteste, sagde han. Økonomisk er der sket en fantastisk udvikling fra den fattige tid, hvor Instituttet nærmest måtte trække lod om, hvilke regninger, der skulle betales, og frem til i dag, hvor Idealfonden i kraft af de interesseredes store gavmildhed har kunnet bygge nye tidssvarende bygninger og yde økonomisk støtte til oversættelser, udgivelser og en række andre gode formål.
Martinus lagde vægt på, at Instituttet altid opfylder samfundets krav så godt som muligt – og gerne gør det med et smil, som han yndede at tilføje. Denne for mange usædvanlige holdning har uden tvivl skabt en goodwill hos myndighederne, som har gavnet Sagen bl.a. i de vigtige spørgsmål omkring fonde og fritagelse for at betale skat af modtagne gaver og arv. I realiteten betaler samfundet os tifold tilbage, sagde Finn. Vi har oplevet en stor imødekommenhed ved dannelsen af de to fonde, som bevirker, at myndighederne på den ene side får opfyldt de normale krav til erhvervsmæssig drift i forbindelse med Aktivitetsfondens virke, medens Idealfonden på den anden side helt kan hellige sig den idealistiske og almennyttige virksomhed, som er baseret på gaveprincippet. Det gamle bibelord om at give kejseren hvad kejserens er og Gud hvad Guds er, passer godt på vores situation, fremhævede Finn. De interesserede kan trygt yde gaver og testamentere arv til Idealfonden i bevidstheden om, at værdierne går ubeskåret til arbejdet med at udbrede kendskabet til Martinus' værker.
Idealfondens fundats er i sig selv et usædvanligt eksempel på, at idealistiske begreber som skabelse af åndsfrihed, tolerance og kærlighed til alle levende væsener samt fremme af verdensfreden overalt på jorden, kan indgå i et juridisk dokument. Det er meget stimulerende at arbejde med en levende organisation, som på denne måde skal omsætte humane og næstekærlige principper til praktisk virkelighed, sluttede Finn.
Samarbejdets kunst
Sven-Erik Rævdal tog sit udgangspunkt i den lyse og venskabelige atmosfære, som mindedagens gæster praktiserede på overbevisende måde, da de i pausen mødtes til et hyggeligt samvær på Terrassen i Martinus Center. Martinus' udfordring til os er at skabe en lige så lys og venskabelig atmosfære, når vi samarbejder om konkrete arbejdsopgaver både inden for og uden for Sagen, sagde han.
Netop nu er samarbejdsprincipperne i fokus, fordi bogen Samarbejdsstrukturen skal genudgives efter at have tjent i 10 år som inspirationskilde for de interesserede. Martinus har ikke selv direkte skrevet denne bog, men den er i høj grad baseret på hans egne tilkendegivelser. Han ville glæde sig inderligt over det nuværende store antal frivillige medarbejdere, mente Sven-Erik. Netop denne frivillige indsats er vigtig for Sagens troværdighed over for omverdenen.
Martinus ønsker ikke blot et godt samarbejde i almindelig forstand, men gerne at vi allerede nu skaber en venskabskultur, som er inspireret af det kommende menneskeriges høje idealer om tilgivelse, tolerance og næstekærlighed også i det daglige samvær.
Sven-Erik nævnte til slut, at Martinus taler meget om frihed for den enkelte medarbejder. Vi skal undgå bindinger, kontrakter ol., således at den vigtigste drivkraft altid er lysten til at gøre en indsats og være til glæde for de andre i samarbejdet. Det giver også frihed til at holde sig lidt på afstand, når vi ind imellem føler os mindre positive og måske har lidt modvilje mod de andre. Her drejer det sig om vores mentale medarbejderskab, altså hvor godt vi føler os i kontakt med de høje principper om tilgivelse, tolerance og næstekærlighed. Det vigtigste er, at vi lærer at forblive venner på trods af de uundgåelige uenigheder, som opstår på vores nuværende udviklingstrin.
Udlandet har ordet
Hiltraud Linnow fra Tyskland holdt sit indlæg på dansk og kunne berette, at hun siden 1999 har drevet MK Verlag (Martinus Kosmologi Forlag), som har gjort det lettere for tyskerne at få bøgerne fra Det tredie Testamente. Bogsalget er endnu beskedent, men udbuddet bliver større, idet flere personer arbejder med oversættelser til tysk. Der er løbende foredrag i Bonn, også med foredragsholdere fra Danmark og Sverige.
Andrea Peslová fra Tjekkiet talte ligeledes på dansk, som hun lærer sig for at læse Martinus på originalsproget. I Tjekkiet har Joseph Vaseks store arbejde med oversættelser styrket interessen i landet. Der holdes månedlige foredrag, 4 bøger er udgivet officielt på tjekkisk.
Ligesom Andrea udtrykte Davorin Gruden fra Kroatien stor taknemmelighed over den åndelige viden og personlige forståelse af livet, som Martinus' værker har givet ham. Han fremhævede undervisning i åndsvidenskab som en fornyende kraft, der efterhånden vil lære mennesker at tænke og leve i samklang med livets love og dermed gøre verden til et bedre sted at bo.
Martinus Kosmologi i TV
Mindedagen sluttede med en række videoklip som viser eksempler på, hvordan Martinus Kosmologi er blevet præsenteret eller har fået omtale i forskellige TV-programmer.