Kosmos 1999/12 side 226
Hinsides alle bevidste mørke overflader og undergrunde i det levende væsens mentalitet vibrerer den evige sandhed som en lille håbets stjerne. Den vil aldrig holde op med at lyse, før dens lys er blevet ét med det evige livs vældige flamme og den som udødelighed og kærlighed er blevet til kendsgerning og virkelighed i væsenets vågne, fysiske dagsbevidsthed.
Martinus (Livets Bog 6, stk. 2146)
Tilbage til forfatterregister
Forrige