Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1999/5 side 99
Notitser
 
P. Brinkhard 13.8.90
Martinus' barndomshjem i Sindal
Museet er åbent fra maj til oktober kl. 15 – 17 alle ugens dage bortset fra mandag.
Også efter aftale. I huset, der fremstår som ved århundredeskiftet, kan man se film om hans barndom og hans livsværk.
Bestyrerparret hedder Lene og Jan Marsfeldt, og de kan træffes på telefon 98 93 42 80
Adressen er Ulstedbovej 15, DK-9870 Sindal.
"Vi og vore gener"
Nils Kalén har igen udgivet en bog på Världsbild Förlag, Lidingö, denne gang med titlen "Vi och våra gener". Martinus' reinkarnations- og talentkerneprincip sættes i relation til den naturvidenskabelige arvelighedslære, ligesom problemerne om genteknologi diskuteres. Bogen er på 83 sider og har nr ISBN 91-85132-71-3.
OT
Esperanto-uge i Klint
I år vil esperanto-ugen finde sted i den første af de to internationale uger 24-31 juli. I den følgende uge bliver esperantisternes verdenskongres UK (Universala Kongreso) afholdt i Berlin, hvor der ventes 4.000 deltagere fra 60 forskellige lande. Martinus Instituttet vil deltage med fire kosmologi-foredrag og en stand med brochurer og informationer.
OT
Hvor er der foredrag og studiekredse:
Oplysninger om alle aktuelle lokale foredrag og studiekredse vedr. Martinus' kosmologi i hele landet kan fås ved henvendelse til
Martinus Center
v/ Hans Wittendorff
Mosevej 3, 7323 Give
tlf/fax 75 80 33 50
e-mail: hwittendorff@post.tele.dk