Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

De fleste af os mener nok, at rig/fattig har noget med penge at gøre. For Martinus var det helt anderledes. Den var rig, som var god til noget i livet. Evnen til at skabe var for Martinus den eneste form for sand rigdom. Læs her hvorfor.

 

Skabeevnen er ... den absolut eneste form for sand rigdom. Den kan ikke tilegnes ved plyndring eller forarmelse af andre væsener. Man kan heller ikke få den foræret, ligesom man heller ikke kan give den bort til nogen som helst anden. Den kan ikke købes, og den kan ikke sælges. Den har intet med penge at gøre. Den er det eneste, der kan være absolut "privateje". Den er også det absolut eneste, der kan være medfødt, og det eneste, man kan tage med sig igen ud af det fysiske liv, ind gennem den åndelige verdens sfærer og tilbage igen til det ny fysiske liv. Kun den er virkelig, urokkeligt og absolut "rig" og repræsenterende virkelig "overklasse", der har en udviklet og fuldkommen skabe– eller manifestationsevne.

Når forannævnte virkelige overklassemenneske i vore dage ikke altid bliver erkendt som sådan, så skyldes det netop den herskende overtro, der gør guldet til værdimåler og i al almindelighed kun stempler mennesket som "overklassevæsen" alt efter dets guldbeholdning eller bankkonto. Kosmisk set kan rigdom således kun udgøres af åndsevner. Og kun i det særlige fag eller manifestationsfelt, hvor disse evner kan komme til udfoldelse, er væsenet "rigt". Der, hvor det endnu kun har ufuldkomne talenter, er det stadig "fattigt".

Fra Vejen til indvielse, kapitel 15 og 16, bog nr. 12.