Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Selv om vor tid præges af krig og ufred, så er der også mange tegn, som peger frem mod en lys og lykkelig fremtid. Det gælder bare om at få øje på sådanne positive tegn – eller "kosmiske forårsvinde" – som Martinus kalder dem.

 

 

En af disse kosmiske forårsvinde er det lys og den varme i hjerterne, der lyser op i den fysiske midvinters mørketid og får menneskene til ligefrem at forgylde verden i denne korte epoke, vi kalder julehøjtideligheden.(...)

Det er, som om alle vil være gode i denne epoke, specielt i julekvælden. Ingen må i denne hellige nat sulte og fryse. Alle vil gerne være gode ved alle. (...)

Og således er alle, der af hjertet føler kærlighed til sin næste og gerne vil skabe glædelig jul i hans hjerte, et af Gud tændt julelys for denne næste.

Princippet med de mange millioner af tændte julelys med deres genskin i guld- og sølvglinsende dekorationer eller pynt i midvinternattens mørke er en gave fra himlen. De udgør et guddommeligt symbol på Guds mål med menneskeheden. Hvert tændt julelys er symbolet på et menneske. Ligesom de tændte fysiske julelys er med til at illuminere og festklæde menneskenes liv både inde og ude, på gader og torve, på arbejdspladser og i hjemmene, på juletræer og andre steder omkring os i vintermørket, således er ethvert menneske, der har næstekærlighed både i hjerte og forstand, Guds tændte julelys i det kosmiske vintermørke, det ragnarok, menneskeheden for tiden lever i.

Og det er dette himmelske lys i hjertet, der opfylder englenes bebudelse om fred på jorden og det heraf følgende velbehag for menneskene. Og ligesom menneskenes tændte fysiske julelys forekommer i mangfoldighed og illuminerer og opliver deres fysiske liv i vintermørket, således skal hvert eneste menneske på jorden få tændt sin kærlighedsild og som et levende Guddommens julelys funkle og stråle sit hjertes lys og varme ud over alt og alle.

Uddrag af Martinus' artikel Julelysene (kap. 8-10 incl.), som forekommer i bog nr. 14, der har titlen Bevidsthedens skabelse.