Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1995/10 side 199
Notitser
Åndelige ledere
I det svenske tidsskrift Sökaren. som er et tidsskrift for livsspørgsmål, er der i nr. 1/95 vist et resultat af en undersøgelse, som blev gjort blandt bladets læsere.
200 af abonnenterne fik tilsendt et spørgeskema, hvor de bl.a. blev spurgt om, hvem de anså som deres åndelige ledere.
29 % nævner Jesus, 22 % Bibelen, 22 % Martinus, 18 % Poul Brunton og 16 % C.G. Jung for at nævne de, som kommer øverst på listen.
Erik Bech Olesen
Martinus-film
Filmen "Martinus – mennesket og verdensbilledet", der har været vist i både dansk og svensk tv, er nu oversat til tysk og hollandsk, og begge versioner kan købes på Martinus Institut for 120 kr./stk.
Den tyske version havde urpremiere den 12. juni 1995 efter et foredrag på tysk om Martinus kosmologi i Albert Schweitzer Haus, Bonn, hvor den fik en varm modtagelse.
Filmmanuskriptet er nu også oversat til japansk via esperanto af Yosimi Umeda, der tolkede, da Ib Schleicher i 1965 rejste 2 måneder rundt i Japan med foredrag på esperanto. Den japanske version af filmen ventes at være færdigproduceret til Ole Therkelsens foredragsrejse til Japan 9/10 - 9/11 1995.
Filmen er nu oversat til syv sprog: svensk, engelsk, tysk, hollandsk, russisk, japansk og esperanto, der alle kan købes på Martinus Institut.
Ole Therkelsen