Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Man er nødt til at indrette sig på det mulige. Det muliges kunst. Rasmus Klump (figur i tegneserie, som alle bør kende, red.) fandt engang et skibsrat. Først prøvede han at bruge det som forhjul på en cykel. Men på grund af alle de mange håndtag, som stikker ud på sådan et rat, blev kørslen hakket og ujævn. Det gik altså ikke. Så besluttede han sig til at bygge et skib.

Spørgsmålet er nu, om Rasmus Klump havde fri vilje. Meget tyder på det, for han blev ikke spor ked af det med cyklen. At have fri vilje er at få sin vilje. Og Rasmus Klump fik sin vilje og byggede det gode skib Mary uden om sit skibsrat. Det kom der stribevis af fine oplevelser ud af.

Mange mennesker tror jo, at det er viljen, det hele kommer an på. For filosoffen Nietzsche var viljen til magt det afgørende i et menneskes stræben. Og hans ide fik stor betydning for Hitlers optræden på verdensscenen og for erhvervslivet netop nu, hvor selskaber slutter sig sammen for at få mere magt og indflydelse.

Hele verden synes at være optaget af dette med viljen, og derfor er spørgsmålet om "fri vilje" ikke bare af interesse for filosoffer. Det er et uhyre aktuelt problem, som det kan være praktisk for os allesammen at vide noget mere om.

Martinus artikel på næste side fortæller om viljen og dens udvikling. Det er jo meget typisk for Martinus at anskue spørgsmålet fra den kant. Det er altid noget med at vise, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen.

Derfor skal jeg ikke gå nærmere ind på den side af sagen her, men nævne et andet sted i hans litteratur, hvor han sammenligner os med skibe, der er på vej fra én havn til en anden. Viljen er vores rat, skriver Martinus. Det er med rattet vi styrer. Men det betyder ikke, at viljen er det vigtigste. For det er jo kompasset, der viser os, hvilken vej vi skal. Og kompasset, siger han, er alle vore erfaringer. Det er dem, viljen retter sig efter.

Den vigtigste erfaring er nok den, at vi ikke kan styre ud på må og få. Vi er nødt til at indrette os på de givne forhold. Rasmus Klump må holde sit skib i vandet, og det må vi andre også. Det gælder om ikke at støde på bunden eller forlise i en storm.

De værste forhindringer er andre mennesker. Det er dem, der altid er i vejen for éns vilje. Hele Martinus litteratur går ud på at fortælle, hvordan man får det bedste ud af den situation. Det gælder om at gøre forhindringerne til sine gode venner. At elske menneskene, som Gud nu engang har skabt dem. Så har man et virkelig fint kompas, der garanterer for, at man altid får sin vilje.

Det er Rasmus Klumps metode, og den er helt vidunderlig!

Om rat og kompas, se Martinus: Kosmisk bevidsthed, kap. 10. (bog nr. 10). Martinus kalder det "skæbnekompasset".