Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

SKÆBNE OG SKÆBNEKRÆFTER – 3:4

 

 

Når man er undervejs i en meget langvarig udviklingsproces, der strækker sig over hundredvis af liv, og som indebærer, at man først bliver fri for ubehagelig karma, f.eks. sygdomme, når man følger kærlighedslovene et hundrede procent, hvilket man først er i stand til allersidst i denne udvikling, er der naturligvis behov for, at man får hjælp undervejs. Når det i Bibelen hedder "Se, jeg er med jer alle dage", ligger der heri, at Guddommens kærlighedskraft er med i hele processen, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at væsenet får midlertidig hjælp i de kritiske faser. Det er også en naturlig sag, at der kan gives midlertidige former for hjælp forud for den definitive og fuldkomne form. Det giver os mulighed for at hjælpe hinanden i det daglige og dermed øve os i næstekærlighed også på de stadier, hvor vi endnu ikke ved, hvad der er den endelige og højeste form for hjælp. Ligesom enhver anden evne må også evnen til at hjælpe udvikles og passere en række stadier på vej mod fuldkommenhed.

Tilværelsen ville være én lang skuffelse uden nogen opmuntringer, hvis man ikke ind imellem fik hjælp og støtte til at komme ud af en tung skæbne, f.eks. en økonomisk situation eller en sygdom. Sygdomsbehandling er et godt eksempel på midlertidig hjælp. Via operationer, medicinsk behandling eller smertestillende midler kan man blive fri for smerter og bliver tilsyneladende rask igen. Men hvis den egentlige årsag til sygdommen f.eks. er en forkert levevis, en forkert tænkemåde og en forkert kost, så er det kun et spørgsmål om tid, før den bryder frem igen. Også healing er kun en hjælp til selvhjælp.

At tænke kærligt på et andet menneske på grund af dets sygdom eller f.eks. depression er ensbetydende med at sende mental kraft til den pågældende, der ligeledes kan medvirke til en midlertidig bedring. I samme forbindelse vil opmuntring og godt humør i det daglige også være en støtte for den mentale ligevægt og dermed også for helbredet.

Bønnens store betydning ligger i, at den kan åbne for tilsvarende, men meget stærkere mentale energier fra Guddommens primære bevidsthedsfelt, som hersker i den åndelige verden, men også omgiver os her i den fysiske verden. Martinus: "Hver eneste kærlige tanke, der sendes fra et væsen til et andet, ligegyldigt hvor de to væsener befinder sig, vil gå ind i det andet væsens aura, og når væsenet kommer på bølgelængde med den overførte tankekoncentration, vil den glide ind i væsenets dagsbevidste oplevelse. Og det vil altid være en forstærkning af tanken på et andet væsen, hvis den forbindes med en tankekoncentration på Guddommen." (Foredrag 13/11 1949, Kosmos 4/1994).

Kraftudløsningen kan være så stærk, at der kan være tale om en mirakuløs helbredelse, men selv da er der kun tale om en midlertidig hjælp, hvis de primære årsager til sygdommen ikke ændres. Betydningen af den mirakuløse helbredelse ligger i den kolossale opmuntring, det betyder for den pågældende, som måske derved bliver inspireret til at ændre sig afgørende på et eller andet moralsk område, ja, måske netop med hensyn til en af de primære årsager til sygdommen. Sommetider kan en mirakuløs helbredelse være afgørende for, at et menneske kommer til at tro på Gud, hvilket i sig selv er af uvurderlig betydning.

 

 

Mirakler er imidlertid ikke Guddommens svar på en bøn til hverdag. I almindelighed besvares en bøn med, at man modtager psykisk kraft, opmuntring og vejledning. Jvf. Martinus: "Man forstår således her, at bønnen absolut ikke eksisterer for at forhindre denne væsenets udvikling imod fuldkommenheden og lyset. Den eksisterer derimod i allerhøjeste grad for at være et middel, ved hvilket mennesket kan påberåbe sig hjælp til – ikke at blive fri for lidelsen, den mørke erfaring, som det netop må have som næring for dets udvikling, for dets omskabelse fra brutalitet til humanitet, fra had til kærlighed – men derimod for at blive beriget med styrke og inspiration til at være med i denne Guds påvirkning, Guds modellering af det selv i retning af det store mål: mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Mennesket kan gennem bønnen til Gud virkelig opnå optimisme og lyssyn på sin ulykkelige situation i en sådan grad, at det kan se Guds velsignelse i denne sin mørke situation og opleve den som et gode, og kan ligefrem føle trang til at takke Gud for det, selv om det er et ubehageligt gode. Bønnens princip og struktur er en åben dør ind til Gud og de højeste verdener, ligegyldigt hvor dybt i mørket, ragnarok eller helvede man så end måtte befinde sig. Igennem denne åbne dør til lysets riger eller paradiset lytter Gud til sin evige søn i nødens stund. Og igennem denne åbne dør tager han sin ulykkelige søn til sit hjerte. (Det evige Verdensbillede 2, forklaringen til symbol nr. 21)

Man kommer undertiden ud for, at mennesker bliver skuffede over, at selv intens bøn ikke hjælper på deres situation. Hertil må man for det første sige – i overensstemmelse med ovennævnte citat – at lidelsesfyldte skæbnesituationer ikke i alle tilfælde kan ophæves, da de har den opgave at give nogle uundværlige erfaringer med henblik på at gøre personen til et bedre menneske. Men desuden kommer betydningen af den fysiske materies træghed ind i billedet og den gradvise forvandling, som talentkerneprincippet betinger. En lidelsessituation, f.eks. sygdom, depression eller en last opstår ikke som lyn fra en klar himmel. Hvis man kunne se situationen fra en åndelig synsvinkel, ville man se, at den er det foreløbige slutresultat af en lang proces ofte gennem flere liv, hvor vedkommende gang på gang har valgt den forkerte vej ved dets livs korsveje og gradvis er kommet ud i en større og større afsporing fra livets normale funktioner. På denne baggrund er det klart, at man ikke lynhurtigt ved nogle dages eller ugers bøn kan blive befriet fra denne situation, som man således er dybt indviklet i. Der er skabt et negativt talent, som kun gradvis kan afvikles ved, at vedkommende opbygger et nyt talent med de modsatte tendenser, og det er en organisk proces, som tager tid, måske lige så lang tid, som det har taget at nedbryde normaliteten. Ligesom et brækket ben eller en forstrakt sene kræver sin tid, før de brudte dele er vokset sammen igen, sådan kræver også de mentale processer undertiden lang tid for at heles. Et menneske, der f.eks. på grund af overdrevet meditation eller ved at tage bevidsthedsændrende stoffer har skadet sin hjerne og sin organiske åndelige beskyttelse, så det føler smerte eller angst, har skabt en organisk invaliditet, som kan være betydelig mere omfattende end et brækket ben, og som derfor kræver meget lang tid med en mere fornuftig levevis, for at en heling af de overbelastede eller midlertidigt ødelagte fysiske og mentale centre kan finde sted.

Selvom bønnen er en vidunderlig hjælpekilde, som under alle omstændigheder vil give os psykisk styrke og inspiration til at gå den rigtige vej – og holde ud! lærer Martinus analyser os at respektere de organiske love, som er en følge af talentkerneprincippet. Det er det samme princip, som bevirker, at der ikke sker "spring" i naturen, men at ethvert træ vokser fra en lille kerne til et granvoksent træ.