Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

I sidste nummer af Kosmos bragte vi Martinus artikel om betydningen af at ønske hinanden et godt nytår. Her bringer vi en gammel legende, som en af vore læsere har været så venlig at sende os. Den har tidligere været bragt i et andet blad, men oprindelsen fortaber sig i det uvisse.

 

En gammel legende fortæller om en mand, der havde gjort et eller andet, som Gud ville belønne ham for, og dette skete efter klassisk mønster. En engel blev sendt ned til ham for at give ham tre ønsker og sørge for, at disse blev opfyldt.

Manden tænkte sig så længe om, at englen ville hjælpe ham igang og spurgte – men også for at prøve ham. "Nu, da du har denne chance, ønsker du da ikke, at al ufred og krig på jorden må høre op for altid?" "Nej", svarede manden efter at have tænkt sig lidt om, "for da ville jeg gribe forstyrrende ind i andre menneskers livsforløb og hindre dem i at udvikles gennem egne erfaringer". "Men", spurgte englen videre – "ønsker du da, at alle mennesker må have lige meget af verdens goder – at ingen må være for rig og ingen for fattig?" "Nej", svarede han – "hvis alle forskelle udjævnedes med ét, ville der ikke være brug for den enkeltes personlige indsats. Jeg kan slet ikke ønske noget for andre, fordi alt er nedlagt i dem selv – alle de kræfter, der skal hjælpe dem fremad, eksisterer allerede i dem og vil udvikles på naturlig måde efter Skaberens egne love og efter Hans vilje".

Englen nikkede, ganske tilfreds: "Det betyder altså, at du ikke kan ønske noget for andre, men da du skal bruge dine ønsker – det har jeg fået ordre til at sørge for – så må du ønske noget for dig selv. Ønsker du dig penge?"

"Nej, hvad skulle jeg dog bruge en sum penge til, når jeg dog ved, at den eneste måde, hvorpå jeg med virkelig glæde kan skaffe det fornødne, er ved at udføre et arbejde. Og at alt, hvad der er ud over det fornødne, kun volder besvær?"

Og manden tilføjede: "Nej – ikke noget som helst ønsker jeg anderledes, for alt er efter Guds vilje. Men skal jeg endelig udtrykke et ønske – må det være, at jeg altid må kunne se dette som en sandhed."

Men englen blev ved: "Du har to ønsker endnu – og du skal bruge dem!" Da svarede manden: "Så ønsker jeg, at jeg altid – til min sidste stund på jorden – må bevare evnen til at begejstres. Og som mit tredje og sidste ønske – at jeg indtil sidste åndedræt på jorden må kunne gå varmt og inderligt ind for det, jeg begejstres for – af hele mit sind og af hele mit hjerte".

 

 

"Når man hører ... sådanne udtryk som: "Det er forfærdeligt, at de mennesker skal rammes så hårdt", "det er forfærdeligt, at han (hun) skal lide sådan" eller lignende, så er disse opfattelser udtryk for total uvidenhed. De røber en direkte kritik af Forsynet, naturen eller den altomfattende intellektuelle og dermed kærlige magt, der repræsenteres gennem stoflovens absolutte ubønhørlighed.
 

Martinus (LB2, stk. 306)