Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Naturen er en opslået bog, som det hidtil har været nogle få udvalgtes lod at kunne læse. Men vi er alle på vej til denne færdighed. Om situationen lige nu fortæller Martinus i dette lille uddrag af sin egen "Livets Bog".

 

Med hensyn til livets virkelige mening, sandheden eller den guddommelige verdensplan, de levende væseners udødelighed, væsenernes omskabelse fra dyr til "mennesket i Guds billede" og den heraf følgende absolut rigtige væremåde eller næstekærlighedens absolutte nødvendighed for opnåelsen af en fuldkommen oplevelse af livet, kan den store almenhed endnu ikke ved egen hjælp eller evne tilegne sig alt dette. Den kan endnu ikke "læse" den daglige tilværelses detaljer som "ord", "sætninger" og "tekster" i en guddommelig tale eller henvendelse fra den evige Fader. Her er den analfabetisk indstillet. Vi er derfor også igennem historien blevet vidne til, hvorledes adskillige hovedfacitter eller hovedpunkter i Guddommens eller Forsynets store beretning igennem naturens eller livets materielle foreteelser, begivenheder eller skabelsesprocesser, der jo er livets "bogstaver" og "tekst", ikke er blevet oplevet af almenheden. De er kun blevet oplevet af enkelte dertil særligt udviklede og begavede væsener. Disse har så igen måttet diktere de vigtigste for menneskenes videre udvikling fremtrædende konsekvenser af denne Guds "tekst" eller tilkendegivelse af hans mening og plan med verden og menneskeheden.

Forannævnte væsener, der således mere eller mindre har kunnet "læse" den igennem naturens udfoldelse forekommende guddommelige "tekst", "tale" eller dette guddommelige "sprog", kender vi som de virkelige store profeter og de mere eller mindre mentalt suveræne verdensgenløsere med den totalt kosmisk, suveræne Kristus i spidsen. Han var den kosmiske ypperstepræst, der havde adgang til livstemplets allerhelligste. Han skulle ikke først hen at spørge den eller den næste om, hvad livet var, hvad Guddommen var, eller hvad der var Guds mening med menneskene. Han var ikke nogen eftersnakker af andre profeter, da han bad for sine bødler og udtalte: "Fader, forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre" – eller da han sagde til Peter: "Stik dit sværd i balgen! Thi alle de, som gribe til sværd, skulle omkomme ved sværd".

Uddrag af Livets Bog 6, stk. 2066 og 2067.