Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Igennem årtusinders påvirkning fra naturens side opstår den første svage bevidsthedstendens: Evnen til at "ane. "Anelsen" er således den første fosteragtige begyndelse af evnen til at "skelne", hvilket igen er det samme som evnen til at fornemme forskel på kontraster. Igennem den permanente påvirkning af væsenets mineralfremtræden fra naturens side vågner i form af "anelse" dets første elementære fornemmelse af de store førende kontraster i den fysiske verden, nemlig "ilden" og "kulden". Og med tilegnelsen af denne evne træder væsenet ud af "salighedsriget", og dets tilværelse begynder at forme sig her i den fysiske verden som "plantetilværelse". Alle "plantearter" eller alt, hvad der hører ind under vegetabilsk liv, er således kun baseret på "anelsesevnen". Igennem væsenets "C. viden" eller nedarvede automatfunktion fra en tidligere spiral har det allerede begyndt sin fremtræden som "kosmisk kemiker", men naturligvis helt ubevidst. Igennem sin nedarvede automatfunktion har det været i stand til at holde energierne i en bestemt fast konstellation, der viser sig for os som dets fysiske legeme. Det er en sådan konstellation af energi, vi kalder en "plante", et "træ", en "blomst" e.l. Denne konstellation er væsenets begyndende organismeskabelse. Denne foregår som nævnt automatisk. Dens opretholdelse kræver opfyldelsen af særlige bestemte betingelser. Og her er det, at væsenets automatfunktion kommer det tilgode.

Men opfyldelsen af de nævnte betingelser er noget sværere end de krav, automatfunktionerne kan opfylde. Og der, hvor betingelserne ikke bliver opfyldt, fornemmer individet den første form for det, vi kalder "ubehag". Der, hvor betingelserne bliver opfyldt, mærker væsenet den modsatte fornemmelse, nemlig "velvære" eller "behag".

Det vegetabilske væsen lever således i en permanent tilværelse imellem "behag" og "ubehag". Og vi er her ved fundamentet for al tænkning eller skabelse af bevidsthedsliv, idet disse to kontraster netop afføder i væsenets bevidsthed det, vi kalder "begæret". "Begæret" udgør igen en indadgående og udadgående kraft, der kendes i tilværelsen henholdsvis under begrebet "tiltrækning" og "frastødning". "Plantevæsenet" tiltrækkes mod det, der skaber "behagsfornemmelse" og frastødes af det, der skaber "ubehagsfornemmelse". Plantens "anelse" bliver efterhånden så stærk, at den kan sende sine rødder ud i retning mod vandårer i jorden og bringe sin organisme ovenfor jorden i stilling mod lyset eller solen. Vi ser således her begyndelsen til skabelsen af den førende kraft i bevidsthedslivet, vi senere hos væsenerne finder som identisk med det, vi kalder "selvopholdelsesdriften Denne er igen det samme som det levende væsens fysiske livsfunktion.