Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Hele det levende væsens tilværelse er en "kosmisk-kemisk proces. I spiralens første zoner foregår denne proces automatisk eller som vanefunktion. Først der, hvor væsenet begynder at frem– træde som "dyr" og dagsbevidst villiemæssigt kan handle, begynder dets bevidste kamp med materien, såvel den fysiske som den åndelige. Igennem denne kamp opstår de erfaringer, der efterhånden omskaber "dyret" til "menneske". I denne omskabelse befinder sig det jordiske menneske. Det har derfor i sin bevidsthed eller mentalitet felter, hvor det mere eller mindre er hævet over "dyret", og felter, hvor det endnu står fuldstændigt på "dyret"s stadium. Det er, som vi før har udtrykt i "Livets Bog", udgørende et bastardagtigt overgangsvæsen mellem "dyr" og "menneske".

For at lære et jordmenneskes tankeklimaer at kende må vi dykke ned i et sådant væsens bevidsthed eller sjæleliv. Og vi bliver da vidne til, at det udgør en hel verden for sig, som dog, i natur og rørelser, ikke er særligt afvigende fra den verden, vi kom fra udenfor. Vi overværer således her billedligt set vældige storme, cykloner, jordskælv og solformørkelser. Vi oplever tørke, regnskyl, oaser, ørkener, hungersnød, overflod, frådseri. Vi oplever krig, lemlæstelse, lidelse og forfølgelse. Og vi oplever solskin og sommervejr, fred og idyl o.s.v. Vi får at se, at det almene jordmenneskes væsen er en refleks af den ydre verden eller zone, det lever i. Det har hele dens vilde energi, krig og dyriske natur såvel som dens begyndende humane tendenser i sit blod, i sine årer. Det begynder at tilegne sig dens logik og visdom i sin hjerne, i sin tanke og handling. En dag står det færdige menneske smukt, strålende og lysende med guddommelig glans oven på sit udbrændte dyriske væsens aske."