Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1958/8 side 9
SÅLEDES SKREV MARTINUS –
"Hele livet eller tilværelsen, alt hvad vi oplever, eller alt, hvad der er tilgængeligt for sanseevnen: organismer, materier og frembringelser, alt uden undtagelse, er i realiteten kun et spil af energier, en reaktion af kræfter, et udtryk for de levende væseners villen og ikke villen, kunnen og ikke kunnen, en åbenbaring af bevidsthed, en urokkelig bevisførelse for livets absolutte virkelighed og dødens absolutte umulighed.
Enhver form for bevægelse, ganske ligegyldig hvilken, vil således umuligt kunne eksistere uden at være udgået fra et eller andet væsens "evighedslegeme", og til hvilket dens konsekvenser uundgåeligt må gå tilbage. Er det de almindeligt kendte levende væsener eller former for liv, vil alle de af disse frembragte manifestationer eller skabelser ligeledes være at føre tilbage til disse væseners respektive "evighedslegemer".
Alt, hvad der kommer ind under begrebet bevægelse, energi eller kraft, alt, hvad der fremtræder som udgørende naturen, alt, hvad der fremtræder som de almindeligt kendte levende væseners frembragte ting, er bevidsthedsudfoldelse eller tankemanifestation. Alle oplevelser, alt, hvad der er tilgængeligt for sanserne, er således i realiteten kun reaktioner af tankeenergier. Da disse reaktioner udgør både solskin og gråvejr, regn og tørke, hungersnød og overflod, krig og fred, fattigdom og rigdom, sorg og glæde, pessimisme og optimisme o.s.v., vil alt, hvad der forekommer i tilværelsen som tilgængeligt for sansning, således være identisk med "tankeklimaer". Disse "klimaer" kan være mere eller mindre fysiske, sjælelige eller åndelige, men deres identitet som tankeenergi er uomstødelig.
Da al energi eller kraftudfoldelse, al manifestation eller skabelse er bevidsthedsfunktion eller tankeåbenbaring og udgået fra et eller flere "evighedslegemer", bliver alt, hvad vi kender som fysisk materie, fysisk skabelse, fysiske naturkræfter o.s.v. identisk med "sjælekræfter". Hele vor tilværelse finder bevidst eller ubevidst sted midt i en åndelig atmosfære, hvilket vil sige midt i en altdominerende livsytringsbølge eller en evigt fortsættende tilkendegivelse af, at alt er levende, alt er tanke eller bevidsthed, og endelig, at alt det bærende eller fundamentet for denne livsytringsbølge, eller denne, for væsenernes manifestationsmulighed så vigtige, atmosfære i sin højeste analyse viser sig som kulminationen af intellektualitet, der igen er det samme som kulminationen af humanitet og kærlighed."
LIVETS BOG II, stk. 468 og 469.