Ældre Kosmos og Kontaktbreve

SÅLEDES SKREV MARTINUS –

Da ethvert tilværelsesplans samlede energimanifestation udløser sig i to kontraster, der opleves som "behag" og "ubehag", vil disse to udløsninger således være de koncentrerede urformer, til hvilke alle oplevelser indenfor enhver form for dagsbevidsthed kan føres tilbage. Indenfor jordmenneskets dagsbevidsthed ser vi disse to urformer, grundet på nævnte væsens overvindelse af tyngdeenergien eller dets længere fremskredne udviklingstilstand, detailleret ud i en umådelig masse nuancer, såsom: Tanker, forestillinger, sprog, kunstværker, huse, klæder, krig, sorg, ulykker o.s.v., hvilke realiteter jo alle mere eller mindre kan føres tilbage til enten urformen "behag" eller til urformen "ubehag". I henhold til plantens primitive stadium i udviklingsspiralen kan en sådan uddetaillering altså ikke finde sted indenfor dennes dagsbevidsthed. Her fremtræder de to urformer derfor udetailleret. Dette vil igen sige, at plantens vågne dagsbevidsthed kun består i oplevelsen af udetailleret anelse af de nævnte urformer "behag" og "ubehag". Den form for dagsbevidsthed, som planten besidder, udgør altså den mest primitive i hele spiralen, idet den således kun er instinktformig, og derfor kun kan repræsentere anelsesoplevelse. Men selv om plantevæsenets dagsbevidsthed er af en så elementær natur, så er dets tilværelsesplan dog så nær en af tilværelsens højeste lysregioner, som vi senere skal lære at kende under begrebet "salighedsriget", at dets dagsbevidste oplevelser repræsenterer en så altovervejende behagsanelse eller et så gennemtrængende salighedslys, at dette gennem nævnte væsens underbevidsthed, hvilket altså vil sige, den del af dets bevidsthed, der på det materielle plan er synlig som "plante", kan kaste sin refleks eller stråleglans helt ind i den fysiske verden. Fra instinktvæsenernes underbevidsthed, der altså tilsammen udgør "planteriget", udgår der så megen refleks af det lys, som disse væsener gennem deres dagsbevidstheder i form af behagsanelser modtager, at det endog i stor udstrækning oplyser den materielle verden. Hvad ville jorden f. eks. være, hvis der på den ikke fandtes planter? – Den ville rent fysisk set fremtræde som en øde og gold ørken. 0veralt hvor vi møder planter, møder vi genskin af salighed. Den glæde eller behagsfornemmelse, som det udviklede jordmenneske på en sollys sommerdag føler, når kornet bølger i brisen, og havernes og engenes blomsterflor i duft og farve kærtegner det helt ind i tanke og sind, er således et genskær af atmosfæren fra lysere og renere regioner end den robuste og dødbringende materielle verden. Men med dette på en sommerdag gennem planteriget reflekterende salighedslys bliver en i individet eksisterende ubevidst eller døende tendens til en erindring om en lysverden, det engang har forladt, en erindring om noget, der er smukt og skønt, her midt i livets mørkeste tilværelsesplan bragt til live, givet fornyet kraft og styrke til stimulering af dets længsel efter atter at vende tilbage til lysets riger. Er ikke netop planterns inspirationskilde for kunstnere, forfattere og videnskabsmænd? – Er ikke planterne naturens egne kærtegn overfor sunde og syge, overfor lykkelige og ulykkelige? – I enhver frisk blomst eksisterer kontrasten til vinterens kulde. Sålænge der findes en blomst, kan erindringen om en højere verden ikke slettes ud.