Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat:

En gammel Vismand var død. En af hans Venner gik hen for at udtrykke sin Deltagelse. Da han kom ind i Huset, udstødte han tre Klageraab og gik saa straks igen. Man spurgte ham da: "Var I ikke vor Pierres Ven?". "Jo, jeg var", svarede han. "Er det da ikke en underlig Maade at lægge sin Deltagelse i vor Sorg for Dagen paa?"

Vennen svarede: "Maaske. Men jeg havde troet, at han var en større Mand, end jeg nu anser ham for. Thi da jeg kom ind i Huset for at deltage i Sorgen, sad der gamle Folk og græd som over en Søn, og unge Folk og græd som over en Moder. For at knytte dem alle saa fast til sig, maa han have sagt Ting, han ikke skulde have sagt, Ting, der nu fik dem til helt at miste deres Selvbeherskelse. Og det er en Afvigelse fra Himlens Lov og en Eftergivenhed for menneskelige Følelser, der faar en til at glemme det, det kommer an paa, og i Stedet leve i den Tilstand som de Gamle kaldte "Bortvenden fra den himmelske Natur". Mesteren traadte ind i Verden, da hans Tid var. Han forlod den igen, da Stunden var inde. En rolig Føjen sig efter saavel det første som det sidste er, hvad der sømmer sig, og ingen Anledning til overdreven Glæde eller Sorg. De Gamle kaldte Døden for "Baandenes Løsning". Hvad vi ser forsvinde, er kun Brændet. Ilden selv slukkes aldrig!"

(Af Bogen "Den blaa Drage" af Aage Marcus. Gyldendal 1941.)