Kosmos 1990/7-8 side 170
Martinus om sin kosmologi som en kærlighedens videnskab:
Denne videnskab kendes derpå, at den udelukkende er kærlighedens analyser, og at disse analyser, der i sig selv kun kan eksistere som et universelt defensorat for alt og alle, udgør en detaljeret udredning af selve livets mysterium. De viser Guddommens eksistens og det levende væsens udødelighed og livets kredsløb – ikke som dogmer eller blotte hovedfacitter, men derimod som en så fuldkommen logisk sammenhængende tankerække, at det derigennem bliver synligt for intelligensen, synligt for det udviklede levende væsens forstand, at "alt er såre godt", og at livet udelukkende er et udslag af en Guddoms evige væren i form af kærlighed.
Fra HVAD ER SANDHED, kap. 26.
... at hæve sig op over jordens fortrædeligheder og sende kærlige tanker ... 
Tilbage til forfatterregister
Forrige