Kosmos 1990/7-8 side 161
Martinus om sig selv:
Jeg har således, med undtagelse af min børnelærdom, ikke været i berøring med hverken teosofi, antroposofi, spiritisme eller nogen som helst anden for tiden fremtrædende åndsretning før efter, at jeg selv havde oplevet hele verdensbilledet og igen manifesteret det i form af mine symboler og tegninger. Takket være denne lykkelige omstændighed vil hele min kosmiske manifestation nu komme til at foreligge for verden i sin fuldstændig originale renkultur og derved betinge, at jeg kun kan eksistere som udgørende et levende bevis for, at der virkelig findes et stadium i den evige udvikling, hvor man ganske uafhængig af bøger eller af en af andre væsener tillært teoretisk viden – ved eget absolutte selvsyn – kan komme til den højeste visdom og kundskab, kan opnå midt i en timelig fysisk tilstand at være ophøjet i en evig forklaret tilværelse.
Denne min kosmiske oplevelse og tilstand blev det udløsende moment for min påfølgende fremtræden i verden og for skabelsen af LIVETS BOG. Men da denne åndelige proces, som før nævnt, bliver oplevet af ethvert individ, når det i sin evige tilværelse passerer den for nævnte oplevelse nødvendige udviklingstilstand, vil det her være synligt, at jeg med hensyn til sansebegavelse ikke repræsenterer noget særligt privilegium eller udgør nogen som helst undtagelse fra reglen, at jeg således i den evige udvikling umuligt vil kunne udgøre en eneste tøddel mere, end hvad alle andre væsener før mig har været, og hvad alle andre væsener efter mig vil blive.
Fra LIVETS BOG I, stk. 22.
Tilbage til forfatterregister
Forrige