Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Som et apropos til Mogens Møllers artikel om kunst her og stimulanser bringes her et uddrag af LIVETS BOG. Hvad sker der, når man gør det til en vane at indtage alkohol? Hvad er en rus?

 

Hvis et menneske nyder drikkemidler, der er berusende, unaturligt stimulerende, ødelægger det ganske livsbetingelserne for de normale mikrovæsener, igennem hvis bevidsthedsfunktioner det oplever den normale tørstfornemmelse. Og i dets organisme inkarnerer mikrovæsener af en så primitiv og robust karakter, at de kan leve eller bjerge livet i de abnorme betingelser, ja, endog ligefrem hører hjemme i disse forhold, der gjorde livet umuligt for de normale mikrovæsener i samme organisme. Men da disse væsener således hører hjemme i nævnte abnorme forhold, vil det altså sige det samme som, at disse kræver makrovæsenets drikfældighed for at kunne få en for dem normal tilværelse eller et legemligt velvære. Og dette krav udgør altså en slags bevidsthedskraft. Denne kraft oplever makrovæsenet igen som en tørst eller trang til alkoholen eller hvilke andre giftstoffer, det er blevet dets vane at indtage. Dette vil så igen sige, at makrovæsenet har mistet sin evne til at føle naturlig tørst og vil således hele tiden føle en unaturlig tørstfornemmelse.

Mens nydelsen af den normale føde: mad og drikke giver mættelse eller tilfredsstillelse af den naturlige sult og tørst for en tid, giver nydelsen af de giftige stoffer ingen som helst tilfredsstillelse af de unaturlige nydelsesbegær, den unaturlige hunger og tørst. Den bliver derimod desto stærkere, desto mere man nyder af de giftige, sundhedsfarlige stoffer, man har gjort til nydelsesmidler. Hvis man har opelsket tørsten efter spiritus eller alkoholindholdige drikkevarer, føler man ingen som helst slukning af denne tørst, ligemeget hvor meget man så end indtager af disse giftige væsker. Man bliver derfor, hvis man har lejlighed dertil, ved med at drikke, indtil man er beruset eller i værste tilfælde er så bedøvet af giften, at man hverken kan sanse eller tænke normalt. Den mættelse eller tilfredsstillelse, som nydelsen af den naturlige føde, mad og drikke giver, forekommer således absolut ikke ved nydelsen af de farlige, giftige stoffer, som menneskene i deres endnu meget uintellektuelle levevis har vænnet sig til at indtage som nydelsesmidler.

Fælles for alle disse unaturlige og giftige stoffer er dette, at de i større eller mindre grad har en særlig indvirkning på den mellemkosmiske elektricitet, altså på den psykiske eller sjælelige drivkraft i alle mellemkosmiske, levende væseners organismer. Denne indvirkning vil under alle omstændigheder virke forstyrrende på nævnte kraft. Men forstyrrelser i et logisk organiseret, elektrisk system kan ikke undgå at skabe kortslutninger, overgange eller afsporinger af den elektriske strøm. Og det er netop lige akkurat det, vi bliver vidne til i det, af de nævnte giftstoffer stærkt påvirkede væsen. Når et væsen i beruselse undertiden udviser stærk antipati eller slagsmålstendenser, endog i situationer i hvilke det ellers ville vise sympati og venlighed, hvis det var ædru, eller det på anden måde under påvirkningen af de giftige nydelsesmidler taber kontrollen over sin væremåde, bliver hæmningsløs, bliver uterlig, begår voldtægt eller andre abnormiteter, eller det vakler rundt med usikker gang, vrøvler og fører lange diskussioner med sig selv, skælder ud til højre og venstre, skønt der ingen andre personer er til stede, eller det foretager sig andre lignende abnorme ting, som det slet ikke kunne tænke sig at gøre, hvis det var ædru, er det indlysende, at der er opstået et misforhold imellem væsenet selv og dets væremåde. Med indtagelsen af de unaturlige nydelsesmidler eller giftstoffer kommer det i en tilstand, hvor det udløser handlinger eller en væremåde, det i virkeligheden slet ikke ville udløse, hvis det ikke var under påvirkningen af de nævnte giftige stoffer. Disse giftige nydelsesmidler er altså i stand til at indvirke på væsenets vilje. Men da væsenets vilje er det samme som dets tankeføring, og denne igen er det samme som føringen af dets elektriske kraftimpulser, der igennem den fysiske organisme skal udløse dets manifestationer og væremåde, ser vi her, hvorledes det opståede misforhold er en forstyrrelse, der strækker sig langt ind i væsenets mellemkosmiske system. Noget lignende farligt og nedbrydende er ligeledes tilfældet med alle de øvrige giftige stoffer, man har gjort til moderne nydelsesmidler.

Uddrag af LIVETS BOG
stk. 656, 2162 og 2163.