Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1937/7 side 84
LIVSVISDOM
 
Der gives forskellige Slags Videbegærlighed, en Slags, der skyldes Interesse, og som faar os til at ønske at lære noget, der kan være til Nytte, og en anden Slags, der skyldes Hovmod, og som stammer fra Ønsket om at vide noget, som de andre ikke ved.
– – –
Der kræves større Dyder for at bære Lykken end for at bære Ulykken.
– – –
Hvis vi ikke selv havde Fejl, vilde vi ikke have saa megen Fornøjelse af at finde Fejl hos de andre.
– – –
En klog Mand vil ordne sine Interesser i Rækkefølge og føre dem frem i deres rette Orden. Vor Begærlighed bringer ofte Uorden i Rækken og faar os til at løbe efter saa mange Ting paa een Gang, at vi i vor alt for hidsige Attraa efter de mindre vigtige lader de vigtigste slippe os af Hænde.
– – –
Det er lige saa let at bedrage sig selv uden at mærke det, som det er svært at bedrage andre, uden at de mærker det.
– – –
Det er lettere at synes værdige til Stillinger, man ikke har, end til dem, som man beklæder.
– – –
Naar store Mænd lader sig slaa ned af deres Ulykkers Langvarighed, viser de derved, at de kun saa længe bar dem ved deres Ærgærrigheds og ikke ved deres Sjæls Styrke, og at Helte – naar man fraregner en stærk Forfængelighed – er skabt som andre Mennesker.
– – –
Virkelig Fortjeneste bestaar i uden Vidner at gøre det, som man vilde være i Stand til at gøre i alles Nærværelse.
LA ROCHEFOCAULD