Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1985/12 side 259
Nyt fra Martinus Institut
 
RETTELSE. Ved en beklagelig fejl i nr. 11 er de øverste linier i de tre spalter på side 234 og 235 ikke med. Vedlagte ark kan indsættes i stedet, eller linierne kan indklæbes. – Undskyld!
 
FRIVILLIGT ARBEJDE. Som nævnt i Kommentaren udføres en væsentlig del af arbejdet med KOSMOS på frivillig basis.
Da opgaverne vokser, og forbedringer jo også er ønskelige, beder vi interesserede om en praktisk indsats – stor eller lille – med bladet, brochurer m.m. Din henvendelse er hjertelig velkommen og er bedst skriftlig til Instituttet.
 
JULEGAVE-MULIGHEDER, som vi her i december måned gerne vil gøre opmærksom på:
Instituttets flag er blevet fremstillet i silketrykt nylon i format 16 x 21 cm. Det er forsynet med snor velegnet til bordstander. Pris 90 kr. frit tilsendt ved forudbetaling.
Fortalen til Livets Bog er i samme nye omslag som Borgens udgave af Det Tredie Testamente med symbol på for- og bagside og fås til en pris af 15 kr. + porto 2,80 kr. Giro kan benyttes.
Vi gør samtidig opmærksom på, at Martinus' bøger forhandles af boghandlerne.
Et abonnement på KOSMOS kan måske også være en kærkommen julegave...