Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1983/4-5 side 100
Foto af Martinus Institut
Martinus Institut, som er beskrevet side 96.
Ved husets indvielse udtrykte Martinus følgende tanker:
"Kære venner. Jeg ønsker Dem alle rigtig hjertelig velkommen. Vi har i dag den glæde at opleve en stor mærkedag i vor sags historie. Vi er for første gang her i København forsamlet i eget hus. Vi har hidtil kun kunnet holde vore sammenkomster i lejede lokaler. Dog må dette ikke forstås således, at dette ikke har været godt, tværtimod, vi har været heldige, hvad lokaler angik. De blev ganske vist hurtigt for små og snævre for sagen, men det kan jo ikke siges at være af det onde. Men så længe sagen kun havde til huse i en almindelig stor lejlighed, havde den ligesom ingen ydre ramme, ikke noget fysisk ansigt. Anderledes stiller det sig fra og med i dag, hvor sagen har til huse i egne lokaler. Her kan vi indrette disse både indvendig og udvendig helt efter vort ønske, alt eftersom vi har midler til. Og sagen kan få sit eget præg, sin egen kultur også på det fysiske plan."