Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Sv. Å. Rossen: Aktuelt om film: MALU

Fjernsynet viser for tiden filmserien Malu fra Brazilien med Regina Duarte i hovedrollen. Det er sjældent, at vi i Danmark præsenteres for filmkunst fra andre verdensdele end Europa og U.S.A. En film fra Sydamerika vækker derfor særlig interesse, og efterhånden som serien er skredet frem, kan man med glæde konstatere, at der er tale om kunst af høj kvalitet. Ikke blot er skuespillerne, først og fremmest Regina Duarte og hendes datter Liza, fantastisk sympatiske og dygtige, men selve emnet er en virkeligheds skildring af et kulturskifte, som griber dybt ind i menneskehedens udvikling.

Malu er et braziliansk eksempel på kvindens frigørelse og ægteskabsinstitutionens begyndende opløsning. Det markerer med Martinus udtryk overgangen fra de lykkelige – til de ulykkelige ægteskabers zone, som Skandinavien for længst har betrådt med mange familjetragedier og skilsmisser til følge, samtidig med, at der er opstået nye kollektive samlivsformer.

Malu viser, at den polforvandling, som gradvist vil forvandle mennesker fra at være enpolede "hanner" og "hunner " eller "ægtemænd" og "ægtekvinder" til at blive dobbeltpolede mennesker, i hvem det maskuline og det feminine er i balance, ikke blot er et vesteuropæisk eller skandinavisk problem, men en global proces, en nødvendig fase i menneskehedens udvikling, som mennesker overalt på jorden efterhånden vil komme ind i.

Et efterfølgende interview med Regina Duarte bidrog iøvrigt til at supplere filmens problemstilling. Det viste sig her, at hun selv personligt var berørt af problemet, da hun faktisk selv var blevet skilt. Hun fortalte, at ægteskabet i Brazilien generelt er helligt og ukrænkeligt (dog med stiltiende godkendelse af sidespring for mandens vedkommende), og at det derfor krævede stor psykisk styrke at bryde med dette traditionsmønster. Samtidig med hendes egen skilsmisse var der gået en bølge af skilsmisser hen over Brazilien, men naturligvis kun hos velstillede familjer i byerne.

Den kunstneriske kvalitet viser sig bl.a. ved, at filmen ikke er en ensidig propaganda for skilsmisse men ærligt viser de positive og negative sider ved menneskers samspil i ægteskabet. Den viser kvindens ukuelige selvstændighedstrang, men også angsten for det ukendte. Den viser, at følelsesbånd ikke pludselig kan skæres over, og at hun stadig kan føle ømhed overfor sin tidligere mand trods sindsoprivende scener. Også mandens følelser skildres nuanceret. Dels hans dybt rodfæstede maskuline eller mandschauvinistiske holdning, men også den smerte og hjælpeløshed, han føler i processen.