Ældre Kosmos og Kontaktbreve

i KULTURENS SKABELSE, kap. 35 og 36

 

Så længe menneskene endnu ikke har en videnskab for væremåde, kan deres indbyrdes samliv umuligt blive fuldkomment eller uden de mentale kortslutninger, vi kalder had, vrede og bitterhed, og som igen afføder krig imod alle. ... ...

Afskaffelsen af krigen eller de indbyrdes ulykkelige forhold, der hersker imellem menneskene, er altså ikke et spørgsmål om materiel kunnen eller fysisk videnskab, men et spørgsmål om en videnskab for væremåde. En væremåde er jo igen baseret på tanker, begær og vilje, hvilke igen er det samme som mentale eller psykiske materier, altså materier, der ikke kan fysisk vejes og måles. Men selv om disse kræfter eller materier ikke kan fysisk vejes og måles, så er det alligevel ikke desto mindre en kendsgerning, at disse kræfter eller materier ligesom de fysiske kan være dødbringende giftige og dermed livsfarlige, og de kan være omfattende livsopbyggende, skabe lys, lykke og glæde. Vi ser, hvorledes de psykiske kræfter præger alle mennesker og giver dem karakter, moral og amoral, sundhed og sygdom alt efter de af de nævnte mentale kræfter, der er almengældende i deres mentalitet eller bevidsthed. Nogle mennesker er irritable og umedgørlige, andre ligger under for stærke hidsighedsanfald eller vredesudbrud. Atter andre har en stor bagtalelseslyst eller lyst til at fremhæve sig selv på andres bekostning. På samme måde er der også mennesker, i hvem humanistiske tendenser, lysten til at være til glæde og velsignelse for andre mennesker er almengældende bag deres viljeføring og manifestation. Disse mentale kræfter, hvad enten det er de livsfarlige eller de livsbefordrende, arbejder jo mere eller mindre uhemmet og ukultiveret i menneskene, alt eftersom de nævnte mennesker på disse områder er uvidende eller uudviklede.

Igennem religionerne og de store profeter eller verdensgenløsere er menneskene blevet givet de første instrukser om væremåde. At disse instrukser ikke har været baseret på at give menneskene en videnskabelig forklaring om væremåde er naturligvis givet, eftersom menneskene på et tidligere stadium ikke havde en så udviklet bevidsthed eller intellektualitet, der kunne afføde tvivlsspørgsmål i deres sind.

Deres instinkt befordrede en urokkelig evne hos dem til at tro på førere, på autoriteter, på profeter og indviede konger. De havde i virkeligheden slet ikke evne til at tvivle på disse deres beskyttere og førere. Men således er det ikke i dag. I dag er denne trosevne hos en meget stor del af jordens mennesker degenereret, og man har fået intelligensevnen i stedet. Denne evne affødte i mennesket en virkelig trang til videnskabelig begrundelse for en hvilken som helst påstands berettigelse og dermed også for de religiøse dogmers vedkommende, hvis disse skal blive accepteret som en fundamental livsbasis. Og det er med en sådan videnskabelig begrundelse, de store religiøse facitter, der nu kun betragtes som blinde dogmer eller påstande, i dag må underbygges, hvis de overhovedet skal få indvirkning på den almenmenneskelige mentalitet og væremåde. Og det er denne videnskabelige begrundelse af sandheden i verdensreligionerne gjort tilgængelig for intelligensen, der er opfyldelsen af den bebudede "talsmand, den Hellige Ånd". Det er denne videnskabeliggørelse af de mentale kræfter, tanker og begær og vilje, der i dag er det eneste, der kan frelse verden, føre menneskeheden ud af krigens og lidelsernes mørke og dødbringende områder og føre dem frem til mentale solrige egne, hvor krigen eller det dræbende princips område ikke eksisterer, og hvor menneskeheden i fulde drag kan nyde den guddommelige fred og fuldkommenhed i væremåde og samfundsforhold, der er bebudet som det kristne juleevangeliums fred på jorden og velbehagelighed for menneskene.