Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I henhold til det særlige indbyrdes kombinationsforhold under hvilket de to udstrålinger fra "Det guddommelige Skabeprincip" manifesterer sig, kommer de levende væsener til at fremtræde under højst forskellige stadier eller grader. De kan således befinde sig på stadier, hvor den mørke udstråling er i stigende udvikling, og den lyse i tilsvarende aftagende; og de kan befinde sig på stadier, hvor det modsatte er tilfældet. En sådan zone i udviklingen, indenfor hvilken begge disse to modsatte former for stadier kommer til fuld udfoldelse eller kulmination, hedder i Livets Bog "en udviklingsspiral". I den første halvdel af en sådan spiral kommer den mørke udstråling fra skabeprincippet frem til kulmination, medens den lyse udstråling af samme princip bliver bragt ned til en latent tilstand. I den sidste halvdel af nævnte spiral er det derimod den lyse udstråling, der kommer til kulmination, og den mørke der bliver latent. Da det her skildrede forhold mellem de to udstrålinger af skabeprincippet igen har til følge, at væsenerne i første halvdel af en spiral udvikler sig fra åndelige til materielle tilstande, og i sidste halvdel det modsatte forhold, vil begge de nævnte halvdele henholdsvis være at udtrykke som udgørende "individernes nedadgående bue" og "individernes opadgående bue".

Men da væsenerne efter at have passeret begge en spirals to halvdele har udviklet sig til at kunne indtræde i en ny fortsættende spirals langt større dimensioner i udvikling fra lys til mørke og fra mørke til lys, vil de samme væseners nedadgående såvel som deres opadgående bue være at stadfæste som en uafbrudt opadgående bane. Denne opadgående bane er igen identisk med det, vi i den daglige tilværelse kender under begrebet "udvikling".

Tværs gennem trappeformationen går en kegleformet figur, den skal udtrykke det indbyrdes forhold mellem skabeprincippets mørke og lyse udstråling gennem et spiralafsnit. De violette felter ved siderne skal udtrykke den senere i Livets Bog skildrede kosmiske realitet X 2, i hvilket skabeprincippet i sin højeste analyse udmunder som hovedfaktoren. Mellem nævnte felter bliver vi vidne til, hvorledes skabeprincippets lyse udstråling, der er udtrykt ved den lyse tegning fra midten af rige nr. 5, hvor den er på sit højeste eller kulminerer, frem gengem rigerne nr. 6 og 1. er i en stadig aftagen for så at fremtræde i sin mest latente form i midten af rige nr. 2, hvorefter den igen tager til frem gennem rigerne nr. 3 og 4. og når en ny kulmination i et nyt rige nr. 5. Følger vi den mørke udstråling af skabeprincippet, der på symbolet er udtrykt ved den mørke tegning, bliver vi vidne til, at den har sin kulmination, der hvor den lyse udstråling er latent, og sin latente form, der hvor den lyse har sin kulmination. Tilværelsen kommer derved til at forme sig for de levende væsener som skiftende perioder af oplevelse af lys og mørke. Og en udviklingsspiral med dens lyse og mørke halvdel bliver således at udtrykke som individets højeste oplevelse af princippet "dag og nat". Udviklingsspiralerne vil altså være at betragte som det evige livs "døgn". Sådanne "døgn" har kun seks "timer", men hver enkelt "time" udgør intet mindre end et af de tidligere omtalte riger eller tilværelsesplaner. Disse "timer" har så igen hver sine tusinder af "minutter", der hver især er at markere som det levende væsens enkelte lokale liv. "Sekunderne" i disse "minutter" vil atter igen være at identificere som individets enkelte leveår.

Ligesom skabeprincippet, som vi her har set, ligger til grund for udformningen af individets højeste oplevelse af tid, således ligger det også ved det guddommelige sammenspil mellem dets lyse og mørke udstråling til grund for alle andre former for kontrasternes tilstedeværelse i tilværelsen og bliver derved synligt som udgørende den fundamentale basis i enhver tings tilgængelighed for sansning.

Som vi før har bemærket, vil de levende væseners forhold til skabeprincippets to udstrålinger være at udtrykke i stadier eller grader. Den særlige grad, som det enkelte individ kommer til at repræsentere af disse udstrålinger, udgør det samme individs højeste og fineste udtryk for dets åndelige standard. Det nævnte princip danner således i henhold til dets to udstrålinger en særlig kosmisk glorie omkring individet; denne har jeg givet navnet "Den kosmiske Stråleglans". Denne stråleglans er kun tilgængelig for de mest fremragende okkulte sanser og kan kun iagttages fra det tilværelsesplan, som her i Livets Bog har fået navnet "Den guddommelige Verden", og må derfor ikke forveksles med den for det almindelige clairvoyante syn tilgængelige "astrale aura", som også omgiver de levende væsener, men som i virkeligheden udgør det dække, bag hvilket "Den kosmiske Stråleglans" er skjult.

Da jordkloden, som vi senere i Livets Bog vil blive bekendt med, udgør "et levende væsen", har den også sin kosmiske stråleglans. Og det er denne, jeg har søgt at give materielt udtryk eller gøre tilgængeligt for det fysiske syn på nærværende symbols hovedfigur. Vi ser derfor på denne jordkloden omgivet af et lysende korsformet strålelegeme, udfra hvilket en mørkfarvet stråleglorie kommer til syne. Det lysende legeme er udtryk for jordklodens repræsentation af skabeprincippets lyse udstråling, medens det mørke legeme er udtryk for den jordiske udfoldelse af det samme princips mørke udstråling. Det er således disse to udstrålingers samlede værdi og nuværende forhold til jordkloden, der her er givet udtryk. Det lysende legeme omkring jordkloden ligger til grund for det såkaldte "gode", og det mørke for det såkaldte "onde" i den jordiske tilværelse. Disse to legemer skifter efterhånden karakter, idet det lysende legeme, som vi allerede ved, er i tiltagende og det mørke i aftagende. For at få et lille indblik i denne forandringsproces vil det her være gavnligt at meddele, at det lysende legeme for ca. to tusinde år siden kun udgjorde en svag lysende rand udenom jordkloden, medens det fortættede mørke, der nu kun ligger umiddelbart udenfor den lyse korsglorie, dengang næsten fyldte hele den mørke stråleglorie. Denne forandringsproces vil fra og med vor tid i kraft af den tidligere nævnte ny åndelige verdensimpuls komme til at udvikle sig med en meget stærk tiltagende hastighed, således at det lysende strålelegeme om tre tusinde år forlængst har distanceret området af de fortættede dele i den mørke stråleglorie. Dette vil igen for jordmenneskene komme til at betyde det samme som, at det "gode" såsom princippet "At elske hverandre" eller opofrelse, uegennyttighed, tolerance, ærlighed o.s.v. til den tid har neutraliseret det "onde" på jorden så meget, at alle de der nu fremherskende store ulemper og lidelser, såsom krig, mord, drab, sygdom, fattigdom, strejker, lockouter, arbejdsløshed o.s.v. til ovennævnte tid har ophørt med at være til, ligesom alle giftige eller farlige dyr til samme tid heller ikke er mere. Jorden vil kun udgøre eet rige: "Verdens forenede Stater", – "Een hjord, een hyrde". Det rigtige menneskerige (rige nr. 3), som endnu ikke er af denne verden eller kun findes her i fostertilstand, vil til ovennævnte tid blive en kendsgerning på jorden og være det absolut herskende i alle materielle såvel som åndelige foreteelser i samme verden.

Vi har så tilbage kun at henvise til rige nr. 2 på symbolet, hvor vi netop bliver vidne til, at jordkloden kosmisk set lige har passeret den mørke udstrålings kulminationszone og nu i sin udvikling er på vej fremefter ind i en tiltagen af den lyse og en aftagen af den mørke udstråling af "Det guddommelige Skabeprincip". Jordmenneskene har således en umådelig lang og lysende udviklingsepoke i vente en epoke indenfor hvilken de i udvikling vil vågne op til bevidsthed om deres egen uforgængelige natur og frigjorte fra den mørke, ubevidste jordbundne tilværelse komme til at opleve skønne guddommelige tilværelsesplaner, lysende og funklende scenerier fra såvel fortidige som fremtidige verdensperspektiver i kulminerende kærlighed, intelligens, intuition og salighed.