Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1978/3 side 26
Citat fra Livets Bog
IV - stk. 1368 - 1369
--------
Uden oplevelse af krigens zone eller det dræbende princip i alle dets faser, ville en udvikling jo være totalt umulig for jordmennesket. Men når alle mennesker i nævnte zone er væsener, der er under forvandling fra "dyr" til "menneske", er de jo genstand for det samme mål. Men når de skal blive det samme, må de naturligvis ligeledes alle hver især opfylde betingelserne for at kunne nå dette mål. Men da betingelserne for at blive et "fuldkomment menneske" netop er oplevelsen af mørkets zone i alle dens faser, vil det altså sige det samme som, at alle jordmennesker må igennem det samme kvantum lidelser for at kunne blive det samme "fuldkomne menneske". Hvis der var nogen mulighed for, at blot nogle enkelte individer eller en trediedel af menneskene behøvede at gennemgå lidelserne, medens de to andre trediedele ikke behøvede at gennemgå disse og endda kunne blive til "fuldkomne mennesker", måtte der være en fejl i udviklingen eller den guddommelige verdensplan. Den ville ikke være "guddommelig", men derimod være en åbenbaring af en skrigende hundrede procents "uretfærdighed". Men en sådan fejl forekommer ikke i den guddommelige verdensplan. Hvordan skulle dette vel gå til? – Verdensaltet eller den guddommelige verdensplan er ikke en kombination af fejl og ufuldkommenheder, men en kulmination af den logik, der betinger at "alt er såre godt".
Alle mennesker skal altså igennem det samme kvantum lidelser, men det er heldigvis ikke samtidigt. En del jordmennesker er som før nævnt i øjeblikket i lyset eller saligheden, hvilket vil sige: er diskarnerede. En anden del befinder sig midt i lemlæstelserne og ulykkerne, vandrende rundt på sjælelige og fysiske krykker, medens andre befinder sig i en vis form for fysisk lykke eller en såkaldt "normalitet", og har kun krigen indenfor den normale slitage (alderdom). Det samme gælder også de skabte ting, det "grønne græs" og "skibene på havet" osv. Her må der også være noget, der er underkastet den fysiske undergang, ting der er i opløsning eller tilintetgørelse til fordel for skabelsen af nye ting. Hvis ikke de skabte ting, naturens frembringelser, efterhånden som de har udløst deres mission, igen blev opløst, blev til materie, hvordan skulle der da blive materiale for nye frembringelser eller skabelser? – Hvor mange dødsfald eller hvor stor en sum af lidelser, der må vederfares et jordmenneskes fremtræden i kød og blod i dets tilværelse fra abetilstanden til det "fuldkomne menneske", skal vi komme tilbage til om lidt. Men først må vi lige se lidt på selve krigens eller det dræbende princips kapacitet. Hvad er der til dato ikke blevet tilføjet den af raffinerede drabsmetoder, krigsapparater og ødelæggelsespåfund? – Er krigen i sin moderne form af i dag ikke et arrangement af de mest geniale tekniske og kemiske foreteelser? – Er sådanne foreteelser som pestbaciller, dødsstråler og giftgas ikke næsten for dødfødte krigsenergier at regne ved siden af krigens sidste store altødelæggende raffinement i form af "atombomben" i forbindelse med alt det øvrige geniale moderne krigsmateriel, hvormed man har affolket terræner og forvandlet strålende kulturcentrer og byer til ruinhobe? – Hvad er en enkelt krigs dødsofre ved siden af det samlede antal, storkrigen eller det dræbende princips zone har krævet siden "Adam" eller "abemennesket"? – Ja, selv om en sådan "krig"s dødsofre og invalider nåede op på tal fra 50 – 100 millioner, hvad betyder så dette ved siden af de milliarder af dødsofre og invaliditeter, mørkesfæren eller den samlede krigszone fra "Adam" til "Kristus" udviser? – Når vi erindrer os, at alverdens mennesker i deres lange udviklingsbane fra "abemenneske" til "kulturmenneske" hver især må gennemgå det samme og opleve en række liv, i hvilke de er blevet myrdet, en anden række liv, i hvilke de er blevet lemlæstede til invalider, ligesom de også har oplevet en række liv i svære sygdomme, får vi her for første gang et mere virkeligt begreb om selve Guds smeltedigel eller "dommedag".
Hvis vi sætter denne spiralkredsløbets dommedagssfæres overfald og forsvar og de heraf følgende dræbte, sårede, lemlæstede, syge og lidende igennem tiderne og de af krigen frembragte ruinhobe op i konkrete tal, vil vi få et temmeligt talende billede af dødssfærens særlige princip og struktur. Når vi regner med, at der i dag i kødet er inkarneret ca. to milliarder mennesker på jorden, medens ca. en tilsvarende del af jordens mennesker befinder sig i diskarneret tilstand eller på det åndelige plan, og hver enkelt af disse jordens fire milliarder mennesker har gennemgået det dræbende princips zone og her har mistet livet på unaturlig måde i f.eks. fire inkarnationer, og vi ligeledes regner med fire inkarnationer i invaliditet samt fire inkarnationer i sygdomme, hvilket tal jo i alle tilfælde er umådeligt lavt sat, vil vi således her se, at "dommedagen" eller "krigen" (det dræbende princips zone) på jordens kontinenter og have har udløst 16 milliarder mord, 16 milliarder invaliditeter og 16 milliarder liv i sygdom foruden alle de liv, der er gået under på den såkaldte naturlige måde ved alderdom, der jo også er slitage på grund af livskampen eller selvopholdelsesdriften. Disse her nævnte tal er langt fra de endelige eller fyldestgørende, men de er tilstrækkelige til at give et lille indblik i, hvor omfattende "krigen"s eller den gamle verdensepokes ideologier eller diktatorprincippet: "den stærkeres ret"s virkelige panorama er. Hvad er menneskehedens sidste og største storkrig og mandefald på slagmarken af i dag, hvad er antallet af koncentrationslejrenes og gaskamrenes eller andre udslettelsesmetoders dødsofre og invaliditeter, ja, selv med "atombomben"s udslettelsesevne at regne, her i denne forbindelse ved siden af krigszonens eller det dræbende princips talstørrelser, dets milliarder og atter milliarder af lig, invalider, syge og hjælpeløse, dets milliarder af skabte ting, der på grund af krig er blevet til ruin? – Er det andet og mere end et klokkeslæt i en lang tidsbølge, et flygtigt sekund i dette "dommedagen"s store døgn eller denne den gamle verdensepokes domæne? – I sandhed, det er en mørk fortid jordmenneskeheden har lagt bag sig. Der er stor grund til at glæde sig over, at en ny krigstilintetgørende verdensepoke er ved at holde sit indtog i jordens sfære. Og dog er disse milliarder af lig og ruinhobe kun høvlespåner i Guds værksted. De er den overflødige masse, der er udhugget af marmorblokken, for at kunstværket: "mennesket i Guds billede", kunne blive synligt på jorden.