Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Mennesket bør være ædelt, hjælpsomt og godt, virke med kærlighedens hellige flamme, mildne af hjertet de lidendes lod!
 

Det kan hænde, at mennesker, som har hørt tale om de gamle Rosenkreuzere, søger at skaffe sig oplysning om Rosenkreuzerne, og hvad de har beskæftiget sig med, om det er sandt, at de var indviede i livets store mysterium, og om de, som det fortælles, havde fundet de Vises sten, hvorved de kunne forvandle uædle metaller til guld.

Slår man op i et leksikon, og det har vel de fleste gjort, står der, at Rosenkreuzerne har eksisteret, at de sagdes at besidde stor viden om naturens hemmeligheder, at de var astrologer og alkymister og besad stor indflydelse, men at de ikke findes mere; der findes ganske vist flere selskaber, som siger, at de er Rosenkreuzere, men det er plagiat for ikke at sige bedrageri.

Sandheden er, at Rosenkreuzernes broderskab har bestået alle dage, og det vil altid bestå, men broderskabet er selv bedst tjent med, at der står således i leksikonet, for der findes adskillige selskaber, som kalder sig Rosenkreuzere, skønt de ikke har andet tilfælles med Rosenkreuzerne end navnet, de skilter med, det navn, som drager mange mennesker til sig, idet de tror, at der kan de få deres videlyst tilfredsstillet, der kan de blive INDVIEDE, skønt resultatet bliver, at de får en masse gamle, til dels indholdsløse hæfter at læse, hvoraf de ikke bliver klogere; til gengæld bliver de tappede for en ganske artig sum penge og bliver først efter flere års frugtesløst arbejde klar over, at det var hovedformålet i det selskab. Derefter er de rede til at fortælle overalt, at det hele er bedrag.

"Søger, så skal du finde, banker, så skal der lukkes op"; - - - de har søgt, men de havde ikke søgt længe nok; de faldt ind ad den første åbne dør, de så, men skal man finde Rosenkreuzernes broderskab, så må man søge længe og udholdende. Om Rosenkreuzerne er der skrevet mange bøger; de findes i alle stats- og stadsbiblioteker, og der kan man efterspore dem lige til de første bøgers trykning i Gutenbergtiden, i håndskrevne skrifter meget længere tilbage. Mange bøger findes i privat eje, men de kommer meget sjældent frem for offentligheden.

Rosenkreuzeren lever helst i det skjulte, han virker hele sit liv i oplysningens tjeneste, vier sit liv til hjælpsomhed, til omsorg for sin næste, er tit både læge og præst, sjælelæge og ordets forkynder, men han afskyer reklame og alt markedsskrigeri; han er ikke bundet af autoritetstro, han er selv en autoritet, hans udvikling har gennem mange inkarnationer ført ham frem dertil, men han ønsker aldrig at antages som en autoritet; han påtvinger aldrig nogen sin mening eller sin viden, han fremsætter den som den sandhed, den er for ham, men han gør ikke krav på at eje hele sandheden. Han gemmer sig helst i mængden og er tilfreds med at tænke de tanker, som langsomt tænkende senere optager og arbejder videre efter.

Først efter hans død erfarer verden, at han var R.C., at han levede og arbejdede under Rosea-Crucis. Medens han levede i den fysiske verden, trådte han meget sjældent frem for menneskene som R.C., og om sig selv sagde han aldrig, at han var det, højest, at han var R.C.-elev. I verden lever han under sit almindelige navn; skriver han, eller træder han i forbindelse med andre mennesker end de få brødre, som han kender, sker det altid under et pseudonym. Det er Rosenkorsets budskab, han forkynder; det er broderskabet og Mesteren, som al ære tilkommer, ikke personligheden, mennesket. Det er en god kur mod personlighedsforgudelse og magtstræb. Broderskabet siger herom: "Om nogen siger, at han er R.C., da tro ham ikke, han er en bedrager".

En række kendte Rosenkreuzere er følgende: Broderskabets stifter Christian Rosenkreuz. Johan Valentin Andræa. Philip Theoprasti Bombasti von Hohenheim (Paracelsus). Thomas Voughan (Irenæus Philaletha). Morten Luther. Shakespeare. Rogert Bacon. Jacob Boehme. Goethe. Robert Fludd, læge. Endmund Dickenson (kong Karl 2.s læge, forf. af "De Ouinta Essentia Philosoforum). Georg Rakotzy, fyrste. Hellmond, læge (dr. Mirabilis: den vidunderlige). Michael Maier, læge. Ratichs Bratoffer, læge. Jacobus Baldus. Franz Spunda. John Haydon. John Dee. Commenius. Johan Scheffler (Angelus Silesius). Friherre von Hardenberg (Novalis). Ernst Lytton Bulver. Dr. Franz Hartmann. Danskeren G. (Max Heindel). Rudolf Steiner. J. S. (Bo Yin Ra). V. H. (Elmer Hjälpere). A. R. (Den ældste af de nulevende brødre). H. Kazemzadeh-Iranschähr.

Rosenkreuzer-ordenen indstiftedes i det 13. århundrede i Tyskland af Christian Rosenkreuz, et pseudonym, da alle, som virker offentligt i ordenens tjeneste, aldrig gør dette under sit borgerlige navn. Hensigten var ud fra arkaisk viden at vække praktisk johaneisk kristendom i menneskenes hjerter.

Den dybeste rosenkreuzerviden gik fra første stund, og gør det vedblivende, fra mund til mund, hvor fornøden modenhed foreligger. Ordenen selv hemmeligholdtes meget strengt gennem de svundne århundreder, så at sandhedssøgeren i de tider kun fandt vej frem til ordenen gennem skæbnens lovbundne udviklinger. Alt, hvad der udkom om ordenen i tryk eller skrift, udgør forvrængninger, som også havde til opgave at lede de hadefulde og grumme forfølgere på vildspor. Man behøver blot at huske på Giordano Bruno, Jacob Molay og Johan Huus' martyrdød; de er kun få af pavestolens ofre.

Siden offentliggørelsen af "Den hemmelige Lære" for ca. 55 år siden atter gjorde den urgamle visdom tilgængelig for en større almenhed, har også Rosenkreuzer-selskabets måde at virke på tillempet sig efter menneskehedens mere oplyste tilstand. Dr. Franz Hartmann, som modtog de uskrevne meddelelser af en gammel Rosenkreuzer i Kempton, lod rosenkreuzerimpulser, ganske nye, men i deres gamle kraft, indflyde utilslørede i sine skrifter. Sin egen viden betroede han til sin lærling og ledsager på mange af hans rejser, Walther Heilmann.

Danskeren G. (Max Heindal) indført i R.K.-visdommen, grundlagde senere i Californien "The Rosicrucian Fellowship" og overdrog til Walther Heilmann at lede det efter tidsforholdene ændrede R.K.-arbejde i Tyskland. Walther Heilmann valgte for Sveriges vedkommende Elmer Hjalpare. - Denne korte oversigt er nødvendig, fordi ordet Rosenkreuzer er blevet et slagord og et lokkemiddel. Elever af Walther Heilmann og Elmer Hjälpare findes flere steder i Danmark. I Sverige findes de i Malmø, Linkøping, Stockholm, Gavle, Sundsvall og Hårnøsand. I Finland findes der mange elever.

I København og Århus fandtes (1940) studiekredse. R.C. har intet fastlagt politisk, religiøst eller videnskabeligt program. Der findes ikke medlemsprotokoller, intet kontingent, ingen generalforsamlinger, ingen bestyrelse; der er altså ingen jordbund for mennesker, som vil intrigere sig frem til at være dirigerende.

Bøger, skrifter, alt er gratis til disposition. Hvad man får for intet, skal man give for intet. Det har altid været en uskreven lov, at en R-K.-elev skal have et arbejde, som giver ham det daglige brød; han må ikke leve af sit R.K.-arbejde eller på nogen måde have sportler; stiger han i viden og kunnen, skal al hjælp ydes gratis og frivilligt.

De gamle Rosenkreuzere var store okkultister, dygtige astrologer, matematikere og kemikere. Man sagde om dem, at de ejede "De Vises Sten". Ved dennes hjælp skulle de kunne forvandle uædle metaller til guld. Om de har kunnet det, er der skrevet mange lærde bøger om, for og imod; det vides, at flere af dem var umådeligt rige, og da de var fuldt fortrolige med magi, blev det ofte sagt, at de ved magiske kunster gjorde guld. At de havde et dybt kendskab til naturens skjulte kræfter er sikkert; alt, hvad vor moderne videnskab tror, at den opdager nu i vore dage, var de gamle Rosenkreuzere fuldt fortrolige med. Atomteorien var for dem ikke kun teori; de anvendte deres kendskab i praksis. Den så højt udskregne psykoanalyse med afdækning af dybtliggende komplekser forstod de til fulde, hvad vore videnskabsmænd ikke gør. Fremtiden vil vise store fremskridt heri. Endnu er videnskaben kun nået halvvejen. Man kan vel trænge ind til et kompleks, men det er ikke altid, at helbredelse indtræder, fordi patienten bliver klar over, hvorledes og under hvilke forhold komplekset blev dannet, og det giver ingen sikkerhed for, at der ikke dannes et nyt.

Den, der vil tage ansvaret for at afdække et kompleks, skal kunne være åndelig-sjælelig helbredende og skal kunne lære patienten, hvorledes der kan føres nye, livskraftige livsstrømme ind i æter- og astrallegeme samt metallegemets rette pleje. Jeg vover at hævde, at hvor helbredelse finder sted, sker det som følge af, at lægen overfører personlig magnetisme og æterstrømme til den, han behandler. Dette kan udmærket ske uden lægens vidende. Foruden dette er stærk suggestion også nødvendig, men det ved enhver læge. De gamle R.K.-læger var bevidst arbejdende med både magnetisme, suggestion og æterstrømme. De kendte metoder, hvorefter de kunne påvirke hvilket nervecenter, de ønskede, og de kunne sende helbredende kræfter lige ind til det syges rod. De arbejdede ud fra kendskabet til menneskets syv legemer eller principper. Vore læger kender vel næppe til mere end det fysiske legeme, plus nogle sjælelige svingninger; ikke alle læger anerkender, at mennesket har en sjæl. Der findes dog okkult skolede læger, hvis viden og rækkevidde er stor. Under fuldt ansvar hævdes det her, at ingen R.K.- lærer eller elev af en sådan, hvis eleven arbejder nøje efter de anvisninger, han har fået, kommer til at lide af tuberkulose, kræft, sukkersyge, basedow, hjerte- eller hjernesygdomme. Og det er dog disse sygdomme, som lægger de fleste alt for tidligt i graven.

Det, som bevarer eleven for alle sygdomme, er, at han lærer at pleje sin tankegang, sit følelsesliv, sit legeme; han er mådeholden i alle ting. Lys, luft og fornuftig ernæring foretrækkes, hvorved et lyst sind og et godt humør, en rolig søvn og et jernhelbred er ham sikkert. Han betragter sig selv som uædelt metal, som med Mesterens hjælp skal forvandles til guld. Han ved, at han kom til de ældre brødre som en rå utilhugget sten; nu skal han under deres vejledning og ved mesterhammerens bearbejdning tilhugges, så at han bliver en kubisk sten, værdig at indføjes i Mesterens bygværk. Det var de gamle R.K.s mening, når der taltes om at lave guld af uædle metaller.

R.K. var mestre i okkultisme og magi. De levede i den mørke middelalder, hvor de som alle virkeligt oplyste mennesker blev stræbt efter livet af en uvidende kirke og af magthaverne. De gemte derfor deres viden godt, under kemiske formler, astrologiske benævnelser, tegn, mystiske beretninger, allegorier og symboler, let at forstå for den, som har R.K.-nøglen til at stikke i låsen, men ellers komplet uforståelige. Alle deres bøger (N.B.: dem, som var beregnet til brug for deres brødre) er skrevet således, at de ikke fortæller noget som helst, hvis de kom i urette hænder. Jeg har en sådan bog liggende for mig nu. Lad os se lidt på, hvad den fortæller. Den giver en fremstilling af, hvorledes man kan forvandle uædle metaller til guld. Blot nogle brudstykker citeres:

"Først mærk dig den dag, du er født, så hvilken dag i ugen og om solen er i løven, tyren eller jomfruen, så om månen står i - så hvilken grad, flere sider med sådant - - derefter tag guld 2 unzer sølv 1 unze bly ½ unze - - ", og så slutter bogen side 64 med følgende: "Det øverste og det nederste har nu forenet sig - har omsmeltet sig selv i digelen og er genfødt til det reneste åndsvæsen, der har uindskrænket magt over materien; det er alkemiens mening. Sulphur, mercurius og salt er i vore hjerter såvel som i den ydre natur. Sol og måne sammensmelter i mysteriet til et nyt uudsigeligt lys, geniøst (forløst) gennem korset. Således bliver det dennesidige ved det hinsidige, den lavere materie til lutret guld."

Bogen hedder: "Magische Unterweissungen". Des edlen und hochgelehrten Philosophi und Medici Philipi Theoprasti von Hohenheim/Paracelsus genannt. Den 21. februar 1532 i Pfalz i klosteret Losch.

Af de citerede brudstykker fremgår det let, at den ikke er til at forstå uden kendskab til, hvad der gemmer sig bag disse mærkelige betegnelser, men den giver en storslået vejledning for den, som ud af et selvisk, egoistisk, snæverhjertet menneske, med den Højestes kraft vil forvandle sig til et menneske med et hjerte af lutret guld.

Kilde: Lysbringeren 4-70.
(Uddrag)