Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Når et jordmenneske bliver i stand til at føle antipati mod udfoldelse af lidelse, skyldes denne antipati således den omstændighed, at det gennem sine egne lidelser gennem fortidige liv er blevet mere og mere lydhør for finere energier, for finere bevidsthedstendenser, hvilket igen vil sige det samme som, at det begynder at få udviklet organer for manifestation af et højere følelsesliv og et gryende intelligensliv. Og med disse organers eller legemers udvikling vil det således blive muligt for det at blive så lydhør og modtagelig for åndelig energi, at det kan leve og være til uden at være underkastet den grove og robuste fysiske tilværelsesform, der udtrykker dyreriget eller lidelsernes zone. Og efterhånden som individet netop får udviklet sine organer til på retmæssig måde at kunne betjene sig af en højere følelses- og intelligensenergi, bliver det modtageligt for endnu højere energier, nemlig intuitions- og salighedsenergi, hvilket til sige energier, der sætter det i stand til at opleve livet udenfor den materielle verden, energier gennem hvilke det efterhånden bliver i stand til at opleve alle de bag de fysiske foreteelser fremtrædende åndelige eller kosmiske realiteter, kræfter, ideer og planer, dets egen udødelige tilværelse, erindringer fra tidligere liv, verdensaltets identitet som et levende væsen osv. Men da de nævnte energier er af en så hurtig vibrerende tilstand, at selv de største fysiske former for hurtighed overfor kosmiske bevægelser eller vibrationsformer næsten bliver at betragte som ubevægelighed, som stilhed, vil man kunne forstå, at de ganske overstiger grænsen for alt, hvad der er af fysisk natur og således er utilgængelige for fysisk sansning eller forskning. Men de kan dog gennem nerve- og hjernesystemet kaste en svag afglans eller refleks ind i den fysiske verden. Men da disse energier i kraft af deres vibrationstilstand ikke er af fysisk natur og derfor ikke kan bringes i en sådan kontakt med fysiske organer, at de fundamentalt kan opleves gennem disse, kan de således kun opleves gennem åndelige organer. Og i samme grad som individet får udviklet disse, i samme grad bliver det altså i stand til at kunne reflektere på en finere og finere form for følelse og intelligens. Derfor er de fremskredne jordmenneskers ideal koncentreret i det store bud "elsker hverandre", idet dette jo netop udgør opfordringen til at udvikle kærlighed, der igen er identisk med en harmoniseret kombination af ren følelse og ren intelligens, ligesom nævnte ideal gennem sit bud, "du skal ikke dræbe", opfordrer til at tage afstand fra tyngdeenergien, der jo udgør den fundamentale energi i den fysiske verden eller den udløsende hovedfaktor i enhver form for brutalitet, hårdhed og kannibalisme etc. Jordmennesket er således på vej bort fra den fysiske tilværelse i retning mod en åndelig verden, hvilket igen vil sige, at det fra kun at være modtageligt for en robust og drastisk tordenpåvirkning er på vej til at blive modtageligt for en påvirkning af afdæmpede eller lydløse dimensioner. Fra at være et sovende, er det på vej til at blive et vågent væsen.

Citat fra LIVETS BOG I, stk. 175.