Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I min artikel "Hvordan giver vi børnene den bedst mulige start" i Kosmos nr. 16, kom jeg til den konklusion, at det er vigtigt, om forældrene selv er lykkelige og harmoniske under børnenes opvækst.

Gang på gang, når man står overfor uharmoniske børn, erfarer man, at de er skilsmissebørn eller på anden måde har været udsat for de voksnes mangel på harmoni. Når man derfor arbejder mellem ulykkelige børn, melder sig naturligt problemet: hvad er årsagen til de mange ulykkelige ægteskaber? Og går man til psykologerne, vil mange af dem svare: uheldige opvækstvilkår.

 

Mennesket er nu engang skabt som to køn, som to halvdele, der søger hinanden, og alle drømmer om at opleve lykken med hinanden. Men samtidig bekæmper de to køn hinanden, så man kan tale om kønnenes kamp, og indenfor hvert køn betragter man andre som rivaler.

Alt dette er stadier på vejen i udviklingen til modenhed som menneske. Eller om man vil sige det fra dyr til menneske. Dyret lever efter sine instinkter og kender ikke forskel på godt og ondt. Instinktivt lever det efter livets love. Men mennesket har spist af kundskabens træ på godt og ondt, og dermed er det ført ind i en udvikling, hvor det fra at leve instinktivt efter livets love engang vil nå frem til bevidst at acceptere dem og bevidst at opfylde dem.

Vi taler om forelskelse og kærlighed som identiske, men det er de ikke. Vi kan lave et skema over de seksuelle følelser, som omfatter alle menneskets følelser for hinanden, og dele dem i to grupper:

De egocentriske:
Forelskelse
Ligegyldighed
Had
Jalousi

De altruistiske:
Sympati
Kærlighed
Venskab
Broderskab

De gamle kendte forskellen, når de sagde: forelskelse gør blind, men kærlighed gør seende.

 

Så længe forelskelsen er gensidig, oplever og tror den enkelte, at det er den store kærlighed. Han eller hun ser nemlig i den elskede det idealbillede, som er skabt af vedkommendes egen fantasi. Derfor eksisterer der kun den eneste ene.

I et ægteskab kommer nemlig to modsat rettede kræfter mere eller mindre til syne: trangen til kærlighed og hengivenhed, og trangen til selvhævdelse.

Jo mere egocentrisk et menneske er, desto lettere forvandles dets forelskelse til had, det gør krav på at "eje" den elskede; og svigter denne, ser vi jo, at jalousimord kan blive resultatet i værste tilfælde, og ellers kan det blive til en kamp om hjem og børn.

Dette viser klart, at forelskelsen er en primitiv følelse, som ligger nærmere hadet end kærligheden.

Forholdet mellem mennesker viser mange grader af udvikling, og dette hører nøje sammen med det enkelte menneskes modning til menneske.

Mange ægteskaber er baseret på interessefællesskab, som forener de pågældendes selvhævdelsestrang på en sund måde overfor omverdenen.

I de gamle bondefamilier var gården og slægten et fælles midtpunkt, og der var et naturligt arbejdsfællesskab, som gav børnene de bedste opvækstmuligheder, hvor de voksede sig ind i et naturligt ansvarsforhold overfor såvel mennesker som dyr.

Det moderne liv med dets individualistiske indstilling og opløsning af gamle sociale fællesskaber bidrager til en endnu stærkere trang til selvhævdelse og er dermed medvirkende årsag til mange ulykkelige ægteskaber.

 

 

Den egentlige årsag er den splid i det enkelte menneskes eget indre, som opstår mellem det egentlige Jeg, der består af alt det medfødte, dvs. det ubevidste, og det personlige jeg, som er skabt efter undfangelsen af alle de erfaringer, som det pågældende individ har gjort og glemt igen ^x). Disse erfaringer kan være meget ulogiske, men ikke desto mindre kommer de til at udgøre et par farvede briller, som alt i omgivelserne vurderes igennem. For at undgå misforståelser vil jeg herefter kalde dette personlige jeg for Egoet. (I sidste artikel var der en fejl med hensyn til dette).

 

 

På grund af uforståede erfaringer af du må og du skal osv. kommer dette Ego i konflikt med det egentlige Jeg. Det egentlige Jeg repræsenterer dybet i os, det som ønsker at udfolde sig og opleve livet.

Egoet repræsenterer selvhævdelsestrangen, og ubevidst vurderer den alle indtryk og handlinger. Derved kommer den til at dirigere eller bremse impulserne til livsudfoldelse, som kommer fra det egentlige Jeg.

 

 

På grund af barnets ulogiske erfaringer forsøger Egoet at forandre eller bremse de handlingsimpulser, der udgår fra Jeget. Herved opstår en indre spænding, som giver sig udslag i angst, mindreværdsfølelse eller lignende. Disse ubevidste følelser må så ophæves gennem en eller anden form for selvhævdelse eller magtudfoldelse.

Dette giver sig især til kende i ægteskabet, men også på alle andre livsområder. Den forelskede kan hævde sig ved, at den udkårne er den eneste ene og højt hævet over alle de andre. Men i et samliv viser det sig, at vi alle kun er almindelige mennesker, så må mindreværdsfølelsen have luft på anden måde, og så må man nedvurdere ægtefællen og det modsatte køn for at hævde sig selv.

Af de bemærkninger og historier man hører, kan man tydeligt mærke, hvor almindeligt dette er.

Ubevidst anvender et menneske, der ønsker at hævde sig, de midler, som det i sin barndom fandt mest virkningsfulde i kampen for at blive sig selv overfor de voksne, det vil i reglen sige moderen, senere i sin voksne alder overfor ægtefællen. Men her viser det sig ofte ikke at være hensigtsmæssigt.

En lærte sig, at det blev særlig kærligt behandlet under sygdom, en anden lærte sig at stille krav om medlidenhed og beundring, en tredie vil herske og regere, en fjerde har fået uvilje mod samliv osv.

Ja selv mennesker med høj uddannelse, og som er logisk tænkende på mange områder, kan have sådanne usaglige sider i sin karakter, som vil volde dem lidelse. Vi kan jo blot tænke på, hvor usagligt de fleste mennesker diskuterer politik og religion. Netop af den grund undgår man tit den slags diskussioner mellem gode venner, hvis man ikke har samme syn på tingene.

Den indre kamp mellem Egoet og Jeget overføres tit på ydre områder, idet den, der ikke har fred eller harmoni i sig selv, føler trang til at kæmpe for fred i verden, eller den, der er angst, vil søge at skabe sig et ydre forsvar, osv.

Det enkelte menneskes splid mellem Egoet og Jeget vil i høj grad præge ægteskabet og forvolde lidelse der.

Afsluttes i næste nr.

- - - - - - -

^x) Det bemærkes, at forfatteren ikke benytter den af Martinus anvendte terminologi, men derimod en til psykologien hørende begrebsanvendelse.