Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1968/17 side 184
Sv. Å. Rossen:
"INDVIELSE" AD KEMISK VEJ
Et af de træk i tidens kalejdoskopiske virvar, som mere og mere falder i øjnene, er en tendens hos Vestens fortravlede "myremennesker" til at lade sig inspirere af Østens vaner og livsholdning. Således skyder yoga-skoler op overalt i de vestlige lande, der dannes meditationscentre og unge mennesker, som hidtil har udfoldet popaktivitet i døgndrift, vender den ydre verden ryggen og koncentrerer sig om selvfordybelse gennem meditation eller narkotiske midler. På samme vis som Vestens tekniske aktivitet har inspireret Østen, ser vi nu, hvorledes Østens kontemplative livsstil begynder at vinde indpas i Vesten og vi øjner måske et vendepunkt, der vil bekræfte den evige lov om sult og mættelse.
Der er ingen tvivl om at begge disse holdninger rummer aspekter af personligheden og dens udfoldelsesmuligheder, som er uundværlige og som i den rette balance danner et helstøbt og harmonisk menneske. I virkeligheden er der tale om væsentlige sider af menneskets maskuline og feminine pol, den maskuline som udtryk for en udadrettet, intelligensmæssig virksomhedstrang, den feminine som en mere i sig selv hvilende, oplevelsesabsorberende tendens. I Martinus analyser er menneskets skabelse og fuldendelse betinget af en udviklet, harmoniseret brug af begge disse tendenser, medens omvendt menneskenes ufuldkomne udviklingsstadier netop markerer sig ved, at den ene eller den anden af disse holdninger er overbetonet og medfører en forkvaklet tilværelse. Vestens "homo faber" kan aldrig blive lykkelig i sin dødedans omkring prestige, præstationer, teknik og komfort. Ved at afskære meditationens livsnerve, ganske særligt i bønnens form, hvorved det skulle forbinde sig med livets åndelige side og hente kraft og inspiration til sin daglige tilværelse, nærmer det sig mere og mere en krampetilstand, som nødvendiggør en ændring. Heller ikke Østens kontemplative mennesker formår at opleve den sande lykke. Den åndelige styrke og livsglæde, som disse søger, kan ikke give den fulde glæde, før den får lov at passere "igennem" dem og udfolde sig i praktisk virksomhed til glæde for deres omgivelser. Ved at bremse dette afløb bliver nok så rent kildevand stillestående og ildelugtende. En betingelse for harmoni er cirkulation eller kredsløb, der giver sig udslag i åndelig modtagelse af energi og praktisk virkeliggørelse, indre fordybelse og ydre handling. Den som er fortrolig med Martinus analyser kan trække forlængelseslinjerne til de store pendulbevægelser i reinkarnationskredsløbets og spiralkredsløbets materielle og åndelige faser.
Den feminine pol og narkotika
Ligesom de maskuline og feminine grundholdninger som beskrevet ovenfor har en ensidig mislykket form hos mennesker i dag, således har også midlerne til deres frembringelse været højst kunstige. Der tænkes her specielt på den vegeterende og indifferente livsholdning hos mange unge, som er frembragt ved brug af narkotiske midler. Hippier og andre ungdomsbevægelser, som kun ønsker fred for at kunne leve i nuet, er ikke sunde typer, som på grund af erfaringer og udvikling bevidst søger en mere dybtgående livsform, men snarere menneskelige vrag, som har blodet fyldt med kemiske stoffer, som udelukker praktisk aktivitet og hensætter dem i en nydelsesfyldt passivitet. Deres livsstil er en last, og de er afhængige af "stoffet" på samme måde som alkoholikeren er det af flasken. Selv om det hævdes, at visse af de euforiserende stoffer ikke er fysisk vanedannende, kommer man aldrig uden om en psykisk vanedannelse: en alt andet tilsidesættende efterstræbelse af den lystfølelse, som én gang har sitret i sjæl og krop.
Mange mennesker på vore breddegrader har sikkert indtryk af, at brugen af disse stoffer er af ny dato. Men forfatterne Masters og Houston gør i deres udmærkede bog "The varieties of psychedelic experience" gældende, at der er et overskud af kendsgerninger, som viser, at bevidsthedsændrende stoffer har været benyttet fra den fjerneste oldtid af mange folkeslag på jorden og har påvirket historiens retning betydeligt. Selv i meditationens hjemland, Indien, hvor man skulle tro, at dette hjælpemiddel ikke var nødvendigt, mener de, at 90 % af de hellige mænd benytter forskellige former af disse stoffer. Tilstandene i muhamedanske lande, hvis befolkning har nedsat arbejdsevne og bærer præg af almindelig sløvhed, og det betydelige antal sindslidelser, som findes der, ganske særligt i Ægypten, skyldes efter deres opfattelse en udstrakt brug af hash. Som kuriosum kan nævnes, at præstinden ved det berømte orakel i Delfi skulle have været under indflydelse af sådanne stoffer. Hvad er det for stoffer, det drejer sig om, og hvor kommer de fra, må man spørge?
En væsentlig naturproducent til disse stoffer er den meksikanske kaktus Peyote. Den har i århundreder været kendt og værdsat på grund af sin bevidsthedsændrende virkning som en guddommelig gave hos sydamerikanske folkeslag. Da de spanske inquisatorer kom til Sydamerika lykkedes det dem næsten at udrydde denne hedenske skik, men brugen af Peyote bredte sig i stedet til nordamerikanske indianere. Det videnskabelige studium af Peyote påbegyndtes 1880 af en tysk toxolog, Louis Lewin. Et af de stoffer, som udvandtes af Peyote, var mescalin, som er kendt for sin psykisk billeddannende eller hallucinerende virkning. Et andet produkt af LSD, som det i 1938 lykkedes at fremstille syntetisk i Schweiz. Den berømte forfatter, Aldous Huxley, har med sin bog "Erkendelsens døre" en ikke ringe skyld i, at brugen af disse stoffer i dag er blevet så udbredt blandt kunstnere og intellektuelle.
En anden betydningsfuld kilde til disse stoffer er opium, der kommer fra valmueplanten, som dyrkes i stort omfang i Østen. Ad forskellige lyssky veje transporteres opium fra østen til Amerika og Europa, hvor forbryderorganisationer sørger for distributionen. På vejen omdannes den til morfin eller heroin og stiger til svimlende priser. Den opium, som oprindelig kostede 245 kr., indbringer efter forlydende i sidste ende 280.000 kr.
Der er i denne produktion og handel med opium en ganske særlig skæbnemekanisme. Det var således europæerne, som lærte kineserne at ryge opium med det resultat, at 40-80% af befolkningen i mange kinesiske provinser på et tidspunkt var narkomaner. Da Kinas kejser i 1839 ville forbyde lasten, tvang England ham med krig til at åbne sit land for giften. Man kan forestille sig, hvorledes engelske forretningsfolk tjente formuer på at sælge Indiens opium til Kina. I det kommunistiske Kina i dag er det forbudt alle at ryge opium, men det er med statslån tilladt at dyrke opium med eksport for øje. Billedet er vendt! Nu er det Vesten, som bebrejder Kina, at denne nedbryder Vestens moral ved at gøre dens unge til narkotiske vrag.
"Stof" og religiøs oplevelse
En rusgift, som kan gøre aktive mennesker til vrag, unge rebeller til blomsterelskende passivister og gøre filosoffer religiøse i vor materialistiske tid, må selvsagt virke meget stærkt. Beretninger om psykedeliske oplevelser vidner da også om, at der i rusen åbner sig en ny verden for vedkommende. Sanseindtryk, farver og lyde, tid og rum får ligesom en ny dimension og åbenbarer sig med en skønhed, vedkommende aldrig har oplevet før, og som det ikke kan give en retfærdig beskrivelse for udenforstående. "Billede efter billede flød i en rækkefølge hurtigere end jeg kunne have ønsket det, men alt omhyggeligt detaljeret og med farver rigere og mere strålende end dem, naturen og kunstneren kan skabe ... Jeg tog min kones hånd, og det føltes som om en stor kærlighedsbølge flød igennem mine hænder over i hendes, og at denne kærlighed fordelte sig i vore legemer .... Senere spadserede vi i skoven og min kærlighed var så stor, at den gav ekko hos dyr, fugle og planter og selv livløse ting." Således lyder en af beskrivelserne.
Masters og Houston, som har arbejdet eksperimenterende og videnskabeligt med indtagelsen af psykedeliske stoffer, gør gældende, at den bevidsthedsudvidende tilstand kan have forskellig kvalitet, og at den i sin dybeste og reneste virkning giver vedkommende en erkendelsesmæssig og religiøs oplevelse af samme art som den, der er blevet religiøse mystikere til del gennem tiderne. De kan ikke lade være med at ironisere lidt over, at man således med kemiske midler kan opnå samme åndelige løftelser og åbenbaringer, som munke og eneboere sjældent har oplevet trods livslang meditationstræning og asketiske øvelser. Enkelte af deres forsøgspersoner har således oplevet, at idédannelse, psykiske billeder og følelser smeltede sammen i noget, der erfaredes som en absolut positiv proces, der kulminerede i en total selvforståelse, selvforvandling, religiøs oplysning og en mystisk forening. De oplevede her, hvad der måtte betragtes som konfrontation med tilværelsens grund, Gud, essensen eller den fundamentale virkelighed. Man vidste med sikkerhed, at man oplevede sandheden, og at man i fremtiden ville reagere i overensstemmelse med denne nye indsigt og orientering i stedet for sin hidtidige ufuldstændige levevis.
Reaktion og virkelighed
Det mest positive som kan siges om disse "kosmiske glimt" er formodentlig, at de i et vestligt, ateistisk kulturmiljø har skabt voksende fornemmelse af, at der findes ikke-fysiske oplevelsesformer. Et stort flertal af dem, som har prøvet disse tilstande, begynder således at interessere sig for spiritistiske, religiøse og filosofiske spørgsmål. Og på denne måde er de med til at spore Vesten ind på en åndelig synsvinkel. Det skal dog også nævnes, at disse stoffer har stor betydning som psykofarmaka, idet de ofte kan hjælpe sindslidende og fx. give nyt livshåb hos depressive patienter. Men bortset herfra kan det ikke tilstrækkeligt understreges, at de på samme måde som koncentrerede meditationer rummer muligheder for forfærdelige afsporinger. Ud fra Martinus analyser er der ingen tvivl om, at disse specielle kemiske stoffer ændrer på visse hjernecentres "antenneanlæg" og for tidligt skaber kontakt med den åndelige virkelighed, som "omgiver" den fysiske verden. Den psykiske skønhedsåbenbaring, som skulle blive frugten af en sund karakterudvikling, baseret på en balance mellem den maskuline og feminine pol, bliver her til en midlertidig, utidig lystoplevelse, som kan føre vedkommende ned ad skråplanet, fra en indifferent holdning til passivitet, subsistensløshed og vagabondering, med større og større hunger i sjæl og krop efter "stof". Jo højere man har været over sit naturlige niveau, des dybere falder man. Man kan derfor ikke nok ønske for sine medmennesker og måske navnlig de unge, som har tendens til at prøve alt, at man sætter sin forstand ind på dette felt og undgår denne, måske den grusomste af alle laster. Indvielsen i livets mysterium og oplevelsen af Gud skal ikke ske ved kemiske midler, men ad udviklingens kongevej, trin for trin gennem personlig erfaringsdannelse.