Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Nr. 1. P. P. Fixen. – 2. Maren Jensen. – 3. Gunnar Hedfors. – 4. Erna Frislev. – 5. Kr. Weinholt Petersen. – 6. Einar och Margareta Ingemarsson. – 7. Agnes Hannemann. – 8. Verner Mogensen. – 9. Judith Dupont Frederiksen. – 10. Børge Allerup. – 11. Nelly Ehrenreich. – 12. Inger Lise og Allan Falsing. – 13. Axel Sjøberg. – 14. H. Løgstrup. – 15. Henrik Voss. 16. Tage Buch. – 17. Edvind Arthur Jacobsen. 18. Lizzi Almind. – 19. Einar Kjærsig.
 

Betydningen af Kosmos Ferieby, er for mit vedkommende ligesom spaltet i et ydre og et indre anliggende. Jeg begynder med det ydre, eller det materielle. I min egenskab som snedker, fik jeg i sin tid betroet den opgave, at opføre de huse, som blev starten til Kosmos Ferieby.

I midsommeren 1934 kom jeg i den anledning første gang til denne egn, og stod nu på grunden foran den lille plantage og så ned over de 9 td. land, der med sit græstæppe, hvor der i bunden udfoldede sig en vidunderlig flora af vegetation, strakte sig ned mod det blå Kattegat. Lige i min nærhed stod nogle køer og gumlede, og som når en gik forbi, løftede hovedet og gloede nysgerrigt eller uforstående. – Det var alt dengang, men i disse ellers så naturskønne omgivelser, var alle betingelser tilstede, for at skabe den koloni eller ferieby, som efter Martinus' ønsker og planer skulle grundlægges og trives her. Arbejdet med opførelse af husene begyndte, det blev dog kun til tre i første omgang. I 35 fulgte så fire af samme type efter, og ved sæsonens begyndelse stod hermed syv huse klar til indflytning.

Hermed var Kosmos Ferieby nu blevet en realitet, og jeg har mange kære minder og oplevelser fra de dage – som stadig har betydning for mig. Men angående det som her er omtalt, såvel som det jeg nu efter 25 års forløb, har af oplevelser fra selve pladsen, eller i samvær med venner og bekendte, er forholdet dette at det tildels kan opfriskes ved at blade mine fotoalbums og gæstebøger igennem.

Men betydningen af det som blev hentet, så ved en, og snart ved en anden andagtsstund i foredragssalen, lægges ikke frem her, men ligger gemt i sjælens inderste rum, hvorfra det hentes frem i dertil egnede stunder. – For betydningen af at eje disse livsværdier, vil jeg altid mindes Martinus og samtlige foredragsholdere – i dybeste taknemmelighed. – –

 

Vännen Erik eller Gerner, som vi i allmänhet kallar honom i Sverige, har varit vänlig nog att anmoda mig att säga något om vad Kosmos Ferieby har betytt för mig, och det är med stor glädje jag hörsammar denna hans inbjudan.

För mig har besöken vid Klint varit ovärderliga, först och främst genom den inspiration som jag fått genom oförglömliga samtal med Martinus, som, fastän han kosmiskt sett har med lindebarn ät göra, dock alltid visat samma tålamod och samma kärleksfulla överseende med sina lärjungars fel och brister.

Den dagliga samvaron och det givande tankeutbytet med vänner, som för varje år blir mig allt kärare, betyder också ofantligt mycket, men härtill kommer den säreget stimulerande atmosfären som råder på Klint. Vid morgonpromenaderna efter det uppfriskande doppet i Kattegatt, vid de ljuvliga baden i Sejrö bukt, vid trevliga och gemytliga tea-parties i de olika småstugorna råder alltid en härligt stimulerande, optimistisk och välgörande stämning, som gör att man efter hemkomsten med glatt mod och friska krafter tager i håll med vardagens problem.

Till sist skulle jag vilja hylla vår vän Erik och alla dem, som säkert fått utstå många svårigheter och bekymmer, innan Kosmos Ferieby blev vad den är idag, en ljuvlig plats, där Martinus' anhängare varje år laddas upp för sitt betydelsesfulla arbete på olika håll i världen.

Med ett varmt tack till alla dem, som på Klint visat mig gästfrihet och kärlek, förblir jag Eder tillgivne

 

Det kan jeg sige ganske kort: Mit åndelige hjemsted her på jorden – hvor jeg træffer mennesker med den samme indstilling, som jeg selv. –

Jeg fejrer jo også jubilæum sammen med feriebyen da jeg var med »det første kuld«, der var deroppe.

De venner jeg dengang fik, er jeg stadig venner med, så vi kan også fejre jubilæum.

Den åndelige atmosfære og de alvorlige, tankevækkende foredrag vi alle i de mange år har fået deroppe, har været vor inspirationskilde gennem hverdagene.

Jeg ønsker »Kosmos Ferieby« forsat lykke og glæde i årene der kommer – at meddele til søgende mennesker den grundvold – Martinus' analyser muliggør.

Tak for ALT gennem de mange år!

 

Så gik det første kvarte århundrede. – Kosmos Ferieby står med lysende skrift i manges bevidsthed. For mig fik denne by, som til at begynde med kun bestod af de syv huse, betydning på forskellig måde. Den første sommer deroppe står for mig som noget ejendommeligt og skønt. Vi cyklede dertil en forårsdag – min kone og jeg. Gerner Larsson gik og malede. Der var utrolig mange farver omkring ham – de få i malerbøtterne talte ikke meget. Men de syv huse kom til at stråle med en særlig glans midt i den farverige natur. Et rigt menneskeliv foldede sig snart ud på koloniens område. Fra åndens rige blev der bragt bud, når Martinus tog beboerne med i sine syner, når han holdt foredrag. Forud havde en spinkel klokke kaldt. Fra den første tid huskes også »flagstangsfesten«. Det smukke flag bredte sig ud for første gang. Ved kaffebord i det fri holdt kontorchef Christensen en kort tale. –

Venner vandt man dér, venner, man beholdt. Den personlige tilknytning mellem de interesserede blev for mange af livgivende betydning. Forskellige af sind og miljø smeltedes de sammen – og spredtes igen. Hver havde sin skæbnebetingede bane. Nogle fandt der den sikreste støtte for livet fremover. Andres tilstedeværelse blev måske af flygtigere art. Men for ingen blev et ophold ligegyldigt. Dybt i sindet prægedes, hvad vi der mødte.

 

Att med några få ord besvare frågan om vad Kosmos Ferieby har betytt för oss är verkligen ingen lätt uppgift.

Alla glada och underbara minnen från våra Kosmos-ferier virvla omkring i huvudet och vill tränga sig fram. Dock är nog tacksamheten den allt överskyggande känslan, tacksamheten över att ha fått taga del av Martinus livsverk och tacksamheten över att det finnes en plats dit vi alla, som ha samma intresse kan få komma under några härliga sommarveckor och utbyta tankar. Samtidigt få vi ju även höra dessa lärorika föredrag av de utomordentliga lärare, som också blivit våra kära vänner. De ha sannerligen inga vilodagar under högsommaren, men trots detta sprider de värme og glädje omkring sig överallt.

Denna värme och harmoni, som man känner så starkt i Kosmos Ferieby, är nog det, som har betytt mest för oss. Till denna harmoni medverka ju i högsta grad även den obeskrivligt sköna och harmoniska natur, i vilken feriebyn ligger. Att tillsammans med goda vänner få bada, promenera eller göra härliga bilturer bidrar ju också til trevnaden – liksom den förmånen att kunna få vara i stillhet, när man så önskar.

Ja, allt detta gör ju, att man alltid med glädje ser fram emot sommarresan till Klint.

Vi hoppas innerligt, att Feriebyn även i framtiden måtte få vara vad Martinus och hans medhjälpare har önskat och ämnat den till: en plats, där fred, tolerans och kärlek kan spira.

 

For mig, som har haft den lykke at være med fra begyndelsen, falder det naturligt at lade tankerne gå tilbage til de første år, der vel altid vil stå med en særlig glans.

Jeg husker husene, der blev bygget: først de store med den dejlige veranda, derefter de idylliske små og endelig de mellemstore, stormomsuste, men praktiske. De bittesmå fyrretræer fik deres del, når man postede vand – med fare for at forvride foden i et hul!

Foredragssalen, da den blev indviet med det smukke hovedsymbol på endevæggen. Den forventningsfulde stilhed inden foredragene, hvor man lyttede til den skønne musik, der åbnede sindet og gjorde det modtageligt. – Martinus. – Den inderlighed, hvormed han talte på sit vendsysselske mål, som man efterhånden vænnede sig til. Og Gerner Larsson, der rev os med, opfyldt af begejstring med rungende røst, der efterhånden måtte dæmpes ned, da helbredet svigtede.

Gartneriet er et helt kapitel for sig. Mon der var mange, der troede, at planterne kunne trives i alt det sand? Men Gerner Larsson var utrættelig! Et stort hul gravet ned til hver plante, der bagefter stod med muld omkring som på en ø i sandhavet. Senere de dejlige drivhuse. Flygges pensionat i bondehuset (nu Svenskehuset).

Ja, der var nok at gøre, og det faldt ganske naturligt, at både Martinus, Gerner Larsson og Mogens Munk færdedes meget på kolonien og af og til faldt ind hos de forskellige. Mange er de samtaler, der fandt sted i husene eller på en tur over terrænet, altid til stor berigelse for os. Det var i sandhed blevet det fristed, Martinus havde bebudet.

Ofte blev der improviseret fælles lege og underholdning i det fri. »Bold i spand« med præmier fra Zinglersen. Tryllekunster af Henrik Voss, virtuositet på savbladet af Mogens Munk og Kai Filtenborg. Withus var uforlignelig med sine muntre påfund og mesterlige karikaturtegninger, senere kom Manja Poulsen og Poul Mourier, Miskow Mackward, fotograf Frederiksen m. fl.

Isenstein demonstrerede modellering af elefanter, og snart vrimlede det med elefanter i kolonien! De forskellige talenter udfoldede sig, mange tog deres første svage penselstrøg her for senere at få malerkunsten som en dejlig hobby. – Så knyttedes Vibeke og Mogens Møller til kolonien til stor glæde for os alle.

Om aftenen var der »Klintetur«. Alle måtte med. Robert Petersen og Münchenberg i spidsen, spillende på fløjte. Munter traven og klatren op ad bjerget. Stilhed deroppe, mens solen dalede ned under horisonten. Så istemte kontorchef Christensen en aftensang, alle faldt i, og tonerne båres ud og forenedes med naturens egen melodi.

Ja, det var »gamle dage på Klint«. Kolonien voksede. Klintsøgård kom til. Og nu begyndte vore nabofolk at strømme til: svenske, nordmænd, islændinge, senere også hollændere. Nu klang der islandsk fra talerstolen, da Svava og Gretar Fells gæstede os. Poul Brunton og frue kom samtidig. Teosofi, antroposofi, kristendom, Martinus åndsvidenskab – alt forenedes i store træk, sådan som de evige sandheder altid vil kunne mødes.

Og spørger man så til slut sig selv: Hvad har Kosmos Ferieby betydet for dig? Ja, så må svaret blive: Først og fremmest Martinus' lære og hvad den betyder for mig personligt – men dernæst: hvordan denne lære praktiseres heroppe.

Gå en stille sommeraften og mærk den vidunderlige atmosfære, der hviler over stedet, et udtryk for et stærkt ønske om at leve efter næstekærlighedsprincippet, sådan som bl. a. kontorchef Christensen så smukt har udtrykt det:

 

Behold bare Rivieraen og Mallorca! – For mig er KOSMOS FERIEBY det ideelle feriested, hvor man kan samle både legemlige og åndelige kræfter, omgivet af en skøn natur og blandt interessante mennesker. KOSMOS FERIEBY har sin egen atmosfære eller aura – og den kan jeg lide.

 

Allerførst har Kosmos Ferieby for mig været »skolen i livskunst«. Jeg er rejst derop med problemer af såvel personlig som almenmenneskelig art, har endda tænkt på at ville »konsultere« Martinus eller sekretærerne personligt, men har ikke behøvet det, fordi foredragene og undervisningen har været så vidtfavnende, at jeg altid har fået svar – også på mine private spørgsmål.

Man får først den rette forståelse af ånden i feriebyen, når man opdager, at man er heroppe ikke alene for at nyde, men også for at yde.

Selv om man nyder feriens glæder i form af dejlige hav- og solbade, er der masser af tid til at give en »hjælpende hånd« både af fysisk, og – ikke mindst – af psykisk art. Bruger man øjne og øren, varer det ikke længe, før man finder en ensom sjæl, der trænger til lidt sympati.

De dybeste venskaber i mit liv er knyttet i Kosmos Ferieby, og hos disse venner har jeg mødt den største uegennytte.

I feriebyen er man lykkeligt fritaget for snobberi. Man har ofte tilbragt timer – ja dage – med nye venner, uden at nære den ringeste interesse for hinandens livsstilling eller sociale position.

Heller ikke ens køn spiller nogen nævneværdig rolle. Her ser man først på de rent menneskelige egenskaber i langt højere grad end ude i dagliglivet.

For mig er Kosmos Ferieby et fristed. Her kaster jeg masken og taler frit fra leveren om reinkarnationen, karmaloven o.s.v. og nyder rigtigt at blive forstået uden risiko for at blive anset for at være »sær«.

Her kaster man sig – uden forbehold – i sin vens og venindes arme, uden at blive misforstået.

Her kan man le en høj og hjertelig latter, og herfra rejser man altid hjem til dagliglivets byrder – styrket på sjæl og legeme.

 

Efter flere års sygdom plantede søde og hjælpsomme mennesker os i Kosmos Ferieby, og vi har siden da fundet os godt tilrette med livet der, thi her er sommerens lange dage afvekslende med feriefred og lærerige inspirerende foredrag.

Har man lyst til samvær med andre, er der rig lejlighed dertil – til gengæld ser ingen skævt til een, dersom man foretrækker ensomheden.

Vi har lært, hvor enkel tilværelsen kan gøres, og børnene nyder ligeledes denne enkle livsform og føler tryghed og glæde ved opholdet.

Forbindelser, der knyttes mellem børn og voksne fra andre nordiske lande, er hyggelige, lærerige og udviklende for både små og store.

Ja, der er mange flere ting der gør, at man føler sig glad og godt tilpas i Kosmos Ferieby, thi vi har der lært at gribe om det væsentlige i tilværelsen og har hentet kræfter og mod til at gå fremtiden imøde.

 

– I nærheden af drivhusene spurgte jeg en fremmed om noget, hvortil han svarede:

»Spørg Mogens Møller, han bor også i Århus!

»Tak, men hvor finder jeg Mogens Møller i Århus«.

»Åh, han går derovre i jordbærrene«.

Forsigtigt banede jeg mig vej mellem jordbærrækkerne over mod manden, der gik og arbejdede med planterne.

»Undskyld, er De Mogens Møller«?

»Ja«!

Den påfølgende samtale førte til, at jeg siden da har studeret Martinus' kosmiske analyser. – Lige fra begyndelsen har jeg syntes, at alt hvad jeg hørte og læste derom, var så rigtigt, så logisk; jeg kunne slet ikke lade være at øve mig i at leve derefter. Hvad der end er hændt mig siden, og der er hændt meget, har jeg anet meningen med det, ja, sommetider forstået fuldt ud. Det har været så let at tage modgangen og så frydefuldt at tage medgangen.

Nu, 12 år efter, kan jeg glædes inderligt over ja, f. eks. en varm solstråle, smukke farver, en ellers trist gammel kones smil til mig m. m. m., sådanne oplevelser, som jeg nok har haft før, men ikke følt så bevidst en dyb glæde ved.

Kosmos Ferieby har jeg besøgt mange gange siden, dér begyndte min nye rytme, og jeg elsker den plet på jorden.

 

Det er snart lang tid siden, vi stiftede bekendtskab med »Martinus' Åndsvidenskab«. Jeg skal ærligt indrømme, at det i begyndelsen var med nogen skepsis, men langsomt tog det mere og mere form for os. Efterhånden som vi læste »Livets Bog« fattede vi sammenhængen med vort liv og den skæbne, som vi selv har været med til at skabe. Uden at kende reinkarnationen og derigennem vor skæbnebetonede tilværelse forekom meget os til tider så meningsløst. Det har gjort vor tilværelse lysere, men ikke lettere, da det forpligter, den dag man forstår, at vi alle er EET, og man rigtigt opdager, hvor »små« vi er i tænke– og handlemåde. Men jo mere, vi arbejder med os selv, desmere opdager vi, at vi får kraft og livsglæde til at komme igennem dagliglivets besværligheder, som vi jo selv, og ingen anden, har været årsagen til. Vort ønske er, at så mange som muligt må få denne oplevelse, men lad os ikke prædike »Martinus' Åndsvidenskab«, men gennem vort eget eksempel vise vor næste, hvilken betydning, det har for os. Vi siger tak til Martinus og samtlige medarbejdere med håbet om, at vi alle en dag under en eller anden form vil være repræsentanter herfor.

 

Kosmos Ferieby väcker angenäma känslor och minnen till livs. Den representerar ett vackert stycke sommar, en samling röda stugor och paviljonger inbäddade i grönskande dungar vid en mjukt svepande strandlinje på Själlands nordkust. Minnesbilderna domineras av strålande sol, fager natur, glade människor.

Kosmos Ferieby är dock ej en vanlig ferieby, den är för att använda en reklamterm: »annorlunda». Den har atmosfär, en fint vibrerande anda, som utgör den samlande kraften i en stor familj av sommardyrkande besökare. Ett starkt intresse för de eviga livsfrågorna och behovet av att få dem besvarade bildar en förenande faktor. Kursverksamhet och föredrag av Martinus och hans medarbetare är den andliga kärnan i Feriebyns liv, och hit räcknar man även de många personligt intima samtal, som blir en naturlig konsekvens. Man skulle kunna karaktärisera Feriebyn som en Livets egen folkhögskola, där det bedrives ett andligt forskningsarbete, experiment i samlevnadens konst, försök att förstå och omsätta toleransens livsbejakelse.

Under snart 25 år har den vuxit fram till mognad buren av mångas starka tro på behovet av en plats, där människor kan studera livets lagar och principer i det eviga sökandet efter tillvarons mening och mål. Det är med den största tacksamhet man tar emot den Goda Tanken som blev till den Goda Feriebyn. Dess största betydelse ligger enligt min mening i dess starka stimulans av tillvarons progressiva krafter.

Nästa år kommer den att uppleva sin 25-te säsong. Redan nu vill man gratulera 25-åringen, som ligger så behagfullt utsträckt på stranden av Själlands nordkust och laper kosmiskt solskin vid Kattegats klunkande böljor och man hoppas at många från när och fjärran finner vägen till detta sommarparadis på jorden.

 

Da jeg for mange år siden med nogen skepsis første gang besøgte Kosmos Ferieby, gik det med lysende klarhed op for mig, at jeg som en af »skæbnens« udvalgte her havde fået en gave så stor og ufattelig og af en sådan skønhed, at jeg undrende betragtede den. Martinus' analyser gav mig nøglen til forståelse af det, som før var uklart, og freden, roen og stedets atmosfære gav mig den ligevægt og balance i sindet, som jeg før havde manglet. Gang på gang er jeg siden vendt tilbage for at hente fornyet glæde, inspiration og kraft. Aldrig har jeg forladt Kosmos Ferieby uden vemod, selv om jeg vidste, at jeg om kort tid kunne komme der igen.

Kosmos Ferieby er et sted, jeg vil vende tilbage til mange inkarnationer frem.

 

Stedet hvor jeg søgte til for at finde stilhed og fred som modsætning til storbyens ufred og larm. Her fandt jeg en atmosfære, som både fysisk og åndeligt er en lise for mit sind, og her kan man i praksis forsøge at efterleve noget af det, som Martinus gennem sit verdensbillede og analyser søger at lære os.

»Blade af Guds Billedbog« hedder en af Martinus' små bøger.

– I sandhed, heroppe har jeg samlet mig en skat af sådanne erindringsbilleder, der genoplevet i tanken giver mig en fornemmelse af lykke, der kan bære over meget. Det drejer sig ikke alene om skønne naturscenerier, men lige så meget om samvær og inspirerende samtaler med mennesker, som alvorligt er grebet af Martinus' tolerante og optimistiske forkyndelse.

Når man som jeg har oplevet feriebyen i alle dens faser, vil man forstå, at det er ensbetydende med at holde af den.

Måtte det endnu i mange år blive mig forundt at møde de skiftende årstider i Kosmos Ferieby.

 

I de nogle og tyve år, hvor jeg i korte eller lange perioder – een gang i halvandet år – har opholdt mig i feriebyen, dels i regulære jobs og dels i en kombination af ferie og arbejde, har jeg fulgt feriebyens udvikling fra dens tidligste år, og det som livet her har fortalt mig i form af feriebyens vækst og blomstring er intet mindre end et smukt og strålende eventyr, som jo langt fra er færdigfortalt endnu.

Som på andre feriepladser kan man hente sundhed og styrke i frisk luft og dejligt havvand, nyde den skønne natur og møde nye mennesker, men det er ikke ved disse ting, Kosmos Ferieby adskiller sig fra andre feriesteder. Forskellen ligger udelukkende i det åndelige liv, der rører sig her, – det er foredragende, og det er samtalerne gæsterne og medarbejderne imellem, – det er den enkeltes forsøg på i 14 dage eller 3 uger at lade den ubehagelige side, som alle på vort trin er behæftet med, blive hjemme, og i den udstrækning, vi formår det, at lade tolerancen bortvejre, hvad vi i vor hverdag næppe ville kunne undlade at misbillige. I en kort ferietid vil næsten alle kunne præstere en omfattende tolerance, og den deraf følgende gode atmosfære sammen med den udhvilethed og det åbne sind, som en skøn natur befordrede, gjorde, at man oplevede og forstod foredragene betydeligt bedre end normalt, – og at man i ferien i Klint ved en lille anstrengelse næsten ligesom kunne stå åndeligt på tå og derved fik et kig ind i og en følelse af en fremtidens verden, »det rige, som endnu ikke er –«. Når man så vendte tilbage til byen og hverdagen, formåede man sjældent at løfte sig til samme højder, men undervisningen i Klint stod i lange tider i bevidstheden, og med erindringen om mange hyggelige stunder og gode samtaler rejste man beriget hjem, – med en større forståelse af sig selv og stimuleret i ønsket om at forstå og hjælpe andre.

Dette var een stor og vigtig fordel ved ferierne i Klint – de korte. En anden og større fordel blev alle os til del, som fik lov at deltage i alt det »grove arbejde« under denne del af skabelsen af feriebyen. Arbejdet gav os stor glæde, mange varige venskaber fik vi i disse år, og en særlig forståelse synes jeg det bragte os. I den korte ferietid kunne man lettere ave sit sind, men under det ofte strenge arbejde og i de lange perioder, det drejede sig om, måtte det nødvendigvis vise sig, om vi forstod selve grundideen i Martinus' sag, og i hvor høj grad vi kunne bringe denne ide ud i livet i vor omgang med andre mennesker. For mig og mange af mine venner var denne tid »et eksperiment med sandheden«, som, hvor slidsomt det mangen gang end kunne være, gav een tifold igen, hvad man selv gav. Jeg vil altid se på feriebyens skabelse som et eksperiment med sandheden, og er Forsynet uendelig taknemmelig, fordi jeg fik lov at deltage heri, og rent lokalt retter jeg min tak til alle mine venner fra denne tid med arbejdets praktiske leder, Erik Gerner Larsson i spidsen, og sidst, men ikke mindst til det menneske, hvis tanker og kærlige væremåde gjorde det hele muligt – Martinus.

 

På foreningen »Samarbejdende foreninger for kronisk syge og erhvervshemmede«s vegne, vil jeg gerne overfor Martinus åndsvidenskabelige Institut give udtryk for den overvældende glæde det har været for vor forenings medlemmer at kunne holde ferie i Kosmos Ferieby. Fra alle sider har vor forenings bestyrelse mødt begejstring over dette feriearrangement, der på så ideel en måde passer ind i vort arbejde, og vi håber meget, at det indledte samarbejde mellem vor forening og Martinus-Instituttet må få lov til at bestå i fremtiden. Vi føler alle, at den specielle ånd, der hersker i Kosmos Ferieby rent psykisk er en stor hjælp for mange af vore hårdt ramte medlemmer og beklager kun, at vi ikke kan disponere over flere sommerlejligheder end tilfældet allerede er.

 

Scleroseforeningen, som først blev stiftet i maj 1957, tog med oprigtig glæde og taknemmelighed imod Martinus Instituttets tilbud om at kunne leje nogle sommerlejligheder i Kosmos Ferieby i maj og august måneder 1958.

Naturligvis var vi spændte og bekymrede. Bekymringen havde to sider, idet der jo dels var forholdet de scleroseramte imellem, hvor man navnlig var bange for, at de stærkest invaliderede skulle virke deprimerende på de lettere ramte, dels var der spørgsmålet om, hvilken forståelse disse vore hårdt ramte medmennesker ville møde blandt raske. Det viste sig at gå over al forventning. I to somre har der nu været scleroseramte i Kosmos Ferieby. Den sunde luft og de venlige omgivelser har betydet meget for patienterne, ikke blot i psykisk, men også i fysisk henseende.

Scleroseforeningen har modtaget mange breve fra taknemmelige patienter, og vi lader med glæde takken gå videre til Martinus Instituttet, som på sin side har gjort alt, hvad det formåede for at lette de rent materielle vanskeligheder, som naturligt måtte være i en ferieby, som hidtil kun har været baseret på raske mennesker. Denne indsats fra Martinus Instituttets side giver os grund til at formode, at glæden over samarbejdet til gavn for de scleroseramte er gensidigt.

 

Et nemt spørgsmål, skulle man synes, eller et svært, alt efter den spørgende. Ja, hvad er det ved K. F. der gør at ferien der, stort set, er sommeren for os – er årets begivenhed som vi i måneder ser hen til, og som diskuteres så ofte. Kortest sagt, – det er atmosfæren derovre. Men er det en forklaring? Hvad siger eller fortæller det? Intet og alt. Man kan næsten sammenligne med symbolerne i de gamle såkaldte hemmelige loger. De var frit tilgængelige for enhver logebroder, men de afslørede ikke et gran mere end beskuerens moralske habitus modsvarede. Eller: Vi kan fryde os over efterårets farvepragt, men hvordan forklare en blind, at græsset er grønt. Klint skal opleves – mange gange, det er gammelkendt og nyt hver gang. Hvor dejlig er ikke morgenturen på strøget, hen til Karl efter brød og mælk. Som årene går er det næsten et ritual – det kan bare ikke, og skal ikke forklares. Den der har oplevelsen bag sig, kender symbolet og behøver ingen kode, og kun den seende oplever græssets farve.

Der er masser at nævne, der gør, at Klint er Klint. Der er foredragene, vore venner derovre – på Villa Rosenberg og i kolonien. Der er flaget (det skønneste i verden), duften af vilde planter, – en lang skikkelse hvis for- og efternavn begynder med M. – et andet M., lille Maren (hun skal fejre jul hos os, det glæder vi os til), og en hel bunke andre og andet, alt sammen lige værdifuldt på sin plads, men det der for mig først og sidst er Klint, og som jeg står i så stor gæld til, det er, og vil altid være MARTINUS.

Og så til slut:

Da vi i sommeren I960 ikke alene fejrer Kosmos Ferieby's 25. sæson, men også Martinus 70 årsdag, har vi besluttet at udvide højsæsonen således, at den vil komme til at vare fra lørdag den 2. juli til søndag den 14. august, begge dage inclusive.